lørdag den 2. januar 2010

Det ny års ritual..

Nytårs forsætter gør jeg ikke rigtig noget i. De holder aldrig alligevel, der er sådan set nok andet, at forholde sig til her i livet, så det der med at pålægge sig selv yderligere forpligtigelser, nej. Jeg har acceppterer, at jeg med årene har fået en anden konsistens, end da jeg var 17 år. Lidt brugt kvinde på 57 år, ja, der må være plads til, at give lidt plads til sig selv. Men der er jo altid noget, hos mig er det opstaten af den nye kalender. Det er lidt af et ritual, nærmest religiøst. Min nye kalender i år, har Kim købt til mig ( han er fuldstændig kalenderfreak, det grænser til noget, man bør gøre noget ved, nå ham om det) Det er en traditionel Moleskin. Dejlig ting. Jeg har fået endnu en tynd skrueblyant ( jeg har haft et utal af dem, mister dem altid) FOR der må nemlig KUN skrives med blyant, i min kalender. Alt den overstregning, som ellers kan forekomme, når man som jeg arbejder, på en måde, hvor man aldrig rigtig ved om jobbet er der eller om det er et andet sted, en tidligere planlagt. 2010 SKAL blive året hvor jeg gemmenfører, hele året. Lige til den 31 december.  
I 2009 klarede jeg den, helt hen i oktober/november månede. Så begyndte jeg at tænke, nå ja der er jo kun kort tid, inden du får en ny kalender.
Jeg starter faktisk også ret tidligt på året, med at lægge nye planer for det følgende år. Så jeg bruger ret meget den oversigt, der er bag i de fleste kalendere. Nye kursusaftaler planlægges tit når dette års kursus slutter, så fastlægger vi lige hvor når vi ses igen i det følgende år. Jeg har en del kurser med nogle  mindre grupper af fletteinteresserede som har kørt i adskillige år. Det er rigtig hyggeligt, at have et fast tidspunkt, hvor vi mødes igen.
Så nu skal jeg have overført de aftaler, som er indskrevet i den gamle for 2009, til min helt rene og jomfruelige 2010 ting. Jeg har faktisk også lige besluttet, at der heller ikke i den nye kalender skal være en masse rod af forskellig breve, sedler, visitkort og lignende rod. Basta vi holder kalenderen helt straigt. Tror jeg nok, måske, tja man ved jo aldrig helt. Det er svært at spå om fremtiden. Det ser vi jo gang på gang.



Glo huller i sneflokkene...






Så daler sneen lige så roligt og smukt igen, ned over nordfyn. Det er dejligt. Jeg får sådan en lyst til at gå i hi, bare sidde og glo huller i sneflokkene, som virvler rundt. Lade roen sænke sig, ikke forholde sig så meget til hvad der sker her og der ude i verden. Sidde og kigge på fuglene, som kommer for at spise af kerner og fedtkugler. De må være aktive for at kunne klare det kolde vejr. Her inde tændes der en bunke stearinlys og hyggen breder sig. Jeg tror faktisk at jeg må ligne en storryger, indvendig, med alle de lys jeg i årenes løb har brændt af. For ikke at tale om druknefaren, ved de litervis af te det indimellem bliver til.
Meeeen jeg syntes altid lige der er noget andet jeg bør gøre, der er kurve som skal flettes, mennesker der skal besøges og et gammelt hus, som i den grad trænger til både at blive skuret og skrubbet, et værksted at rydde op i. I denne uge har jeg valgt at være vikar, hele ugen. Så holder jeg fri i næste uge. Jeg glæder mig til, at være sammen med de dejlige kvinder fra Baskets4life. Vi skal lege sammen, det meste af ugen. Nye indput og forhåbentlig nye planer, for 2010.

fredag den 1. januar 2010

Yes, det er godt for øjet.


Jeg har lige set en meget smuk film. Pige med perleørering. Det er en meget smuk og malerisk film, det er sådan set et langt maleri, hele filmen. Historien er som så ofte, temaet over den fattige tjenestepige og hendes "Herre" og forholdet som opstår de to imellem, den jaloux hustru, den lede svigermor, ja de var der alle sammen. Set før, intet nyt de. Men føj hvor var den dog billedmæssig smuk, fantastisk lyssætning. Yes det er godt for øjet.




2010 er her, sådan stille og roligt.

Dejligt at starte det nye år, uden at have ondt i håret. Det passer mig bare så fint. Jeg gider simpelthen ikke at bruge, en hel dag på at finde balancen i hele systemet igen. Jeg var lige rundt et par steder, i Rostrup i går aftes for at ønske godt nytår, inden jeg kørte hjem i seng. Der stod morgenvagt på programmet kl. 7 her til morgen.
Jeg registrerede at Kim kom hjem ved 02.30 tiden, tror jeg nok. Han har sikkert sovet længe.
Ude er det enormt koldt, det barfryser og det er lidt mere end almindeligt friskt at gå derude. Kim og jeg gik en tur i eftermiddag, bare "jorden" rundt. Det var koldt nok, Luften er dejlig men det er nu ikke særlig kønt mere. Jeg mangler de helt fantastiske bunker af sne, som i sidste uge dalede ned over os. Det er så smukt og tyst. Det andet her er unægtelig, noget mere pågående og råt.




Lige inden snevejret satte ind i sidste uge, var Kim og Haldur på rævejagt. De kom hjem og var meget stolte begge to.      






Ræven, havde dagen efter forvandlede sig til en flot sneræv, som var meget dekorativ, som den hang der på vildtkrogen.



torsdag den 31. december 2009

Nytår

Nytåret tilbringer jeg på en aftenvagt.  Det bliver helt sikkert både roligt og hyggeligt. Vi er fire på arbejde denne eftermiddag/aften. 
Beboererne skal i det fine tøj og der skal spises lækker mad, med tilhørende drikke, til dem som nu bryder sig om slige sager.
Ved 19.30 tiden mødes vi med de øvrige beboerer og ansatte på afd.2, i vores fælles cafe', hvor vi spiser kransekage og skåler med hinanden på et godt nyt år. 
Kim må klare sig selv her i aften. Han går nu nok på besøg, hos nogle af de andre i landsbyen, hvor vi bor. Jeg kan så hænge på når jeg har fri. Der vil, for mit vedkommende, dog ikke blive tale om det store natteraid. Jeg har en morgenvagt kl. 7 0 dut, imorgentidlig. Det er ikke ligefrem en dag hvor vikarer står på ryggen af hinanden, for at få arbejdet nogle timer ind. Helt fint med mig, jeg tager lige nogle dage nu. I næste uge er jeg nemlig ikke, tilsinds at være tilrådighed.
Det er nu lidt underligt, ikke at skulle fejre aftenen med gode venner, som vi plejer.
Jeg håber at i alle må få en dejlig aften og komme ind i det nye år med bare en anelse stil.

Det er koldt derude, ja



Det er næppe nogen overdrivelse, at konstaterer at det er ret koldt ude i dag. Denne årets sidste af slagsen. Jeg har lige været en tur "jorden" rundt, som det hedder her i huset. Alt er så sprødt og sart, samtidig med, at alt er nærnest bundfrosset. Det giver sådan et vidunderligt klart lys. Det er en dejlig ting, på denne tid at året.
Som så ofte før, undrer jeg mig over, den overlevelses trang som naturen ligger for dagen. Selvfølgelig står rosen op ad muren, men alligevel er den allerede ved at få grønne gæster ved sin fod. Trods det, at jeg syntes at vinter, sne og frost er dejligt, så må jeg sige, at jeg glæder mig over at der er tegn på, at vi går lysere tider i møde. Dagene er vendt, husk på det og glæd jer over hvert minut det bliver lysere.

onsdag den 30. december 2009

Sne, og julen der var

Efter nogle meget smukke dage med massere af sne, er det nu ved at ligne hverdag igen. Ikke at jeg har holdt meget fri her i julen, men Kim og Toke har altid alen lange ferier. Det giver sådan en underlig tilstand, af stillestående tid.
Julen har været jævnt fordelt over landet. Kim og jeg alene her juleaften og børn med kærester her d. 26 december. Det var bare så dejligt, at have dem samlet alle sammen. Som jeg plejer havde jeg lavet alt for meget mad, og jeg gider simpelthen ikke at se det, eller spise det. Te er fint, alt rigeligt.

Desværre var det meste af sneen væk, da Rasmus og Bianca kom her d. 26 og skulle bo oppe i skurvognen. Den har ellers stået så smukt i sin hvide klædning.