Lørdagshygge...og rengøring.

Denne lørdag har budt på rengøring, ikke  den store omgang, men blot støvsugning og gulvvask. Det pynter altid så meget. Jeg har det altid sådan, når jeg har været væk her fra i flere dage, reden må genopbygges, reetableres, så jeg er her igen. Friske tulipaner i vaser og i det hele taget lige lidt ordnung. Kim og Toke har været her alene og de har deres helt eget mønste i hverdagen, når jeg er væk hjemme fra. Fint nok, men jeg kan jo godt se, at vi har meget forskellige grænser for hvordan her skal/kan se ud. Det er nu en gang sådan det er, når der er mere end en som gerne vil bestemme, hvordan banjoen spiller.

Jeg har fået ordnet og iblødlagt, den pil jeg skal bruge til kursus i næste weekend, hos 8 kvinder ved Esbjerg som gerne vil flette. Det bliver dejligt at komme igang igen efter decemberhvor jeg ikke har haft nogle kurser.

Da kim kom hjem fra jagt havde jeg bagt boller og det har jo været rent cacaovej. Så der var nye aviser og hygge foran brændeovnen. Alt imedens duften fra suppegryden fyldte huset. Det bliver simpelthen rødbedesuppe i aften. Jeg trænger til varme og vitaminer.

Træsovning... i sne

Siden mandag, har jeg opholdt mig sammen med Baskets4life kvinderne. Vi har vores årlige januar dage sammen, 5 dage hvor vi arbejder, snakker, inspirerer og taler nye visioner. Det er altid meget givende at mødes. Vi er faktisk en helt fantastisk flok kvinder, 10 er vi, som alle har det til fælles, at vi er nærmest lykkelige, når vi arbejder med pil. I en del år har vi hovedsagelig arbejdet på vore Indkøbskurve projekt. De har efterhånden bragt os vidt omkring, og gør det fortsat. Vi har arbejdet meget med at kombinerer pilen med andet, gerne genbrugs materialer, kurvene har mange forskellige udtryk. Hvilket du  kan se, hvis du besøger siden http://www.baskets4life.dk/

Denne gang har vi haft besøg af Malene Pedersen fra Anholdt. Malene er keramiker, arbejder med papirler og brænder i nogle forholdsvis enkle oven. Dette måtte vi prøve. Det har været nogle meget inspirerende dage. Vi har lavet nogle meget enkle ting og har så bygget en ovn af pil , aviser og ler samt en masse brænde. 

Vejret har været fantastisk smukt og det har været dejligt at trække i de stor blå vinterdragter og så kunne være ude, til hen på aftenen. Onsdag hvor brændingen foregik, måtte vi dog varmes lidt med varm cacao, cognac og flødeskum.

Det er meget intense dage og alle stærke kvinder, så det er for mig dejligt når jeg skal sove, hvilket sker, at kunne komme ud af huset og finde helt ro. Det blev i disse dage, til overnatning i skoven i et træ.

Dagens motion har så bestået af, et par ture op i skoven, for at holde gang i brændeovnen. Der er dejligt stille her oppe i trætoppen og den mest fortryllende udsigt, når ellers vejret er klart. Da jeg kom den første dag var der på trappen de fineste små musespor op til huset. Jeg var en anelse spændt på, om musen mon havde taget bolig i træhuset. Jeg så nu ikke noget til den, så den har vel fundet det godt nok, at sove ude på verrandaen.

Som altid er det dejligt at komme hjem igen. Fyldt op af  nye ideer og energi, efter dage med megen latter, snak hvor mangt og meget bliver vendt. Vidunderlige kvinder og jeg ved at jeg er utrolig heldig at være en del af denne dejlige flok.

Penge i huller i jorden....

Trods kulden ville jeg ud at gå en tur her i eftermiddag. Det trækker virkelig i mig, når det er lyst og sprødt vejr ude. Vi bor med en baghave på ca. 14 tønder land. En luksus uden lige. Som de lidt ældre tidligere bønder her i byen siger: I må være meget rige, at i kan tillade jer, at lade landbrugsjord ligge ud som landskab. Det kan der være noget om, set med landbrugsøjet på, og ikke mindst for ældre mennesker.
Vi er ikke rige, men vi har valgt at bruge den jord vi har købt til stedet her, som ren herlighed. Da vi flyttede her til for godt 15 år siden, var alt jord her omkring pløjemark, tilplantet med korn. Nydeligt og harmløst, bortset fra at der blev sprøjtet.

Min mand Kim er jæger og ville gerne have vand og plantede jorden til, så der blev godt for vildtet at være her. I de følgende mange år, plantede han så et par tusind små træer og buske hvert år. Der blev søgt om tilladelse til at lave vandhuller, og vi smed en masse penge i huller i jorden, med håb om at der også ville komme vand i disse huller. Vi var heldige, ellers havde det nok været lidt surt, at gå og se på, taget i betragtning, at vi udsatte at lave et køkken og et badeværelse, for det var der ikke også penge til.
 Filosofien var at det der ude, som skal gro og være med til at gøre stedet her, til det sted vi gerne vil have, det måtte vi gøre noget ved som det første. At få træer og buske op i en ordentlig højde, tager årevis. Livet i et vandhul tager også tid o.s.v.

 Nå men jeg gik altså tur der ude i eftermiddag, og jeg fandt lidt af hver på min vej. Det er da en utrolig til rigdom, der kan rummes på en sådan matrikel.

Skrotbunken, som ligger oppe ved Bolmerodvej.

Og hvis man kigge lidt nærmere, ja så er der fuld af billeder.

Det ene finere end det andet

Galvaniserede overflader , nu med Struds.

Resterne af en gammel Fyns Tidende.

På grunden har vi resterne, af det som måske skulle have været vores aftægtsbolig. Måske og måske, det har nu hele tiden været temmeligt forfaldent. Dog beboet, også i en tilstand, som de fleste troede var løgn. Men der er jo så mange måder at leve og bo på. Heldigvis.  Kim har revet en hel del af det ned, deraf også noget af skrotbunken. Tilbage står endnu det smukkeste æstetiske forfald. Det er jeg helt vild med, så flot og malerisk.

Det gamle hønsehus er der kun ganske lidt tilbage af.

Rester af en gammel ovn og et par petroleumsdunke.

Ove's gamle fodboldstøvle.

Fodboldstøvle i selskab med en ske.

Tja, det fineste lys.

Lige nøjagtig kig til den modsatte side.

På vejen tilbage , igennem  Ove's lille skov, mødte jeg ham her. Kim har hængt ham op på et tidspunkt. Det er en af de utallige ting, som Toke har lavet igennem årene, i folkeskolen. Vi har bunker af den slags. Hvor mange jule og fødselsdage er det lige der har været, siden han startede i skolen. Jeg holder nu gevaldig meget af dem alle, altså de kreative udfald.

Jeg løb også på denne lille skulptur, som stod midt i det hele. Ove har i årenes løb, gået og lavet de sjoveste ting. Intet er smidt ud, uden det på den ene eller anden måde, har om ikke andte, fået en dekorativ funktion.  

Kim's lille skurvogn, har han brugt rigtig meget i sommer, der er udsigt til det sidst gravede vandhul. Vandet er dog helt stift i disse dage, men det er kommet og vi er spændte på, om de nyudsatte krebs klare vinteren.

Da jeg nåede gårdspladsen, var der nedadgående sol over Rostrup City.