fredag den 22. januar 2010

Så er Berlingoen igen fyldt op.

Jeg er klar til at tage endnu en weekend, med undervisning i fletning af kurve. Denne gang skal jeg ikke køre  så  langt, det er Husflidsskolen i Ullerslev der er målet. Jeg har været her mange gange igennem de senere år. Der er som regel et hold af  kursister, som har deltaget mange gange og næsten også altid et par nye.

Jeg kan enormt godt lide at komme der, der er en egen stemning i de gamle husflidslokaler. Træværksted med tilhørende maskinpark og skabeloner . Der er ligeledes nogle hyggelige detaljer, lidt a'la Peddersen og Findus.
Som sagt så kender jeg efterhånden en del af kursisterne, da vi har " holdt weekend" sammen en masse gange. Det er sjovt og givende at se hvordan, der sker fremskridt hos dem, som jeg har undervist mange gange. Det er det, som gør at jeg syntes, der er noget ved det her job. Det er altid lidt spændende hvem af de "gamle" som møder op.

Jeg er ihvertfald køre klar, Berlingoen er endnu en gang proppet fuld af pil. Jeg kunne evt. have taget traileren, men jeg gider faktisk ikke at køre med den , når jeg kan blive fri. Det er godt at jeg har en bil og et forhold til brugen af den, som jeg har, ellers ville det her job blive alt for besværligt. Jeg lever i en ikke særlig ren bil og lugten af opblødt pil, er nogle gange temmelig gennemtrængende. 





Forskellen på mænd og kvinder, eller en af dem.

Dagen er startet med morgenkaffe, sammen med 4 jægere. Kim havde fået "jagtdugen" på bordet og der var rundstykker og kaffe/te, samt hvad der nu skal til inden man skal ud over markerne. De skal ud for at kigge efter ræve, i rævegravene på de forskellige steder, hvor der nu er lagt grave i jorden. Haldur er vildt tændt når han ser de grønne mænd. Så ved han, at han skal med "drengene" ud at lege, han elsker det.
Snakken gik selvfølgelig om jagt, i ind- og udland. Hvor havde den ene eller anden været, siden de så hinanden sidst og med hvem. Ikke mindst, var der noget udbytte af timerne vadende i sne til knæene. Det er ikke altid der er det, men der er massere af frisk luft og smukke oplevelser.

Jeg kom under snakken til at tænke på forskellen, på hvordan mænd og kvinder beskriver de mennesker, de har været sammen med, som de ikke kender ret meget, men dog har mødt tidligere. Mændene her fik pejlet sig frem til, at kunne genkende forskellige andre jægere, ved at kend dem på deres biler.  " Nå, er det ham der kører i en sort Nissa " eller " Tømreren i den grå kassevogn "  Man omtales også ofte med titel : Bo murer, Poul elektriker, Skorstensfejeren  o.s.v.

Når jeg tænker på hvordan jeg og andre kvinder, i forskellige sammenhænge, får  kredset os ind på hvem der deltog i dette og hint, så syntes jeg det er anderledes. Det er mere noget med hvad de havde på af tøj eller hvilke briller vedkommende bar, måske også hvilken frisure eller hårfarve. Når det er i kurve sammenhæng, hvilket der er en del af, så er det sommetider identifikation på hvilken kurv/kurve vedkommende laver.
Ja sådan er vi da heldigvis så forskellige.

torsdag den 21. januar 2010

En aften i biografen, nu med tænkning.

Kim og jeg tager til Odense, om et øjeblik. Vi har besluttet at gå i biografen. Vi skal se Det hvide bånd. Jeg er ikke i tvivl om, at det er barske løjer, sort/ hvid, så vidt jeg har forstået. Jeg har faktisk spurge Toke om han har lyst til at komme med, men han bliver her hjemme og hygger sig. Det passer ham fint. Til mit forslag om at tage med spurgte han, om det var en film jeg havd valgt, hvorefter han sagde : Nej det orker jeg ikke, så er det en af dem hvor der skal tænkes også.
Tja det er det måske nok, sådan kan jeg nu bedst lide dem, altså filmene.

Hvor heldig kan man være.

Jeg fandt  en lyserød postit på min skifer tavle. Den har hængt der et stykke tid. Det var bare længe siden, jeg sidst havde læst den. Den lyder sådan :

 I har uanset synspunkter, været de bedste forældre nogensinde.

Ja så bliver man da bare så glad. 

tirsdag den 19. januar 2010

Dug, nu med vildt .

I den foregående weekend, hvor jeg var i Ølufvad og undervise på Naturværkstedet, købet jeg et par duge. De har på stedet en gårdbutik, med nogle meget fine ting. Jeg lod mig bl.a friste af disse to duge. Den ene til mig selv, ud til mit værksted. Det blev den turkise med prikker, jeg har en svaghed for prikker. Den anden blev en dug til Kim, ja det er ellers ikke noget han går så højt op i, altså duge. Jeg måtte have denne jagtdug. Kim glæder sig til at skulle dække bord, med denne dug, næste gang der er jagthalløj her i huset.
Jeg håber bare den er lang nok.


Inkarneret mor og barn.

Toke skulle møde kl. 8.30 til morgen. Det gik dog ikke helt som tænkt. Den blev 9 inden han cyklede her fra, hvilket nok mest var årsagen til den sene afgang, altså det med at skulle cykle. Nå men en halv eller en hel time er lige meget, der er dømt fravær under alle omstændigheder.
Han havde fri igen kl. 12 og ringede da han kørte fra Nordfyns Gymnasium, for at melde sin ankomst. Jeg ved som den inkarnerede mor jeg er, at det betyder :  Er du der, har du frokost og te til jeg kommer hjem. Som det inkarnerede barn af en hønemor som mig, så ved han, at sådan er det. Man kan ikke have det FOR GODT. Det eksisterer simpelthen ikke i min verden. 
Nu er frokosten indtaget, jeg sidder igen her ved maskinen og Toke skulle lige slå mave lidt. Det foregår med yderligere indtag af brød og brieost samt mere te. For ikke at glemme lydbogen og computeren med en omgang Simsons. Men han er nu nok blever lidt træt af dagens dont, så han er væltet i den bedste stol. Han får lige en timestid, men så er det slut. Han har varslet oprydning og rengøring på sit kammer. Det er ikke rengøringshysteri der ligger bag denne beslutning.



Oprydning på øverste etage.


Ud over at slæbe brænde ind og stå ude for og kigge på tagmaterialet som er leveret, så har formiddagen stået på oprydning på loftet.



Kim ville gerne have, at der var lidt ryddeligt, når han skal videre med opbrækning af gulv og isolering. Det forstår jeg godt, det virker altid lidt mere overskueligt, med orden. Jeg har lovet at jeg som bidrag til hele dette project, tager noget af det kedelige.



Det var det, så kan Kim godt komme hjem og se at få lagt et par "baller" mere. Desværre tror jeg ikke det bliver i dag. Han er i jagtforretningen i Hedensted, det er rigtig farligt.

Så ligger taget ude på gårdspladsen

Så kom der endelig en vognmand, han havde 3500 skiferplader med på ladet. Det er ikke bare lige en last man sådan løfter ned, uden kran. Skiferen er kommet fra Spanien, hvor blikkenslageren har en indkøbskontakt. De kommer syd fra på en stor sættevogn, som ikke har en chance for at kører ned af vores jordvej. Så der var blevet lastet om, til en lidt mindre lastbil. Blikkenslageren var her ved aflæsningen. Det var en aftale vi havde lavet tidligere. Vi ville simpelthen gerne være sikre på, at skiferstenene var i orden og hele.
Det var lidt sjovt at iagtage håndværkerens udtryk, han var simpelthen bare så glad, med strølende øjne og et stort smil, da han så kasserne med stenene i. Jeg tror at han virkelig er vild med dette materiale.
Nu kan de for min skyld bare gå igang. Jeg glæder mig vildt til at se det færdige resultat.








søndag den 17. januar 2010

Snefald og søndagstrafik, nu med lastbiler i overhalingsbanen.

Det begyndte at sne her i eftermiddag. Det syntes jeg stadigvæk er smukt og glæder mig over lyset som følger med.
 Jeg må dog indrømme, at jeg godt kunne have undværet, at det lige skulle være når jeg skulle ud at køre bil. Så da kurset var slut kl.16 var der et pænt lag sne, som havde konsistens som brun sæbe. Bilerne kørte meget forsigtigt på motorvejen, i forhold til hvad der er almindeligt sådan en søndag seneftermiddag. Jeg tror hastiheden var ca. 80 km i timen. Bilerne lå rimeligt tæt, og i en lang linie. De eneste der tilsyneladende skulle presse farten op var lastbiler med anhænger, de skulle overhale med 100km. i timen.  Nu kunne de endelig komme til at ligge i yderbanen...Yes hvor dygtig kan man lige være.
Det tog selvsagt lidt længere tid at køre hjem, end jeg have regnet med, men skidt pyt jeg skal ikke op tidligt i morgen. Ren luksus.

Weekend med pil og flittige kursister.

Weekenden har jeg tilbragt blandt gæve kvinder i omegnen af Esbjerg. Nærmere på Naturværkstedet i Ølufvad.
Her havde Anne Grete arrangeret et kursus for 8 kvinder, der som jeg selv er bidt af pilen. De ville gerne lære at lave min variation, over den Catalanske opstagning. Så det fik de så lært, om de så kan huske det hele til næste gang der skal flettes, ja det må tiden vise.
Der gives mange informationer sådan en weekend, meget af det er ikke hørt før, så der fyldes på batterierne, håber jeg da. Det kræver at der er koncentration, begge hænder arbejder samtidig og dog uafhængig af hinanden. Formsansen er igang og man skal forholde sig til størrelse på det færdige arbejde, før man overhoved er kommet igang. Pilens tykkelse i forhold til hinanden....og ja sådan er der så meget man kan bruge sin weekend på. For mig har det været et par gode arbejdsdage, som jeg gerne gentager. Jeg er rigtig meget på og der er hele tiden spørgsmål, men jeg syntes det er dejligt. Det er så dejligt når de deltagende kursister, syntes at de har lært noget nyt. Hvis ikke de fik andet med denne weekend, ja så fik de lært at trække et stykke cykelslange uden på deres bankejern, så det ikke beskadiger pilen ved sammenbankning af arbejdet. det klarede de alle gangske godt.



 Lissi har her fundet sin plads, i fuld gang med bunden til kurven.





Susanne i gang med kurv.


Lørdag aften havde vi bestilt aftensmad på Ølufvad kro, en meget gammel og smuk kro. Vi havde i forvejen meldt vores ankomst.. Menuen stod på Bakskul  med rugbrød og salater med tilhørende indbagt kylling. Dejlig og lækker mad. Bakskul har jeg aldrig smagt før, så jeg havde egentlig ikke rigtig en fornemmelse af hvad det var, ud over fisk. Det smagte rigtig godt, giver en naturlig tørst, da det er saltet og røget fisk som serveres varm med rugbrød til. Kroen ligger lige ved siden af Naturværkstedet, så vi gik der over på få minutter. Kroen har ikke det store menukort, og det er en god ide at ringe før man kommer, så er man sikker på at der er åbent. Jeg må have Kim med der over, det er lige en strækning for den gamle Landrover, frokost på Ølufvad kro, det lyder da fint, ikke.
Kursisterne tilbragte resten af lørdag aften, som sådan nogle plejer, de flettede. Jeg sluttede af med en af mine yndlingsbeskæftigelser at læse avis og så få en del sider i min bog, lige nu Jo Nesbø' Flagermusemanden.






Weekendens resultater.

Fredagsaftenssovning.


Lige et lille stemningsbillede fra i fredags, Kim havde været på jagt og også en tur på loftet, for at brække gamle gulvbrædder op, så der kan isoleres deroppe. Når man så kommer ned i varmen, lige ved siden af brændeovnen, ja så går det helt galt.