Lys over min verden.

Den dejligste dag, med sol og ren ny sne. Det gider jeg rigtig meget, og så gider jeg også nye vinduer og en tæt ny dør, i mit værksted. Det er bare ren luksus. Lyset vælter ind i rummet, og jeg glæder mig til at rydde op der ude efter håndværkerrod. Det bliver bare så god, jeg ved det, for det føles rigtig godt.

Forandringen er bare total.

Weekend, med inhalation.

Det er weekend, med udsigt til ikke at skulle noget arbejdsrelateret, dejligt. Men fandme om ikke jeg nok må erkende, at de kommende dage skal tilbringes, med hovedet hen over et fad med varm salvia- eller kamilledamp. Nu har jeg været forkølet siden før jul, det har sådan set gået meget godt, massere af næsepudspapir er blevet brugt, men det har nu ikke hindret mig i at arbejde, hverken her hjemme eller ude af huset.
Desværre tror jeg, at jeg nu mærker følgerne af, at ignorere den aktuelle tilstand jeg faktisk har befundet mig i. Men...det er der altså bare ikke lige tid til. Jeg har en kurv som skal være færdig i dag, en tur i byen, i Odense, sammen med de øvrige vikarer det er i aften  og så er der jo lige besøg af gode venner i morgen aften til noget lækker mad. Så altså, der er ikke lige plads til, at gå ned med bihulebetændelse, som jeg stærkt tror denne snotnæse har udviklet sig til.

Nu inhalerer jeg lidt af disse gode damp og tager mig sammen, ud i verden og køben ind, hjem og måske lige inhaleren lidt igen. Ja så må vi se havd resten af dagen byder på. Jeg vil nødig skulle sende afbud til i aften, der er nogel som har taget initiativ, til at vi skal lave noget andet, end lige arbejde sammen, jeg håber jeg holder så længe.

Solidaritet, jeg harmes.

Et besynderligt ord, harmes. Det er nok ikke et ord, som bruges så meget mere. Sproget udvikler sig, eller forandre det sig bare. Tag f.eks. et ord som Solidaritet, det er absolut også et ord, som næsten aldrig bruges mere. Slet ikke fra politiker siden. Men heller ikke fra fagbevægelsen, har det været brugt i rigtig mange år.
Jeg tror faktisk, at der er mange unge mennesker som ikke kender betydningen af solidaritet. Det er synd. Jeg har med min arbejderbarns baggrund, altid set tingene fra den side og gør det endnu. Sådan er det, man kan og skal ikke nødvendigvis løbe fra sin baggrund.

For år tilbage da jeg arbejdede med unge drenge, slog jeg rigtig meget på, at når de nu kom ud i arbejdslivet, så skulle de melde sig ind i en fagforening. Det var simpelthen nødvendigt for at sikre sig bedst muligt. Efter den seneste sag fra fagbevægelsen, må jeg sige, at det håber jeg ikke at de har hørt efter, altså drengene. Der var så meget de ikke gad at høre efter, så det skulle selvfølgelig være mærkeligt, om de havde lyttet her. Nogle af de folk der sidder på posterne der er simpelthen så grådige, så jeg må harmes. Jeg forstår så godt, hvis folk herefter melder sig ud af fagforeningen, det er jo rigeligt at være med i en arbejdsløshedskasse ( hvor forholdene måske ligner fagbevægelsen, hvem ved )
Jeg kan da tvivle på hvilke resultater "bevægelsen" vil nå ved de kommende overenskomstaftaler, de kan ikke en gang finde ud af deres interne aftaler.

 Nej det alt for dyre folk der sidder der, mænd som kvinder, de graver simpelthen hemningsløst dybt i kasserne.

solglimt.

Da jeg flettede i værkstedet i går, stod solen ind af vinduet og lavede det fineste lys på væggene. Når nu vinduerne bliver større, bliver det spændende at se, hvilke billeder det så giver.

Gamle appelsiner på gamle glas.

Nu har jeg siden jul, gået og kigget på 6 stk. enormt rynkede og kedelige appelsiner. I dag måtte det have en ende. Som sådan fejlede de jo ikke noget, men der var ligesom heller ikke nogle, som havde kastet sig over dem. De blev til marmelade, 5 små glas. Det er kun mig som spiser appelsinmarmelade, så det rækker nok til nogel ostemadder. Jeg fik forøvrigt også lige brugt, resten af en flaske appelsinsirup, som jeg lavede sidste år.

Fint med lidt oprydning.

Hus med huller.

Vejret har været helt vidunderligt i dag. Heldigvis har der været udendørs arbejde at gøre. De tre gamle staldvinduer, af jern, skulle fjernes. Det er nu ordnet og  " hulskæremanden " kan bare komme an i morgen tidlig. Jeg glæder mig helt vildt, til at se rummet, med de nye vinduer og døren sat i.

Begavet.

Jeg er svine heldig, jeg har fået gaver i dag. De er faktisk ret store oven i købet.

Værkstedsrydning.

Formiddagen er gået med at få ryddet, den ene halvdel af mit værksted. Der kommer tre nye vinduer i morgen. Det har jeg glædet mig til i meget lang tid. Der trænger til at komme noget lys ind derude. Der bliver også sat en ny dør i, så der kan komme lys ind fra syd vest siden af huset. Når der så også bliver hulmursisoleret her i løbet af februar,samt en ekstra brændeovn, ja så bliver der rigtig godt at være. Der har nu altid været godt, men det er forbandet koldt og svært at varme op om vinteren, hvilket bevirker at jeg ikke gider at være der, så meget som jeg egentlig gerne vil.

Så jeg glæder mig helt vildt .

Endnu en weekend med flet.

Som tiden dog iler. Jeg syntes, at sådan en weekend bare flyver afsted. Fredag aften til søndag eftermiddag har jeg tilbragt i godt selskab, jeg har  været i Ullerslev Husflidsforening, hvor jeg har undervist i kurveflet. Der var hovedsagelig "gamle" kendte kvinder og så lige et par nye. Dem kommer jeg til at se igen, da vi har en aftale i henholdsvis februar og maj.

Jeg er vild med træværkstedet som jeg underviser i. Der er godt nok enormt meget træstøv, som giver mig løbende næse, så det vil noget, men skidt pyt. Jeg har min faste følgesvend med ALTID, en rulle toiletpapir til at pudse snuden i.

Ind imellem er der tid til, at gå og kigge lidt på lokalet, der er forskellig installationer som har praktisk funktion, det være sig f.eks. ophæng til hammer, klisterbåndsafriver ( tape holder ) Der er også lavet en dims til at rive sandpapirsstrimler af, der er simpelthen tegnet nøjagtige streger, så det afrevne passer til pudseklodsen eller den type maskine man nu bruger. Ikke noget med bare at hive et stykke af, på må og få, nej.  Under loftet hænger der forskellige skabeloner, som i sig selv er dekorative.

Der blev som altid lavet nogle fine kurve. Signe havde som hun plejer ( og det forventes ) bagt en kage til lørdag. Kage kom vi ikke til at mangle, Connie, som igennem flere år har været en flittig deltager kom på besøg, hun havde lige bagt en kage til os, der skulle da ikke mangle noget. Resten fik jeg med hjem, så der er lige konsumeret endnu et stykke til aften teen.