Ja vi når der til...en gang.

Jeg fandt lige dette foto. Den tid kommer igen. Helt fint med mig.

Det sner får.

Det sner med fnug på størrelse med får.

Gulvlægning.

På loftet er der rockwool som skal dækkes af gulvplader inden, der ca. d. 1 marts kommer håndværkere for at lægge nyt tag på huset. Med Kim' brok og forestående operation, ja så er det bare med at hænge i alle mænd/kvinde i huset. Toke har heldigvis ferie i næste uge. Han vil gerne op og lægge gulv. Det forstår jeg godt, det er godt arbejde, man kan se der sker noget. Har selv lige taget et par timer der oppe under tagspærene. Lydbog, rundsav, boremaskine og lidt omtanke for hvor man lige får startet. Må indrømme at jeg har skåret forkert.
 Der skal være rigtigt forbandt i det, siger Kim. Han har selvfølgelig ret. Kim lagde de to første rækker i går aftes. Men det går ikke med ham og det arbejde. Han må dirigerer og vejlede os andre.
Det er helt fint.

I tror det er løgn.

Dagen startede tidligt her på Bolmerodet. Kim havde en aftale på Nyborg sygehus, hvor han skulle til forundersøgelse. Vi drog af kl.06.45 med morgen kaffe/te og rimelig tæt trafik på motorvejen. I ventetiden kunne jeg lige få et par sider i min bog Rødhals af Jo Nesbø.

Det er bare så svine heldigt, at Kim kan blive opereret allerede den 4 marts. Det bliver godt for ham at få det overstået. Det kan forhåbentligt klares med en kiggert operation. Alternativt må han lukkes op, og der med få spoleret sin 6 pack. Ikke at det gør så meget, det er vel reelt temmelig mange år siden, at det var en 6 pack, han havde på maven. Nu er det bare en bughindebrok, den er der ikke meget hold i.Nok nærmere som en pose øl.

På hjemvejen, må jeg erkende at jeg gjorde det igen, to gange på to dage, sådan lige efter hinanden. Jeg tør næsten ikke skrive det højt. Vi var i Ikea, Jysk og Bilka. Det er simpelthen min års kvote, som hermed er opbrugt. Det var nu meget hyggeligt. Vi havde helt konkret, et par ting vi skulle kigge på. Det endte med at vi fik de 5 liggeunderlag som Toke skal bruge til rollespilsundervisning i morgen. Vi blev måske også lidt klogere på madrasser af forskellig typer.

Vi fik lige lagt lidt slagplan for lægning af gulv på loftet, hvor der er blevet isoleret. Toke må simpelthen give en meget stor hånd deroppe. Det gør han gerne, for han og Kim har ferie i næste uge. Jeg må så hjælpe også, sådan ind imellem. Jeg har et par vagter i næste uge, men før eller efter kan jeg sagtens lange gulvplader til. 

Det føles pludselig som om vi har travlt, hvis det gulv skal være færdigt inden d.4. Af erfaring ved vi, at Kim ikke er meget værd et par uger efter, at brokken er lavet. Der skal passe på, da den er repareret før.

Spild af tid.

På min rundtur i dag, til både IKEA, Bilka ,Harald Nyborg og EL Giganten i Odense, fandt jeg som så ofte før, kun få af de ting jeg var ude efter. Når jeg ser på uret og konstaterer at jeg endnu en gang, har brugt en fridag på absolut intet, så bliver jeg sgu lidt olm på mig selv. At gå i forretninger tager alt for lang tid, jeg er ikke en god shopper, sådan i almindelighed. Der er simpelthen alt for meget på hylderne, også en masse som jeg slet ikke har brug for. Det distraherer min evne til tænkning, det kan jeg ikke lide.
 Hvilket fører til at skulle forholde sig til, om jeg overhovedet mangler noget, nej det gør jeg ikke. Tvært imod er der for meget, jeg trænger til at luge ud i noget af alt det tingel tangel som står og ligger rund om i huset. Jeg har aldrig smidt ud, fordi jeg kom hjem med en ny ting, måske dette skulle indføres fra i dag.

Nå men efter Bilka, besluttede jeg at dette måtte have en ende. Da jeg nåede udgangen ved blomster afdelingen, blev jeg mødt af synet af op til flere vogne, fulde af løg og knolde, det var dejligt. Hvis ikke jeg havde været fornuftig, så havde jeg nok købt mig fattig i denne del af forretningen. Jeg elsker Dalia, de er så gavmilde. Læg en temmelig tør kopattelignende knold i jorden, og høst blomster i kæmpe mængder hele sommeren og hen til den første frost dag. Så er det også sket, men der er så meget glæde at hente i Daliaknolde.  Min pengepung sagde at det ikke lige var i dag, at der skulle købes ind af den slags.

Den lokal Netto kan nu også være med, bare i lidt mindre målestok. Det klør unægteligt i mine fingrene, ved synet af disse vogne. Jeg glæder mig til drivhus og have tid igen. 

Pastelhimmel.

Seneftermiddagen var indhyllet i de dejligste pasteller. Det bliver dagens hilsen fra Nordfyn. Håber jeres dag har været god.

Madkasse, eller hvad.

Her er lige to meget forskellige madkasser, som kom frem i det meget rodede spisekammer, som må vente med oprydning. Den ene er min og den anden er Kim'. Kan i gætte hvem der ejer hvilken "kasse"

Vindepinde.

Jeg har fået et spørgsmål,vedr. den trætingest som ligger oven på garnfedet, i teksten fra  søndag. Det er en antik kærestegave, den bruges til at vinde garnet op på, sålede at man kan trække garnet indefra og ud. Derved undgåes rullende garnnøgler. Den er også  anvendt til at vinde garn op på, som skulle spindes, man kan da tage en tråd ude fra og en indefra og derved have et nøgle, som ikke går totalt i fuglerede.
Jeg bruger altid en af dem når jeg vinder garn op, kan slet ikke mere uden. Jeg har haften disse gamle vindepinde de sidste 35 år og har brugt dem meget. Jeg er udemærket klar over, at jeg på en håndsvings- eller maskiniseret tingest  kan få det samme resultat, men jeg kan lide at vinde garn op, det er langsomhed lige som det er at strikke.

 Langsomhed er der i almindelighed, for lidt af i dette liv.

Garn og lydbog.

Jeg havde ellers planer om, at være lidt effektiv med oprydning i spisekammeret. Det trænger til en ordentlig omgang. Men jeg gider ikke, det må være slut med arbejde for i dag. Nu går jeg ind i sofaen, smider mere brænde på ovnen og beynder at vinde et fed garn op. Måske bliver strikketøjet til lidt, måske ikke. Men det er da en start at garnet er tilgængeligt. Jeg har en påbegyndt trøje, til lille niece Frigg. Den vil jeg gerne gøre færdig, inden jeg starter på noget andet. Hurtig strikker er jeg ikke og der strikkes heller ikke så kontinuerligt, men jeg kan godt lide at strikke. Med min nuværende lydbog på maskinen, bliver jeg nok der til jeg ikke ønsker at være i lodret længere.

HOMO Metropolis

Til en forandring har jeg haft pileflet kursus i denne weekend. Endnu en gang var jeg i Ullerslev Husflidsforening, de hyggelige sløjd lokaler var rammen og der kan jeg rigtig godt lide at være. Det er dog lidt irriterende, at jeg altid får frygtelig "rendenæse" af at være i lokalerne. Men papir nok klarer den sag.

Kim var ved at murer ventilationshuller, i mit værksted til, da jeg kom hjem ved 16 tiden. Gad vide om det holder i denne kulde, hvis ikke, så får jeg da mere luft ind af den vej end tidligere. Nå men det opdager jeg jo nok.
Vi endte inde foran brændeovnen med te/ kaffe,  bøger og for mit vedkommende weekendens avissektioner.Da nogle stykker. Guderne eller hvem det er, skal vide at jeg somme tider undre mig over hvorfor jeg ikke kan undvære min daglige avis. Det er sgu da temmelig nedslående havd der diskes op med. I Iran går det hårdt til. Afganistan er ren katastrofe. Den ganske regering er fulde af løgn og fagbevægelsen forhandler overenskomst, uden udsigt til lønstigninger til andre en dem selv, hvis ikke jeg tager helt fejl.
MEN så er der lys i øverste højre hjørne på bagsiden af avisen, det er bare så dejligt. Hun er simpelthen tilbage igen, konen som gør, at jeg må fortsætte mit abonnement på Politiken. Navnet er Nikoline Werdelin. Hun er simpelthen suveræn. For år tilbage var hun årsag til nærmest korporlige kampe, ved postkassen, her på matriklen. Jeg glæder mig til at følge den daglige stribe igen, forhåbentligt i mange år.