aftensol, i jernvitriol.

Endnu en aften med det smukkeste lys ude, lige ved solnedgangstid.

Som lystet, så lavet.

Dagen i dag, har i den grad budt på huslige sysler. Jeg kan rigtig godt lide at lave mad, bage og sådant. Efter rødbederne fik jeg lyst til kanelsnegle. Som lystet, så lavet.

Opskriften rækker, til en ordentlig pladefuld. Jeg lægger sneglene i muffinsforme, let fladtrykte, altså formene. Så syntes jeg at fylde lettere bliver imellem sneglene, end ude på bagepladen. Samtidg sætter jeg dem tæt, så bager de sammen og bliver ikke så tørre i overfladen. De blev gode og så en god kop te til, yes.

Der må jo hygges lidt om patienten, som ikke syntes, det er SÅ sjovt ikke at kunne noget.

Rødbede Pesto.

Under oprydningen af grøntsags kurven, dukkede der  nogle rødbeder op, de er hurtigt blevet forvandlet til rødbedepesto. Jeg kan rigitg god lide rødbeder, på mange forskellige måder. Til gengæld er der ikke så mange andre her i huset, som ligefrem jubler over  kogt m. cremefraiche, bagt med honning, bagt uden honning, råkost eller pesto. Det kan højest blive til en syltet af slagsen.

Men det skal nu ikke hindrer mig i, at spise dem i alle afskyginger. Pestoen fylder jeg på atamon skyllede glas og den holder sig i lang tid. Den er god til alt muligt, let som kraftigt. Vær lidt varsom med ikke at få for mange kapers i.

Pestoen består af kogte rødbeder, ristede hasselnødder ( el. andre nødder ) hvidløg, olivenolie og til sidst kapers som røres i, efter alt andet er blendet sammen.  

Betænksom kollega.

Kim har en meget sød og betænksom kollega. Hun kom forbi i eftermiddag, med en kæmpe kasse, fra kommunalvalget. Den indeholdt et par øl og chokolade, slik og de dejligste tulipaner. Dem blev jeg meget glad for, om end de var tiltænkt Kim. Men jeg kender Minna, hun har nok også tænkt lidt på mig. Hun ved jeg holder af at have friske blomster.

Ikke mere brok her, tak.

Så skulle det være i orden. Vi mødte op på Nyborg sygehus i går morges kl. 07, Kim fastende, jeg med te kop og morgenbanankage, kurven fuld af bøger, aviser og strikketøj. Det var ikke fordi, vi var vildt friske, started dagen her på nordfyn kl. 05, men det var jo også lige meget. Kim skulle ligge ned og jeg skulle læse og strikke, i ventetiden.
Der blev taget godt imod og de var alle meget søde og venlige.

Det blev en lang dag, med en afstikker i Nyborg city, da der var middagshvilepause på afdelingen. Jeg fik lige købt et par strikkepinde, som jeg manglede, for at komme i gang med den vest, jeg har lyst til at strikke.
For at koge dagen ind kørte vi der fra kl. 22 om aftenen. Dødtrætte. Kim siddende på en plastikpose på forsædet af Berlingoen. Det var et tip fra en bekendt, som har været igennem operation og et helvede da hun skulle hjem i bil bagefter. Posen gjorde at Kim lettere kunne dreje sig ( glide rundt) og få løftet benene ind i bilen.
Her hjemme har vi gjordt det samme i lænestolen, han er ren lovprisning af Irene som gav os ideen. Hun er P.T. udråbt til Gud i dette hus. Det kan anbefales, altså det med posen. Gud er en længere omgang.Vi har gruet for hvordan det skulle gå, med at få Kim i vores vandseng, som jo er ret lav og ikke så let at komme op af, hvis ikke man er frisk og i god bevægelse. Det går fint, her har vi også brugt pose systemet.

Nu skal der lige gå et par uger, så er han frisk igen. Men guder hvilke uger. Han er rastløs og har ondt og ville hellere over og rydde op i sit værksted, som ligner et jordskælv. Men han kan ikke lukke døren op, den binder, og jeg gør det ikke for ham. Så der er kun et, holde sig i ro og høre lydbånd og læse.  Nyde at blive vartet op og få massere af opmærksomhed. Underligt at han ikke bare giver op, og nyder.

Automatpiloten ude af drift.

Min energi er absolut på nul i dag. Ikke engang automatpiloten virker længere. Jeg har været ude, for vejret er så dejligt. Jeg kan ikke holde ud at gå glip af vejr. Efter en kop cacao og banankage i sofaen, gik jeg over i drivhuset.
Der var bare så lunt og godt. Blade fra figentræet og andre tørre vækster er fjernet, og så har jeg pelset figentræet godt og grundigt. Det er ikke fordi jeg ved, om det er det rigtige tidspunkt at beskærer på, men jeg plejer altid, bare at skærer i planter og træer hvis noget  "hænger for neden" Som regel går det godt. Ellers kan det jo være, at skidtet var gået ud under alle omstændigheder, hvem ved.

Jeg glæder mig meget til at så ting og sager. Nogle gange får jeg det passet, andre gange er udbyttet ikke så stort, men billederne i mit hovede af, hvad det kan blive til , de er enormt stor og frodige ja med Claus Dalbys ord et rent flor af blomster og farver.
Så måske denne sommer giver mere tid til haven. Dejligt med drømme.

Dejlig livsbekræftende dag.

Dagen har været så smuk... ind imellem. Det har været gråt og det har givet lidt tø sne, men ikke mindst her først  på eftermiddagen, kom solen frem. Jeg kunne stå i en læ krog og mærke solens varme. Fantastisk.

Fantastisk var det også, at jeg på en tilkaldevagt, fik mulighed for, at få pakket et par af beboerne på bostedet, hvor jeg vikarierer, varmt og godt ind og så ud i haven og slikke solskin. Der kom simpelthen så mange glade og tilfredse lyde, og smil med tilhørende glimt i øjet. Det var så tilfredsstillende en eftermiddag.
Når man er kørestolsbruger og svært handikappet, så er en vinter som den vi har haft i år laaaang af pommeren til. Det er næsten umuligt, at færdes med kørestol i snevejr. Ligeledes har det været så koldt, at det ikke har været mange dage, hvor det har været forsvarligt at sætte beboerne udendørs. Når man sidder stille hele tiden bliver man hurtigt kold, trods varme kørerposer og overtræk.
Men i dag startede foråret, jeg insisterer, det er der nu, jeg finder mig ikke i andet.

Den første kop te er drukket ude på terrassen og min beboer nød sin cacaomælk, med stort smil.

Hindufestival i Indien.

Min ældste søn Rasmus, drager i dag afsted til Indien, igen, igen. Han har været i Indien flere gange, af længere tids varighed. Denne gang skal han til Hindufestival og mødes med hellige mænd, som smører sig med aske. Festivalen er den størte af sin slags i Indien.
Forrige år vandrede han i et par uger, i bjergene med en lille gruppe af disse hellige askefolk.

Rasmus er rejst med en lille rygsæk og fotoapperat. Han gider ikke slæbe på så meget og kan jo købe let tøj, som passer til varmen, hvor han kommer frem.
Jeg ved at han har glædet sig, til denne festival i flere år, at han har været flittig, med at blive færdig med et bogskrivnings project, som har stået på i det sidste år. Nu er der afleveret og jeg ved, at han trænger til at komme væk fra kulden og det mørke vejr her i Danmark.
Han kommer helt sikkert hjem med flotte fotos af flotte mennesker. De er altid meget udtryksfulde, disse meditative mennesker.

Egentlig havd jeg håbet, at han først skulle afsted til efteråret. Jeg ville rigtig gerne have, at han tog sin lillebror, Toke med. Det ville bare være så godt for dem, at prøve at rejse sammen. Aldersforskellen er 13 år på de to, og der er derfor meget stor forskel på, hvordan de ser på mange ting. Heldigvis er kærligheden til hinanden meget stor.

Heldigvis, er der ofte meget smukt.

Endnu en dejlig dag. Fint vejr og rimelig energi. Jeg måtte lige ud en tur, her til aften, for at se solnedgangen.Det er utroligt, at man kan blive ved med at undres over naturens helt egen skønhed, med eller uden hjælp fra forurening og klimapanik. Det sker bare, hvad enten det nu lige passer ind i vores kram eller ej.

Fandens smukt....ik'

Ustabile leveringer.

Min søndagsavis er udeblevet i dag. Den skal leveres af avisbuddet, i postkassen. Basta. Dette er ikke sket. ØV..

Ugens aviser har i det hele taget, været enormt ustabile. På hverdage kommer avisen med posten, når altså posten kommer. Det sker efterhånden ikke hver dag. I den forgående uge har vi fået post leveret mandag, torsdag og lørdag. Resultatet er så flere dage gamle aviser, som trods alt ikke er gratis aviser, men dyrt betalt abonnement hos Politiken.
Nu håber jeg bare, at de på den levende, gør deres indflydelse gældende, hvis de har nogen.

Transparente tulipaner.

Tulipanerne på spisebordet har kendt bedre dage. Men... der er nu noget, over den lidt transparente måde de visner på. Derfor får de altid lov til at stå, over tiden her hos mig. Jeg prøver at finde nogle friske, en af dagene. Måsk det bliver svært med tulipaner, men så er der jo andre løgvækster på banen.

Så er det altså rigtigt.

Lige da jeg lukkede vinduet op, hørte jeg flagspættens hurtige hakken i et af træerne, lige uden for vinduet. Så er det altså rigtigt, det er på vej. VIDUNDERLIGT.