Anne, nu med "maskine "

Så er det ordnet, jeg er nu blevet en pacemaker rigere. Ikke at jeg tidligere her haft en, men jeg har manglet en, og den er der nu. Jeg er selvfølgelig enormt øm og håber at såret heler op hurtigt. Det gør det. Sådan skal det være.
Det er dog 14 dage med venstre arm i rimelig ro, det betyder ikke ud i yderstillinger og ikke tunge løft. Så det har jeg tænkt mig at rette mig efter.
Desværre betyder det også, at jeg har to kurser i næste uge som må aflyses, men sådan må det blive. Jeg tror, at jeg vil have for svært ved ikke at komme ud, hvor jeg ikke skal. Kursisterne kan selvfølgelig heller ikke være tjent med en underviser, som ikke kan det som er påkrævet. Så jeg beklager meget.

Nu skal jeg lige have lidt tid til at vænne mig til "maskinen" at den er der, fornemmelsen af at have det anderledes, end jeg har haft det i meget lang tid. Der er fortsat medicin og andre reguleringer, men jeg tror på at dette bliver godt.
Oplevelsen under mit korte ophold på OUH ( Odense universitets hospital) har absolut været godt. Søde kompetente mennesker. Hurtigt ind af døren, behandling og hurtigt ud igen. Det er dejligt, der er ingen grund til at ligge der længere end højst nødvendigt, det bliver man ikke hurtigere rask af. Jeg bliver helt sikkert hurtig bedre her hjemme. Her hvor der er rimelig fred og ro.

Nå ja altså Kim og Toke har jo gang i musikken, sådan lidt hele tiden, men her kan jeg jo lukke døren og ikke være tvunget til TV, som medpatienter gerne vil se.
Kim og Toke kom og hentede mig ved middagstid, det var dejligt. Toke må være chauffør i nogle dage, hverken Kim eller jeg kan kører. Det passer Toke fint, så er der lidt lettere adgang til at låne bilen.

OUH er som så mange andre Sygehuset et sammenrend af forskellige tider. Her noget af det nyere byggeri som for det højes vedkommende , efterhånden er ret gammel også. Dertil er senere kommet de sort buede bygninger.

Ud mod Sdr. Boulevard og Ringvejen, ligger så de rigitg gamle bygninger, som er så flotte, det er smukt  byggeri med de røde tegl tage. Som indfødt Odenseaner, husker jeg selvfølgelig de gamle bygninger fra min barndom. Når vi skulle til røntgen for tuberkulose og andre ting som åbenbart foregik i sygehusregi.

Installation af softwear.

Det trækker sammen nu, jeg er både spændt og lidt bekymret. Der skal i løbet ,af en af de nærmeste dage installeres softwear. Jeg håber selvfølgelig, at det vil komme til at fungerer meget bedre. Det er tiltrængt.
Så altså lige et par dages pause, her fra Folehavesunivers.

God weekend til jer alle.

Hvad er egentlig forskellen?

I går eftermiddags da jeg gik min haverundte, ledte jeg forgæves efter juleroserne. De var der ikke til jul, de er der heller ikke nu. Det kan jeg godt forstå, men hvorfor hedder de juleroser og hvad er forskellen på juleroser og påskeklokker ?

Jeg fandt dog lige en lille anelse....

Enhunds kamp.

Foråret er her, jeg er ikke i tvivl. Det er allerede ved at lysne ved 5.30 tiden, det er simpelthen til at blive helt høj af. Det pynter gevaldigt på det hele når man skal tidligt op, jeg elsker at se dagen komme. Følge lyset som det bliver stærkere, fantastisk. Denne morgen var alt her dækket af rimfrost, det ser så smukt ud når alt er loddent, men meget koldt. Det er lidt selvmodsigende, men det er sådan jeg ser det.

Eftermiddagen har budt på massere af lys, og solen har været her forbi. Patienten skulle lige ud for at blive luftet, så vi brændte nogle gamle aviser og lidt tomme papkasser af. Haldur (den tasmanske satan) var med ude, for at hjælpe med at slæbe papkasser. Det gør han ret godt. Han løber som en gal med høj hastighed , slæbende papkasserne om til bålpladsen, der bliver de så smidt, sådan lidt rundt omkring. Kæmpe hjælp, hvis Kim skal sige det.
Da Haldur så sin fodbold, jå så var papkasser ikke længere interessante, ham elsker den boldt. Det bleve til enhunds kamp i dag, da Kim lige passer på sig selv i disse dage. Han skal jo holde mange år endnu.

Ret beset er Haldur jo ikke Tasmaner, men bare Tysk Jagtterrier, en lille ung hund, med fuldt krudt i haleroret. Der skal helst ske noget hele tiden. Nu hvor der ikke længere er ræveregulering, så bliver livet måske lidt kedeligt, men der er jo altid lidt musehuller som kan udforskes- og så selvfølgelig fodbolden. 

Nu kan der faktisk høstes.

Ja så er det faktisk nået så vidt, at det skulle være muligt at få lagt noget pil ned. Jeg har i 20 år høstet rigtig meget pil, i de senere år har jeg høstet meget lidt pil. Der er flere grunde til at jeg ikke orker det mere. Jeg er blevet ældre, kræfterne er ikke hvad de har været. Når jeg dyrker uden at sprøjte pilen, ja så kommer der jo insekter i og dette giver for meget pil, som skal frasorteres, men dog skæres og sorteres fra.
 Så altså en masse er blevet til store kraftige pil, som er fine til hegn. Noget har jeg så holdt som et års pil. Hvilket vil sige at de skæres hvert år. Men det er ikke meget.
I dag var jeg lige ude for at skære lidt til nogle snoede træer. Vejret var vidunderligt og jeg vil nødig gå glip af det.

På min tur rundt på jorden, stødte jeg på forskellige af de træer, som Kim for år tilbage, ikke kunne lade være med at gå og sno. De er nu blevet sjove at se på, om de bryder sig om behandlingen, er jeg ikke helt sikker på.

Undervejs stødte jeg også på dette lille andehus, som når der ellers er vand nok, står på en ø.Jeg håber at der igen i år flytter en familie ind. Så kan jeg til den tid sidde på stolen, som lige nu står med fødderne i is, og iagtage hvad der sker. Måske jeg flytter stolen et par meter, sådan bare for en orden skyld.