Havnefronter, med og uden sjæl.

Lørdag formiddag gik turen til Bogense. Dels fordi jeg skulle hente retrorugbrød hos Guldbageren, og dels fordi jeg skulle til fiskedamerne på havnen. Der er frokost gæster her imorgen, så lidt godt må på bordet. Havnen i Bogense er som havne over alt i dette land, ved at blive forvandlet til mondænt byggeri. Det er ikke altsammen nødvendigvis grimt, med husene ligger bare der på rad og række. Der er simpelthen ikke, nogle overraskelses momenter af nogen art. Man behøver ikke at kigge bag om noget som helst, for der er intet. Dræbende og gabende kedeligt.

Dette er tilstandene, på den ene side af havnebassinget. Men på den modsatte side, er der stadigvæk liv i de få gamle fiskerhuse, som er tilbage. De er charmerende og der er en stemning, af at her er der nogle som bruger stedet til noget. Husene ligger i flere rækker og der er alskens grej til fiskeri, samt andet rod, som er sjovt at kigge på. Herlig atmosfærer.

Der er nok ikke nogen tvivl om, at det hovedsagelig er mænd, der slår deres folder her. Sådan er det vel. Jeg mener at min gode bekendte Jørgens Skouboe, for nogle år siden, lavede en udsendelse for DR 2 om mænd og deres skure.

Selv har jeg jo lidt af det, altså det med skure og småhuse. Jeg mener faktisk ikke at det kan lade sig gøre at få for mange, placeret rundt om på matrikelen. Dette er Kim nok ikke helt enig i, men han kan manipuleres.

Glædelig lørdag til jer alle.

Hængt and.

Jeg var lige forbi hos den ene af mine storesøstre, da jeg kørte hjem fra tandlægen. Lene gik ude bag sit gamle hønsehus, hvor hun skal til at bygge skure til brænde. Der omme fandt jeg dette sjove motiv, af Lene's nu afdøde hund's legetøj. Hængt op i et træ.  Lidt grotesk, men sjovt. Hunden Rigmor er død for flere år siden, så anden er ved at være mør.

Reperationsalder.

Tja det må jeg vel erkende, sådan er det. En kindtand må ud i dag. Den er død og er ved at lægge an til ballade. Så nu ryger den. Jeg har intet i mod at komme hos tandlægen, der kan man som regel, lige ligge 10-15 min. og små sove. Det skyldes nok, at jeg ikke har haft nogle nævneværdige og voldsomme reperationer. Men tandløs, det er jeg lidt ked af at skulle være.  Men den står ikke til at redde. Helt tandløs bliver jeg selvfølgelig ikke, men det er nok mest tanken.

Glædelig fredag til jer alle.

Cacao på terrassen..uhhhmm.

Vejret her har bare været helt fantastisk. Jeg kan få helt åndenød, hvis jeg ikke kommer ud, når jeg syntes at "der er vejr" Jeg kan simpelthen ikke holde ud at gå glip af vejr.Med min højrearm ved fulde kræfter og den venstre sådan lidt forsigtigt, blev det til fejning af terrassen. Det var tiltrængt efter vinteren. Have bord og stole fik en spand vand og mine "trappetrin" langs væggen, til at stille potter på, fik en slant også. Så er det forår.

Jeg måtte lige holde en lille pause, hvor jeg inspicerede min gamle pottevogn, som står ovre ved drivhuset.

 

Der var nu ganske ryddeligt derinde. Så nu skal der bare købes jord og frø, så kan jeg få startet op med såning og potteriet.

Undervejs stødte jeg på en af de fuglekasser, som plejer at være beboet af blåmejser. Den sidder fint imellem klematis og rose. De dækker rigtig godt, når først der er gang i blade og blomster. Der har været musvitter, for at besigtige herlighederne. Så måske der kommer nye beboerere i år.

Efter endt fejning og havevandring, måtte jeg lige sidde ud og læse avis og drikke cacao. Så ud med tæppet, og det var bare så dejligt. Jeg elsker det.

Da jeg ikke mere har mine højbede, skal jeg finde andre steder til at plante Georginer, dem har jeg nemlig lige købt en kurv fuld af. Jeg er facineret af, at man kan lægge denne tilsyneladende døde knold i jorden, og vupti så er der et hav af blomster hen på sommeren, ja lige til den første frost. Jeg har i en del år, flittigt gravet de gamle knolde op. Men de led en krank skæbne forrige år. Så nye forsyninger. Ja der kommer sikker flere til.

 Dette sad jeg og funderede over, alt imedens jeg nød varm cacao og det bare at sidde ude.

Tog til tiden ?

Brødkassen var tom her til morgen. Af samme grund måtte Berlingoe startes op, og jeg drog til Særslev efter brød. På vejen kom jeg forbi dette skilt, langt inde imellem buske og træer. Måske det er der forsinkelserne ligger, hos DSB.

Hjælp.... noget er galt.

Nu er jeg meget lidt mester, udi at få det her maskineri til at fungerer. Men hvad er det lige der sker, når jeg på min blogg her, mister jer som jeg er gået ind, for at besøge. Har aldrig set det før. Kender i andre noget til dette.

Drømmeland.

Ja måske ikke lige mit drømmeland. Kim havde et besøg hos en bekendt, som lige som han selv, er bidt af en gal Landrover. Bo har et rigtig dejligt værksted, som har alle muligheder, når man nu roder med mere eller mindre gamle biler. De bliver alle færdige og kører klar. Bo har mange gode triks, til hvordan men gør dette og hint. Dette nyder Kim godt af, da hans erfaring med Landrover, ikke er så stor som Bo'.

Landroveren herover er Kim' den er 39 år gammel og har efter sigende, kørt som postbil i Schweiz. Nu er det jo ikke noget luksus køretøj, der er tale om. Det går ikke så stærkt, så fart bøder, får han da ikke i denne bil. Affjedringen er det også sådan lidt tungt med. Lyden er infernalsk og det er kun fordi Kim elsker denne bil, at han holder det ud. Tinitus kunne godt gå hen og blive en følge af LR kørsel. Ofte har han hovedtelefoner på, med lydbog på programmet, så det tager selvfølgelig lidt af støjen. Planen er nu at der skal lyddæmpes lidt, da vi skal kører til Sverige i den gamle kasse. Jeg vil sætte stor pris på, hvis det kan hjælpe bare en smule på støjen. 

Vi har haft nogle meget hyggelige ture i LR', det er ned i tempo og  vi vælger altid om destinationen som passer til den gamle kasse. Sverige bliver den længste tur, vi til den tid tilbagelægger.

Stiv Københavnernakke.

Dagen startede tidligt, set fra min sengekant. KL. 5.20. Jeg skulle med en rutebil til Odense, videre derfra til København. Toke kørte mig til Søndersø, hvor den nærmeste bus afgår fra, så tidligt på morgenen. Jeg var den eneste, da stoppestedet ligger ved Nordfyns Gymnasium. Her er der først kø om eftermiddagen.
Jeg skulle til Bredgade i Kbh. hvor Danske Kunsthåndværkere holder til. Vi skulle i Optagelsesudvalget vurderer, de indkomne værker, fra kunsthåndværkere som ønsker optagelse i DKL. Der var nogle fine ting blandt de indsendte værker, især nogle dygtige glasmagere.

Jeg syntes i det store hele at byer er bedst, set med nakken godt lagt tilbage, med nakkestivhed til følge. Sådan er det, vilkårene er hårde. Nakken er i forvejen en anelse stiv, efter operationen, men det er altså, set fra min brille mest interessant i højden. Jeg er ikke den stor shopper, gider faktisk ikke det der, riven ned af hylder agtige.
Men bygninger kan jeg kigge på i dage vis.

De gule huse her over er kalket, med jernvitriol. blandet i kalken. Det giver den smukke gule farve, som jeg er helt vild med. Jeg kan lide at den forandre sig, alt efter luftfugtigheden.

Københavns Hovedbanegård er jo et kapitel for sig. Meget flotte bygninger, med en fantastisk konstruktion, og med dette lille fine hus. Der er forøvrigt en kirke på Strynø, som er tegnet af den samme arkitekt, hvilket ses tydeligt.

På min  vej kom jeg forbi Bredgade Kunsthandel. Her var der et par meget dejlige cykler udstillet. Humor så det vil noget.

Jeg beklager at der var så meget genskin i vinduerne, men man aner dog de flotte cykler.  Jeg er dog ikke sikker på, at det er sådan en jeg skal have. Det er simpelthen for upraktisk her ude på landet, der er ikke plads til indkøb på en sådan, ja det skulle da lige være den med vognen på, men baghjulet er jeg ikke så vild med, sådan op af bakke. 

Til gengæld, stødte jeg ind i en rigtig god og robust herre cykel, den vil jeg satse på at få fingre i. Dog kunne jeg tænke mig den, i den flotte grønne farve, Men tro mig den farve laves helt sikkert ikke til herre, de har sorte cykler, basta sådan er det. 

Når jeg så siger, at jeg ikke gider shopping, så faldt jeg jo alligevel, lige over dette vindue med nogle stilletter som ville noget. Ikke at det er aktuelt, de førse nok ikke i min størrelse. Herre sko nr. 43, de laves heller ikke i disse modeller. Gad vide hvad f... tranvestiter gør, en del af dem er jo høje, og kan helt sikker ikke klemme sig i en str. 38.

Da jeg nåede tilbage til Rostrup, hvor vi bor, var kl. 18 og jeg var ret glad for mine gamle snørestøvler. Ikke mindst at komme ud af dem.

Der ligger så meget.

På min lufte tur, rundt på vores jord, valgt jeg at gå igennem Ove's skov. Sådan hedder denne lille part af jorden, fordi der har boet en gammel mand ved dette navn. Ove var en dejlig nabo. Absolut ikke som folk flest, tvært imod.
Huset var meget forfaldent og når der kom gæster her hos os, troede de simpelthen ikke på, at der boede en gammel mand dernede.
Sådan er der jo så mange måder, at prioriterer på. Vi har heldigvis meget forskellige krav, til hvad et godt liv er. Ove's  krav var meget enkle. Han havde som den eneste luksus indlagt el.

Ove bor nu på plejehjem, og stortrives der. Det er dejligt. Hukommelsen er heller ikke længere hvad den har været, og det er ikke muligt at få hjemmehjælp under de boligforhold som Ove har beboet. Det er for svært uden vand, hvad det så skal bruges til.

Kim,Toke og jeg har drukket mange øl/citronvand nede hos Ove, hvor der var et bord, en bænk et par spisestuestole og et køleskab ( som var rent retro) Det gamle komfur sørgede for, at der sjældent var under 30 graders varme i det lille rum. Rugbrødsmadder blev smurt direkte, på den meget gamle voksdug. Bestikket tørrede vi lige med et stykke køkkenrulle.
Utallig er de historier Ove har kunne diske op med, der er blevet grinet en hel del.

Haven skulle holdes og der blev slået græs hver uge. Nogle træer og buske fik også lige saksen, et mindre birketræ var firkantet, i den højde han kunne nå op og klippe.

 Samtidig har Ove gået og fremavlet planter. B.la. disse stor gamle buksbom, som selvfølgelig har stået der i mange år. Det hele gror til nu, hvor vi har overtaget den del af jorden, hvor Ove's skov ligger og der med også huset ( ruin nu ) og de øvrige bygninger.

 Jeg kunne tænke mig at flytte buksbom buskene, de er så flotte. Lige på nuværende, ved jeg dog ikke præcis hvor de skal stå. Så de bliver foreløbigt hvor de er. Måske det er synd at flytte på dem, måske lidt grådigt at ville have dem op bag ved hvor vi bor og har have.

Erantis står flot i skoven og der er de dejligste blokke af vintergækker.

Når jeg går igennem skove, støder jeg altid på gamle redskaber og det der vel egentlig er affald. Det får på en eller anden måde et andet skær når det ligge  i Oves skov. Der er noget æstetis smukt over forfaldet. Forøvrigt en af mine svagheder, æstetisk forfald altså. 

Den gamle fodboldstøvle af læder, må vel siges at være af en anden type end dem der bruges i dag. Ganske få dupper og ikke så meget smartnæs her. Støvlerne har vi fået et par historier om også. Det var ikke fordi Ove spillede, lige til oldboys alderen. Han røg ud længe før, p.g.a. ikke hensigtsmæssig opførsel på banen. Efter hans eget udsagn, helt uretfærdigt. Men han holdt sig frem over væk fra boldklubben.

Mange af de gamle redskaber som står her, er sådan set bare blevet droppet, og kom aldrig længere. De står der fortsat og det får de lov til.

På marken bag ved skoven har vi fået gravet et vandhul, hvor der er krebs i. Vi har flere vandhuller med krebs, men dette er forholdsvis nyt. Her i fandt jeg dette;

Det er hovedet fra et vildsvin som Kim skød sidste år. Det har ligget i fryseren, og er derefter blevet kogt delvis af. Nu mangler bare det sidste. I mangel af en god stor myretue har Kim lavet et bur at hønsenet og smidt det i vandet, så kan krebsene rense det sidste.

Det kommer nok til at tage lidt tid, krebsene er ikke aktive endnu, det er for koldt. Hvis de da overhovedet, har overlevet denne vinter. Vi får se til August ,når der skal sættes ruser, om der bliver til kallas eller ej.

Åndenød.

Så er en søndag, endnu en gang i sin vorden. Morgente og tilbehør er indtager. Ligeså dele af søndagens avis. Hvilket har resulteret i, at jeg trænger til at komme ud.

 Denne sektion kræver simpelthen frisk luft. Det har som, vel ingen er overraskede over, været en mangel i de hellige haller, krypter og diverse klostre og skoler i katolsk regi.

Jeg må ud NU.