De er nærmest lykkelige, trods alt.

Denne lørdag er en af de få, som Kim og jeg har haft sammen. Vi var enige om at vi skulle ud af huset. Ikke så meget fordi der ikke er noget at lave her, nærmere for ikke at gøre det.
Ved Tved på sydfyn, hos Kenneth og hans familie, havde Serie Land Rovere aftalt at mødes til frikadelletræf. Det betyder at vi ankommer, iført en Serie Land Rover, eller evt. flere. For de ikke indviede, er der tale om biler som er omkring de 30 år.

Man kravler ud af sit køretøj og så sparkes der dæk, rodes under motorhjelme og snakkes placeringer af dørhåndtag, snedige anordninger til Land Roveren demonstreres o.s.v. Det er således med disse biler, at de jo er gamle, næsten altid rasler, der er altid en eller anden som må reparerer på "bilen" for det er uundgåeligt, at der er noget som skal tjekkes og om nødvendigt skiftes ud. Reservedelslageret er stort og de fleste har et sådant med i bilen, det er simpelthen nødvendigt.

Der går ikke ret mange minutter fra der er et par stykker ude af en af bilerne, før der stikker et par ben ud under den uheldige Land Rover. Alle samles omkring bilen og så snakkes der ellers problemløsning, gerne flere ad gangen og meget forskellige forslag fremføres, alt imedens at en eller flere ligger under bilen og roder. Meget specielt og en verden for sig. Der er aldrig en, som undre sig over at der lige skal repareres en bil inden vi kan køre videre. Sådan er  vilkårene for Land Rover bilister. Nu er der jo ikke tale om biler  i racer kategorien, så det går langsomt der ud af, derfor vel også fuld forståelse for, at der lige skal tjekkes fejl og især mangler.
Der var efter frikadellespisningen til forkost, arrangeret en såkaldt greenlanding tur. Det vil sige, vi kører i en lang adstadig række, ud i landskabet, af småveje og endte ved Skårupøre strand. her var der sol og smukt hav, af den sydfynskeslags. Der blev stor travlhed i det stedlige ishus, som lavede nogle store flotte isvafler.
Turen sluttede ved udgangspunktet, med kaffe og kage.

Da Kim og jeg kom hjem, havde jeg absolut ikke fået frisk luft nok, om end arrangementet blev afviklet udendørs. Jeg gik i potteskuret og såede sommerblomster, som nu står i drivhuset. Da jeg kom om på gårdspladsen, stod Landroveren der og under den, stak Kim's ben ud. Ja den havde da godt nok sagt en eller anden mærkelig lyd, på vejen hjem. Men det ville vel nærmest være utænkeligt uden.
Underligt at Kim syntes at Land Rover ejere er de lykkeligste mennessker.

Dagen er min egen.

Dagen er min egen. Ja, og så er det jo altid så som så, med det der " min egen "  Men jeg har ikke andre aftaler i dag, end at der skal være pil klar til kl. 10.30. Det er frisk skåret pil , som skal bruges til at lave levende pilehalløj i et par krukker. 60 stiklinge er også bestildt, og klippet, så de kan afhentes i eftermiddag.

Den smukkeste morgen bød mig ud, og jeg var ikke sen til at få næsen udendørs. Frisk luft, kan jeg ikke få for meget af. Efter pileskæring, måtte jeg lige have den daglige haverundte. Det er jo ikke fordi der er så meget derude endnu, men det grønnes stille og roligt. Juleroserne stod stadigvæk, med vandperler efter morgenbadet.

Der er fuld aktivitet omkring redekasser og fuglebo af forskellig slags. Jeg har nogle ganske traditionelle redemuligheder, men en enkelt af dem er meget anderledes. Den store jernkugle, har de sidste par år været beboet af musvitter. Man skulle tro, at der om sommeren måtte være meget varmt derinde, men dette er åbenbart ikke nogen hindring for opfostring af musvitunger. 

 

Vi har en tidligere telefonpæl stående i udkanten af haven, den vil jeg gerne have sat til med stærekasser, måske jeg skulle bruge noget af dagen på at få bestildt en stak af dem.

Glædelig forårs dag til jer alle.

Fætter Slow Hand.

Vi startede tidligt i morges. Turen er gået til Struer, hvor fætter Brage, også kaldet Slow Hand, bor. Vi var inviteret til brunch kl. 11, da Brage skulle fejres med sine 12år. Det med Slow hand, hænger sammen med at Brage spiller guitar, både elektrisk og akustisk. Det er han helt bidt af.

 Det tager godt 2 1/2 time at kører der op, hvis vi holder hastigheden, sådan nogenlunde som vi nu må. Det gør vi så.
Det var rigtig hyggeligt, at alle tre store fætre var med, det er længe siden de alle har været samlet. Alderen på fætre og den lille kusine Frigg spreder sig, fra de 20 og ned til 3 år. Det skulle nu ikke hindre de store af drengene i at få slæbt Brages kasser med lego frem, så der blev lige konstrueret lidt. Udendørs kom de også, med våben i hånd, dog kun dem af latex. Det var lige noget der passede Brage, med et slag der ude i haven.
Der var en masse god mad . Så var der som tradition er på fynsk, brunsviger til cacaoen. Denne brunsviger var rigtig flot, og lavet af mostrene Lene og Mette.

Jeg måtte lige have et foto med, af den meget sjove vase som, svigerinde Sanne havde investeret i. Den blev jeg ret vild med. Humoristisk og smuk var den med de helt enkle grene i.