lørdag den 8. maj 2010

Landrover uden underkrop.

Det var så vores tur, til at samle Landrover folkene fra Fyns afdelingen. Det er nu ikke fordi man sådan står for tur, men hvis nogle har en ide til et eller andet som andre evt. ville være interesseret i at deltage i, ja så arrangerer man det. Håber at der er tilslutning og så er der Landrovere på græsplænen.


Vi havde inviteret til Flet og Splejs, altså tovværk, knuder og knob. Der var også mulighed for at fiske oppe i søen, hvor der lige fornyligt er  blevet sat ørreder ud. 

 

Disse to unge mænd fiskede ivrigt og var begge heldige at få bid, jeg tror på spinder. De er forøvrigt i gang med at samle og sætte en gammel Landrover i stand, som de har tænkt sig at kører Europa tyndt i. Der er et stykke vej endnu, men de satser på at være færdige til sommer. Et projekt jeg syntes lyder rigtig fornuftigt. I rummet bag ved dem, blev der diskuteret tov og reb, knob og knuder. Der var fuld aktivitet og de fleste har nok lært noget nyt.





På et tidspunkt hvor Toke var med Kim ude til et eller andet arrangement, i LR forbindelse, havde han bemærket, at dem der kører LR er små halvtykke mænd med gråt skæg. Dette er nok ikke helt dårligt observeret, jeg syntes at jeg ser noget der trækker i den retning. I mit værksted sad der et par kvinder og to børn. Det var ikke fordi der blev lavet så meget , Karin fik flettet en flaskeholder. Altså flet omkring en flaske, den blev fin. Eli sad på sidelinjen og gav kvalificeret vejledning. Kurveflasken vil være sød at have hængende i køkkenet, evt. med kryddereddike.




 

Som det vil fremgå af det øverste og det nederste billede, er der ikke en eneste motorhjelm åben, endsige en eneste underkrop som stikker ud under en af bilerne. Det er nok første gang jeg har oplevet det, mærkeligt hvis de alle lige skulle fungerer i dag, det kan jeg næsten ikke tro. På den anden side, så har de jo nu lært at splejse træktov. Skulle det gå helt galt, ja så kan de jo morer sig med at trække hinanden, når en af dem går død. Læg mærke til formuleringen, når en af dem går død, tro mig det sker helt 100. Det er sådanset bare det de venter på, for så er det jo at vi skal have motorhjelmen op, ind under og så måske hvis de er rigtig heldige bliver der brug for den stor lift. YES hvor heldig kan man da være.
På billedet her under ser i en lift. Der er sikkert ikke plads i bilen til den. Intet problem, man tager to stykker lægte, saver af i passende længde og borer et par skruer ind i bilen , liftbeslaget skrues her på og vupti, så er der fastmonteret en lift. Hvad er lige problemet med for lidt plads. Det er ikke mange mennesker som eks. vis kører Audi eller noget andet pænt og blankt, som laver den slags monteringer. Jo det er et helt særligt folkefærd disse LR kørere. 




 






fredag den 7. maj 2010

Galla Fest

Så kom de af sted, de unge mennesker. Der er Galla Fest på Nordfyns Gymnasium i aften. Der har i lang tid været danset Lancier i Idrætstimerne. Ikke lige det Toke syntes er det fedeste, der må gerne være lidt mere fart på. Cathrine som han skal være sammen med denne aften, har gået meget op i, om Toke nu ville tage noget ordentligt tøj på. Rede sit lange hår, holde bordskik og ellers opfører sig rigtig pænt. De har drøftet hvordan de skulle ankomme til festen. De flest af Tokes forslag, så som bagtipskovl på en traktor, ladcykel o.s.v. har hun ikke syntes om. Der har været forespørgsel på store flotte biler ( lige som alle andre kommer i ) Her blev udgiften nok lige stor nok for S.U' en. 
For et par dage siden, var det så ved at være høje tid med transporten. Der var to andre par som manglede at finde kørelejlighed også. Valget blev at de skulle ringe til Kim's mekaniker. Han har et gammel terræn gående militærtkøretøj af en slags. Her kunne de sidde på  ladet, heldigvis med camouflage presenning over, ( det stang regner ) en gammel øl kasse som trappetrin, så de fine kjoler ikke skulle blive snavsede. De så flotte ud i deres fine kjoler og habitter. Deres chauffør var i fuld camouflageregnudstyr, som passede til køretøjet.



Jeg syntes at det var herligt, at de kom kørende i denne sjove bil. De øvrige unge kom som man plejer i gamle veteranbiler, Limousine, Amerikanerbil o.s.v.





I dagens anledning havde Toke fået en elastik i håret, ren festfrisurer, som ellers står om hovedet på ham i kaskader. Jeg håber at de får en dejlig fest. Kim og jeg kører der ned senere, og ser den smukke herre på dansegulvet.




 

Stilheden sænker sig.

Der er helt stille nu. Jeg er alene i huset, kursisterne er kørt mod Sjælland. De har været flittige, alle blev færdige med kurve og træer, bark pilning og pileflækning.
Der er arbejdet meget forskelligt. De flest har flettet ret traditionelt, en enkelt har lavet en kæmpe kurv med forskellige materialer flettet ind i. Næsten som billed vævning.


Det er altid dejligt, når jeg selv også lærer noget nyt, af at have besøg af kursister. denne gang var det Tubben som havde en " maskine " med, til at lave de snoede piletræer i. Den fidus havde jeg aldrig set før. Den er simpelthen genial. Så har alle kræfter, til at lave massere af træer.







Kim har lovet at lave nogle stykker til mig. Dem bliver der brug for i morgen, når der kommer Landroverfolk her som skal fiske, flette og lave tovværk. Det har været intense dage og jeg mærker trætheden nu. Aftensmad og et godt glas rødvin, ville helt sikkert gøre meget godt.



torsdag den 6. maj 2010

Himmelen over Bolmerodet.



Endnu en god dag i værkstedet, med glade og koncentrerede  kursister. De får lavet nogle fine kurve, lært nyt og der bliver drillet og grinet. Jeg er klar til køjen nu, der er bagt knækbrød og kanelsnegle til i morgen. Jeg håber at i har haft det varmere, end det har været her på Nordfyn. Ingen grader over uldsokkehøjde.

onsdag den 5. maj 2010

Er det her ingenting.

Overskriften på dagens indlæg, relaterer til dagens gang i værkstedet. Jeg har kursus med 5 kvinder, som er kørt fra Sjælland meget tidligt i morges. Der skal selvfølgelig flettes kurve, der er altid nyt at lære og andet som kan samles op på. Der er så mange forskellige måder, at gøre tingene på. Så selvfølgelig vil der være ting jeg gør, på en anden måde end hvad de har set tidligere.
 Nogle vil gerne flette den Catalanske bund. Dertil laver vi en ring af pil. Når den skal samles laves der to snit , et i hver ende af pilen. Måden disse snit lægges på, er vigtige i forhold til om ringen bliver god eller ej.
Her er det så at vi bruger udtryk, som for udenforstående lyder tosset. Eks." Anne, vil du lige se efter, om dette er ingen ting"
Der ville med Benny Andersens forhold til ord og brugen deraf, helt sikkert kunne komme noget sjovt ud af det, hvis han sad og lyttede med, sådan en dag.

mandag den 3. maj 2010

Svar på spørgsmål.

For et par dage siden lagde jeg billeder ud på siden her, som Kim havde sendt hjem fra Tyskland, hvor han var på jagt. Vi tager dem lige igen. Tingesten her under er en foderautomat til svinene ( altså vildsvin) Låget i bunden skrues af, der fyldes majskerner i beholderen. Låg på igen, den tøjres med en kæde i toppen, når vildsvinene skubber til beholderen, falder der majs ud af hullerne. Vupti så er der mad.


Den næste tingest ligner jo mest en fuglekasse. Men den var forholdsvis lang, og sad i et træ meget tæt på vejen. Jeg tror mest på fuglekasse. Kim mener evt. det kan være til læ kat eller noget lignende. Men jeg tror ikke at man i almindelighed sætter redekasser op til rovdyrene, de rydder jo alle redderne for æg. 


Normalitet, bark og blomster.

Så er jeg ved at være i nærheden af normalitet igen. Kedelig dag, med meget lavt tempo. Men det er jo ok, når man ikke er frisk. Her sidst på eftermiddagen, vovede jeg mig lige ud i haven. Det hjælper faktisk at komme ud. Det er jo ikke frisk luft man bliver syg af.



Mirabellehegnet står lige nu på sit højeste. Det tegner til en fandens masse mirabeller, som vi skøjter rundt i, på græsplænen. Men hvepse og fugle vil blive rigtig glade. Lige nu er det mig, der glædes over synet.




For ikke at gå i seng, uden at have foretaget mig noget fornuftigt, skar jeg lige et par pil  for at se om det er muligt at trække barken af. Det går fint. Så kan de kursister som kommer onsdag, torsdag og fredag, få noget bark med hjem. Det er faktisk dejligt at trække bark af, en god glidende bevægelse og så har man en hel lang strimmel. Barken rulles op, løst, så den kan tørres eller evt. fryses ned. Som rullerne ligger der i skålen, er de jo i sig selv dekorative.







Ja jeg kan jo næsten ikke se mig mæt på dem, de er så smukke.


Elendig nat...Jeg er lige til kontaineren.


Det sker sjældent, men den halve nat har jeg rendt, frem og tilbage imellem seng og toilet. Hovedpine og mave ude af trit. Det gider jeg bare ikke, har ikke tid eller lyst til at sidde her og være elendig. Der er andre ting at foretage sig, som er mere interessant end være elendig.
Det er heller ikke befordrende, når man ringer kl. 06 her til morgen, for at melde  fra til en morgenvagt kl.07. Natte vagten svarer og sukker NÅ også dig. Så er den dårlige samvittighed der lige med det samme. Jeg ved nu at 2 ud af 5 medarbejder er syge. Det er bare noget shit. Samtidig ved jeg også, at det at finde to vikarer til samme afdeling, kan gå hen og blive ret svært, ja nærmest umuligt. For det første så dækker alle vikarer ikke begge afdelinger, dernæst er jeg jo selv tilkaldevikar, hvilket betyder at der er indkaldt  nogenlunde hvad der er af muligheder. I sidste ende, kan det betyde at der er et par af de faste som har fri dag, som må kaldes ind. Det er synd og ikke sundt. Der køres på døgn bosteder efter en vagtplan, som gør at man er meget på når man er der, og har brug for sine hviledage. Det kan i værste fald, være en som har været på arbejde hele weekenden også. Det er fysisk og psykisk krævende beboere vi har med at gøre.
 Nogle af beboerne skulle ud at kører GO-Kart, hvilket er en god aktivitet, men det må muligvis droppes, da jeg have sagt ja til at tage med ud at kører. Øv, det er altid synd når så mange andre berøres, af de beslutninger man tager.
Så nu prøver jeg med te, dejlig sort te og noget af det gode knækbrød. Det kan jeg da heldigvis spise med fornøjelse, uden noget som helst på. Det er helt i orden.