Der sparkes dæksel og lidt dæk.

Efter adskillige timers kørsel i den gamle Land Rover kaldet "Nærmestlykkelig" har Kim og jeg været en tur i Sverige og er nu retur.Bilen var proppet til bristepunktet, Haldur i hundepension og Toke har holdt skansen på bastion " BOLMERODET "
Vi havde onsdag morgen aftalt at mødes med en del andre Land Rovere ved Knudshovede. Derefter gik turen til Helsingør, hvor vi sejlede fra til Helsingborg. Videre gik det, i adstadigt tempo imod Sennan. Her var der en Land Roverklub som havde arrangeret det således, at vi kunne camperer ved en stor lade, som er deres fælles værksted. Det skal lige siges at det havde stangregnet hele turen, så terrænget hvor vi kunne overnatte var temmeligt vådt. Dette er nu ikke det store problem for de fleste af bilerne har tagtelte. Problemet er mere at finde et sted som er jævnt, så hele familien ikke ligger i en klump i den ene side af teltet. Tagtelte fås i mange forskellige afskygninger. Kim og jeg har vores gamle kuppeltelt i de Svenske farver. det fungere godt nok. Vi kan stå oprejst i den midterste del, der er plads til et par gæstesenge og det er nattissevenligt, hvilket er vigtigt, set fra min soveplads. Skal vi have nyt telt, bliver det aldrig et tagtelt.

I området ved Sennan gik Kim og jeg en tur. Kim havde set skyggen af noget der lignede skrammel, hvilket han menet jeg kunne være interesseret i at komme tættere på. Han har jo helt ret, jeg imponeres til stadighed over ham og hans iagtagelses evner. Det var rent Klondyke, hvilket vi sådan set havde konstateret ved ankomsten, onsdag sidst på eftermiddagen.

Denne lille røde bil var bare så sød og så med anhængertræk.

Lastbilen her syntes jeg bare er enormt flot, den kunne jeg godt tænke mig at eje. Se den lige i oppudset stand og så med pil og kurve på ladet, når jeg skal ud og undervise.

 Egentlig et naturskånt område men dog temmelig ødelagt af alskens rod og ragelse. Der var bl.a. et område bagerst op mod skoven, her var der lavet Paintball baner, som jeg kan tænke nok er ret spændende når man er i gang med kampen. Der var også i forbindelse med dette område lavet et " hyggested " hvor der kunne indtages en lille en til halsen. Det virkede dog ret forladt og interiøret temmelig tilfældigt, der var ligsom ikke rigtig nogen bestemt stil eller retning i foretagendet.

Kim og jeg kørte op til Broarud, hvor vi skulle ligge i lejr, hos Jeppe og Karin. Der var dejligt og vejret var ganske godt, men dog lidt skiftende.

Det er en rigtig god højde bilen har, til at stå og koge og regerer fra. Fordelen er så også at Kim ikke behøver at forlade den så længe af gangen. Det er primitiv camping der praktiseres. Det er helt fint, noget andet en hverdagen. Desværre var der sket et eller andet med vandrørene, så det var umuligt at få vandet til at løbe i rørene.  Nu skulle der så sparkes dæksel i stedet for de obligatoriske dæk. 

 

Det var sådan set ret heldigt at der måtte graves op ved brønden, trækkes et nyt plast rør og snakkes rigtig meget om hvad der mon var galt. For mange kokke fordærver, som vi alle ved. Derfor var der en og anden som fandt tiden inde, til at kravle ind hvor der er sjovest at være. Nemlig.

  

Nærmestlykkelig gik fuldstændig død, da vi havde været ude på en Greenlanding, som Jeppe og Karin havde tilrettelagt. Heldigvis da, så var det op med hjelmen og albuerne på kanten, og der gik så et par timer der. Gad vide hvor meget klogere de mon kan blive. Jeg undres.

Jo vi lå rigtigt godt her, nogle nede andre oppe, sådan er vi så forskellige.

Jeg må sige at den gamle bil har overrasket mig. Det har været muligt at sidde og strikke/hækle, under kørselen. Det er et meget positivt træk. Her bør jeg nok lige gøre opmærksom på, at det var Kim der kørte hele vejen. At den overhovedet klarede at kører hele turen, med kun et fladt batteri til følge, det er ret godt gået. Det går ikke så stærkt, men så kan jeg da nå nogle flere omgange på strikketøjet.  Guderne skal vide at det var godt at komme i bad, da vi kom her hjem igen. Men der er nu noget ved det, at være udendørs hele tiden.

Jeg fandt Viagra i haven.

Jeg havde helt glemt den. Det var vel sidste år, jeg fik set stykke med hjem oppe  fra Ellen. I lang til stod en i en potte, men så tænkte jeg at den måtte ud og have mere plads. Nu står den der så fin og frodig. Struttende af energi. Det er vel også det dens rod er fuld af, kan jeg forstå.
Ellen laver snaps af den, altså roden. Jeg mener at hun faktisk har en større produktion i gang. Som jeg sådan lige overfladisk har læst mig til, så skulle den være god for alt i denne verden. Hvilken ikke er så lidt, verdens størrelse taget i betragtning. Jeg vil nu værne om den, dels fordi jeg syntes den er smuk, men også fordi jeg har fået den af Ellen. Det med virkningen kender jeg ikke noget til, er der mon nogle af jer læsere der har kendskab til dens egenskaber. Rosenrod er dens navn.

Der hamres og bankes.

Håndværkerne er nu påbegyndt oplægningen af naturskiferen. De har slæbt bunker af skiferplader op på stilladset og den ene har siddet oppe på taget, den anden har kastet skiferen op til ham. Jeg kan forestille mig, at de er godt trætte når de når aften. De dropper højst sandsynligt timen i fitness centeret.
Jeg glæder mig meget, til at se det færdige resultat. Så er det vores tur bagefter. Der skal kalkes og males sokkel, vinduer gåes efter. Jo vi ved godt, hvad vi skal lave hele sommeren.

Snydepels.

Nu kan jeg jo se, af de reaktioner jeg har fået på Kosteaffæren, at der er andre som også går og gemmer ting og sager.
Derfor lige et par mere, de stammer nu tilbage fra dengang vi boede i Odense. Vi skal tilbage til Tokes tidlige barndom. Både Kim og jeg havde på det tidspunkt job, som indebar at vi jævnligt var på lejrskole. Jeg var ligeledes en del hjemme fra,når jeg underviste i kurvemageriet.
Nå, men vi skulle så efter aftale gemme slik, måske var det kun i køkkenet vi måtte gemme, det husker jeg ikke helt. Selvfølgelig husker jeg mest de gemmesteder som Kim fandt, da det jo var mig det gik ud over. Jeg erindrer  bl.a. at han firede en pose slik ned bag ved radiatoren. En gang var en pose Matadormix tømt ned i en termokande. En anden gang havde vi faktisk helt glemt,at jeg ikke kunne finde det han havde gemt. Pludselig en dag faldt der noget ned over et smalt køkkenbord med overskab med lys under.Det var en plade Marabu chokolade, som var sat op under skabet med tape. Nu var tapen og chokoladen ved at være lidt varme, af lyset, Så der lå så den dejlige chokolade.
Da vi ventede Toke, havde jeg et ret stort forbrug af bl.a. chokoladeskil padder. her havde Kim så med forsigtighed pakket en op, tager skildpadden ud og snittet en ny i en flot mørk træsortr. Pakket denne ind igen og lagt den sammen med de øvrige, jo der var altid mere end en. Da jeg om aftenen var gået i seng for at hvile den store mave, læse og spise padder, blev jeg noget overrasket da jeg bed i træpadden.

Vid dig aldrig sikker i dette hus, pas på ryggen.

Er dette en kost.

Hvor Fanden er min kost, den plejer at være et eller andet sted i værkstedet. Jeg ledte og ledte, faktisk var jeg også nødsaget til at tænke. Hvor havde jeg haft den sidst, jeg mente det var lige for et par dage siden. Hhmmm.... nå men over i kim' værksted, der skulle også stå en. Umiddelbart så jeg den ikke, men så var det at den faktisk ikke var til at overs. Den har nemlig fået malet sit kosteskaft stribet, nyt kostehoved er monteret, nogle har finere forhold end andre. Nå ja sådan har det vel altid været. Der stod forskellige haveredskaber foran den så jeg kunne sådan lige snuppe den lidt under ud. Men hov, den gik ikke.

Ja i ser vel hvad Kim nu har lavet. Han har gemt alle andre koste på matriklen, sat sin egen fast med kæde og hængelåse, glædet sig som et lille barn til at jeg skulle komme over for at hugge hans kost. Han skreg af grin, da jeg gik på den.

Sådan er det sommetider her i huset. Dåsen med Matadormix, som han havde købt i Tyskland, har stået på hans våbenskab, så kunne man lige tage et par stykker eller mere derfra. Tokes dør ind til hans værelse er lige ved siden af dette skab. Så der er dykket godt i bøtten. Kim limede så låget fast i kanten og glædede sig igen vildt, til at Toke skulle have fingre i slikdåsen. Det gik som forventet. Meeennnn nu er knægten jo født og opvokset med den her mærkelige far. Så han blev faktisk ikke så overrasket, nok mere en konstatering af at nu leger han igen den gamle. Det gør han faktisk rigtig meget.  Toke har spist resten af slikket, herregud skulle lidt lim afholde en fra at komme til sagerne.