lørdag den 29. maj 2010

Smuk aften.






Efter dagens indhug i de uanede mængder af ukrudt,måtte vi bare nyde denne vidunderlige stille aften på terrassen. Det var en af de få aftner, hvor det er til at tænde op i ildkurven. Ofte blæser det for meget til at det er hyggeligt, jeg gider ikke at sidde i røg og os. Vi drak aften te og fik læst avisen, inden mørket faldt på og vi kunne nyde ilden i kurven.


Duetræet på Guldbjerg Planteskole.




Heldigvis kører jeg næsten lige forbi den planteskole, som jeg syntes bedst om. Jeg er kommet der alle de år jeg har boet på Nordfyn. Der er altid hjælp og kompetente råd at hente. Da jeg var der tidligere på ugen, var jeg lige inde i haven (parken) for at se Duetræet, det står i fuldt flor lige nu. Det er simpelthen så smukt og meget specielt. Der er en rund vinrød kugle som er den oprindelige blomst, omkring denne kugle sidder der hvide stor dækblade.  Jeg kigger til det hvert år og undres hver gang. Jeg har selvfølgelig lyst til at plante et selv, men det kræver mere læ end der er her hos mig. Det tager forøvrigt også en hel del år inden det blomstre. Træet her hos Frode Hemmingsen, er 38 år gammelt.
Skulle i komme på de kanter en af dagene, så tag ind og gå en tur i den private have/park, der er så vidunderligt, fuldstændig roligt. Alle er velkomne. Planteskolen er velforsynet med alt hvad man kan ønske sig til sin have. Så et besøg her er en kører tur værd.
Guldbjerg Planteskole, Guldbjerg vej, Bogense.
www.Guldbjergplanteskole.dk






fredag den 28. maj 2010

Stille efter storm.

Efter endt arbejdsdag, en 7-14 vagt, lagde jeg mig lige lidt ud under sejlet på terrassen. Her skulle der hviles, bare en timestid. Dagen har budt på højt støjniveau, da en af vores beboerere, har det rigtig psykisk dårligt. Det er meget anstrængende at hører på, når vi ikke kan gøre noget ved det. Når verden er et helt andet sted end der hvor vi står, tilsyneladende indeholder hændelser som vi kun kan gisne om, men kun kan forsøge med kontakt, at lindre tilstanden. PUH.. det trætter.
Efter meget kort tid på terrassen begyndte det at storme helt vildt, regnen stod ned i stænger og der var torden og lynild over himmelen. Jeg måtte ud i det forrygende vejr og prøve at redde/rebe sejlet, lukke vinduer og dør i drivhuset og eller redde mig selv indendøre. Det lykkedes alt sammen og nu er der stille, solen er på vej tilbage og det må da ende med en tur der ud lidt senere. Men nu skal der lidt mad på bordet, proppen op af en flaske vin. Jeg har fri lige til kl. 7 imorgen tidlig.

torsdag den 27. maj 2010

Sommer på Samsø.


Så er der styr på sommerens højskole kurser. Det bliver i uge 25 og 26 på Samsø Højskole. Den første uge er i forhold til den gængse ferieperiode lidt tidligt. Der er faktisk en del mennesker som har gjort mig opmærksom på, at de slet ikke har ferie på det tidspunkt. Men..men jeg er sikker på at de som er tilmeldt, er fuldt tilfreds, så er der lidt mere tid til dem. Så har du lyst til at flette. Hvad enten du er øvet eller begynder, så kom bare an. Det plejer at være meget hyggeligt og der kommer altid fine kurve ud af ugens arbejde. Prøv evt. at gå ind på www.samsohojskole.dk  her vil du finde mere om Højskolen og hvad der sker der i sommer og hele året. Billedet jeg har brugt her på siden er fra Højskolens hjemmeside.

Uge 27 bliver hjemme "Højskole" jeg har en aftale med tidligere kursister, som igennem en del år er kommet på Brenderup Højskole. Der holdes der i år familiehøjskole, så der er ikke som tidligere, de sædvanlige sommerkurser. Her på Bolmerodet skal de så ligge i telthøjskole, det bliver helt sikkert hyggeligt. Massere af pil og frisk pil som kan afbarkes, så der kan laves noget af barken også.  Hvis jeg kender dem ret vil der blive flettet igennem.

Vidunderlig morgen.



Denne skønne morgen er startet ud med oprydning på Terrassen. Den ene del af stilladset, fra tagfolkene er væk. Det betyder, at vi nu kan komme ud af terrassedøren. Der er påbegyndt lugning af ukrudt imellem brostenene og fejning. Det kommer dog til at tage lidt tid endnu. Inden så længe er Toke tilbage fra Bogense, efter jobsamtale. Jeg håber for ham at han får det job, som vil gøre det muligt for ham at flytte hjemmefra. Ikke kun af hensyn til mig, mest for hans egen skyld. Det vil re så godt at komme ud på egne ben. Han og en god kammerat, har oven i købet en lejlighed, som de skal se på senere på dagen. Så alt i alt en dag hvor der måske bliver taget nogle beslutninger, som vil have stor betydning for os alle.
Jeg vil nu dække bord på den første rene del af terrassen og lave te, så er der snart frisk brød og forhåbentlig tusind ting at tale om. Vi er så heldige, at vi har en dreng som fortæller rigtig meget om hvad han går og funderer over, og det er meget alsidige emner, vi får vendt med hinanden.

tirsdag den 25. maj 2010

Dette er et bjerg.


Det er godt nok ikke et meget stort bjerg, der findes helt sikkert dem der er større. Det er ikke det første af slagsen, alene fra det samme bed, har jeg gravet to mere op. Det er skvalderkål, hvis nogle skulle være i den situation, ikke at have stiftet bekendskab med denne smukke og desværre alt dominerende plante. Den får fine hvide skærmblomster, de må gerne være i haven, blot ikke der hvor jeg forsøger at få forskellige roser og stauder til at gro.
Jeg har været et smut ovre hos min lokale planteskole, Guldbjerg. Der fik jeg købt en Riddersporer, Lyslilla Violfrøstjerne og en Akelejefrøstjerne i lyserød. Nu må jeg have lavet nogle rene pladser, til disse nye vækster. Trods blæst har det været dejligt at gå derude i haven.



Næsten skægløs.


Ja i forhold til så mange andre er skægget der jo endnu. Men for Kim ( også kaldet Taleban Thomsen, når skægget er rigtig stort) er dette en stor omvæltning. Sikkert godt nok, hvis det skulle gå hen og blive varmere i vejret. 

søndag den 23. maj 2010

Taburet tanker.



 Luksus ved sådan en søndag morgen, er at kunne få tid til at sidde og læse de seneste dages aviser. Der er godt nok ikke så forbandet meget at komme efter, på den politiske side.Lars og Lene opfører sig direkte krampagtigt. De er tilsyneladende blevet klar over, at de hænger i en meget tynd tråd. De er skide heldige, her har de søgt og fået job, som sikrer dem resten af livet. Det bliver aldrig dem, der kommer til at ligge nederst. Ministerpensionen samt alt det løse, er en udemærke buffer at have, når de ved næste valg ryger ned af taburetten.
 De kommer aldrig til at stå som arbejdsløse, uanset hvordan de har drevet forretningen. Der er altid arbejde til dem, og vel at mærke ikke af den slags som giver den mindste løn. Bare et par bestyrelses poster kan jo indbringe mere end en pædagog kan tjene på et helt år. Vel at mærke ved at møde op dagligt. Bestyrelser er mig bekendt, ikke samlet så ofte at det gør noget. Mærkeligt nok kommer de her mennesker altid videre, uden de store skrammer. De fyres som regel med en gevaldig økonomisk bonus, som folk i almindelighed ikke kunne drømme om, at de ville få med når f.eks. slagteriet lukker og slukker.
Nå men jeg håber at der må ske et skifte i regeringen meget snart. Om der så vil komme folk til som har idealer som de ikke lige kommer til at glemme i kampens hede, det vil jeg se før jeg tror det. Desværre er det med revolutionen, her til lands ikke aktuel. Enten er det regnvejr eller også skinner solen. Begge dele kan være en hindring.
Lidt opmuntring er der dog at læse, faktisk noget af det som holder hele avisens eksistensberettigelse oppe. Nikoline Werdelins Homo Metropolis og i denne uge Rasmus Bech som har skrevet Sket i ugen. Sket i ugen får altid lige kogt ugens begivenheder ind, på en dejlig humoristisk måde. Det passer mig fint.