Det går stærkt.

 

Det er da helt utroligt, hvad der når at ske ude i havens få bede, bare jeg er væk et par dage. Det forandre sig fra dag til dag. Pæonen, den meget røde, er sprunget ud, min bedste storkenæb lige så. Lupinerne oppe langs skurvognen er godt på vej. Kamæleonbusken har skiftet farve på bladene. Akelejerne som står hvor de står, er i fuldt flor. De hvide vidunderligt duftende syrener er i fuld spring. Det der overlevede, at træet med klematis var væltet i vinter, er nu fuldstændig dækket af blomster i den sødeste lyserøde farve. Den er så almindelig og så gavmild, med sit vældige blomsterflor hvert år.
Krydderurterne er nu kommet tæt på terrasse døren igen, så jeg bedre kan klippe af dem. Det er dejligt at stilladset er delvis fjernet. Nu er der kun få dage til, at de er helt færdige med det nye tag.

Det er bare så kedeligt det her. Behandlingen er udsat. Jeg må bare væbne mig med tålmodighed, der sker ikke mere før i morgen, tidligst. Måske godt nok, vi får se. Det er lidt irriterende at jeg ikke kan forlade afdelingen, solen skinner og altanen her lige uden for kalder. Men min rytme, bliver simpelthen helt firkantet der ude.
Jeg deler stue med Thora, en dame på 77 år. Vi har det ret hyggeligt og snakker godt sammen. Vi har besluttet, at det er ok at blive en dag mere i hinandens selskab. Så sådan er det bare.
Heldigvis har jeg Klokkeblomsten, Liselottes ( slagtenhelligko) søde model. Den glæder jeg mig til at få færdig. Lige i disse dage er der så mulighed for at hækle, hvad skulle jeg ellers lave, ud over at læse.

Sort sol.

Overskriften er titlen på den bog jeg lige lånte nede på OUH biblioteket. Den stod i vinduet hvor jeg lige spottede den. Der er tale om en bog skrevet af Søren Ryge Petersen, med  nogle meget flotte fotos af Anita og Knud Jacobsen.
Der er ikke tale om mange hundrede sider, men blot en fortælling om Sørens oplevelse med Sort sol i Sønderjylland. Der er information om en del, som jeg ikke kendte noget til, omkring stærens liv og levned. Meget dejlig bog. Det ender nok med at jeg må eje den.
Selv oplevede jeg for mange år siden Sort sol. Det var oppe i Fjaltring, hvor jeg var på et flette kursus, som blev afholdt hos Elin, som bor på en gård lige bag den yderste klit. En meget tidlig morgen stod jeg op, for at gå en tur i det smukke vejr. Da jeg ville følge en smal sti ned imellem to marker, for at komme ned til vandet, hørte jeg en meget underlig lyd. Kornet på begge sider af stien begyndte at bevæge sig, lyden tog til og blev øredøvende, jeg må indrømme at jeg faktisk blev lidt bange. Pludselig steg der tusindvis af stære op på begge sider af mig. Jeg stod i bogstaveligsteforstan lige midt i den Sorte sol, som jeg vel har fremkaldt ved at vade ned igennem de to marker. Aldrig har jeg set eller oplevet nogel lignende. Det har altid været en op levelse som står klart på min nethinde. Siden har jeg aldrig set så stor en flok fugle. Nu efter læsningen af Sørens bog, må det helt klart væren en af de efterårs ture som Kim og Toke må med ud på. Jeg vil se Sort sol igen. 
Billedet har jeg lånt fra Portræt Galleriet, som har stået for fotos til den omtalte bog, som er udkommet på Forlaget Klematis. Der er mange flotte billeder at se hos Anita og Knud Jacobsen.

Ja jeg slipper ikke for at skulle ligge her et par dage, der skal om medicineres og stødes og så regner jeg med at være så godt som ubrugt. Forøvrigt en udtalelse som jeg fik fra en læge for en del år siden, efter en hjerne skanning. Det var jo selvfølgelig meget godt, at alt var fint i den afdeling, trods alt ikke ren rotterede. Men jeg syntes nu nok, at jeg da, sådan sporadisk, bruger den øverste afdeling.
Vejret er helt vidunderligt, sol og forår. Jeg kan desværre ikke sidde ude på altanen, da jeg så rent hjerterytme mæssigt kører i firkanter, ifølge skærmen, som jeg følges på. Så jeg må holde mig inde på stuen.

Kommer nok i stødet.

Hvis jeg er heldig og alt bare arter sig, så skulle jeg gerne komme i stødet. Ikke at jeg ikke er fungerende, jo..jo det er jeg skam.  Det ville dog være ønskeligt, at få det sidste hjerte flimmer taget og så ellers bare pumpe der ud af  i en helt almindelig takt. Så skulle det fungere med pacemakeren og uden medicin, tænker jeg. Vi får se hvad lægen på OUH siger i dag. Hvis det skal være får jeg i morgen stød, spjætter måske, jeg ved det ikke, det er heller ikke så vigtigt, bare det hjælper og der ikke tiltræder komplikationer af nogen art. Toke står mig bi, så jeg forhåbentlig kan komme hjem med det samme, efter endt behandling.

Glædelig sommer og sol til jer alle. Det lover godt der ude her til morgen.

Roser i regn.

Et par timer tilbragte jeg med at kører til Assens.  Her ligger Assens Planteskole. For snart mange år siden besøgte jeg stedet, som er kendt for at have en stor samling historiske/gamle roser. Samlingen er startet en gang i 40'erne af Jørgen Madsen. Senere blev det hans søn Ole Madsen som overtog stedet og fortsatte med de gamle roser og gamle frugttræssorter. Der blev ifølge deres hjemmeside forædlet, træer og roser samt lidt stauder. Det er nu en datter af Jørgen Madsen, som kører stedet videre som mere almindeligt plantecenter, med alskens stauder, krydderurter, træer og alt hvad der nu hører haven til.

Jeg ville derned for at finde nogle roser. Der er mange forskellige, men jeg blev vist helt op bag ved, da jeg gerne ville se på de gamle roser. Her stod der en masse temmelig plejekrævende roser, der var mærker på nogle, andre ikke. De stod absolut ikke under det navn, som der stod på de af skiltene jeg kunne læse. Alt dette blev jeg gjort bekendt med, tag det eller lad være. Du får 11 roser for 200 kr. Jeg tror ikke de har været passet i flere år. Jeg gik på jagt, men da mit kendskab til disse gamle ( og nye ) roser er begrænset, var det jo på må og få. Der gik en rum tid og jeg fik en utrolig trang til at få sat skik på dem alle. Sorterer, mærke, systematiserer hele pivetøjet. Det kunne da være en fantastisk opgave. Men som jeg talte med ejeren om så er det meget tidskrævende, og dermed en meget kostbar affære. Så kræver det selvfølgelig også at man sætter sig ind i hvad det drejer sig om. Men hvor kunne det være et fantastisk job.

Jeg genkendte selvfølgelig nogle af de mere almindelige navne, så som Constance Spy, Gertrud Jekyll. Constance har jeg en af i forvejen, men fik købt 3 mere. De skal plantes samlet, så der bliver mere fylde.
Desværre har det regnet hele dagen og jeg må vente til bedre vejr, med at plante dem.
 
 

På min vej der ned passerede jeg nogle byskilte. Der var et par stykker som jeg nok ville være lidt ked af at bo i, hvad med at høre hjemme i Mellemballe, der er bare ingen vej uden om. Ca. 5 km længere fremme kom jeg til Bækager. Alt efter hvor trykket lægges, Bæ-kager det lugter simpelthen for meget, Bæk-ager er straks noget helt andet, det er jo næsten poetisk. Utroligt som det samme ord kan få en helt anden betydning. Så var det dog bedre med Barløse, jeg kan godt klarer mig uden en sådan og har forøvrigt venner der bor der. Der hos Niels og Annette mangler der nu aldrig noget.