Siden gik turen af småvejene mod nord. Jeg ville op til Ballebjerg. På stranden der er der mange helt runde sten. Alene lyden i dag hvor vinden var på fra den side, var dejlig, man kan hører hvordan stenene ruller med vandet ud når bølgerne har slået ind.
På Samsøs højeste punkt står dette lille ud kigstårn. Det blev opført i 1920 af den daværende Sognerådsformand. På nuværende tidspunkt ejes området af Borgerforeningen. Det er et utroligt smukt natur område, meget velholdt og det gamle tårn står for en renovering i nærmeste fremtid. Der var en fantastisk udsigt over nordøen, Tunø, Langør og lidt af Jylland.
Under vejs kom jeg fobi en masse små boder, som hovedsagelig sælger grøntsager, jordbær, kartofler selvfølgelig og ikke mindst alt muligt fra pulterkammeret, Lopper, som de kaldes her. Der er mange forskellige udformninger på boderne. herunder nogle få af dem.
Det er driftige folk der bor på Samsø, som så mange andre steder er de også her gået i gang med at dyrke vin. Jeg kom forbi denne ny plantede vin mark.
Dagens rundtur sluttede med et smut ud til Mårup Havn. Her har jeg aldrig været før. Det er en lille fiskerleje, med plads til en mindre flok sejlere. Der var meget stemningsfuldt.
Glædelig lørdag aften.