torsdag den 1. juli 2010

Så nærmer vi os afslutningen.


Så er det ved at nærme sig afslutningen på denne sommers 14 dage på Samsø. Det har været rigtig dejligt at være her. Jeg har nydt det, det meste af tiden. Det er hverken Samsø Højskoles eller kursisterne skyld , når jeg har nydt det mindre. Det skyldes udelukkende, at jeg har haft en del dage i sidste uge som var elendige, rent helbredsmæssigt. Det har simpelthen ikke rigtig fungeret med den nye medicin, jeg får. Måske skal der tilvænning til. Jeg ved det ikke. Når det kører godt er jeg bare så glad for hele min tilstand. Mandag tjekkes der op på maskineriet , og jeg håber, at jeg kan få svar på nogle af mine spørgsmål. Jeg har dage som står fri, hvis der bliver tale om at skulle indlægges, jeg er villig til meget, bare jeg kan få det som jeg havde , indtil for 1 månede siden.
I morgen slutter vi kurset og der arbejdes flittigt, både af dem som sidder inde og af dem som har opholdt sig ude, siden de kom i søndags. Det der er så fantastisk ved disse kurser, som kører mere end en weekend, er at alle falder ind i  " tonen " Der bliver simpelthen løst op, hvilket giver en masse grin og snak. Der kommes rundt om mangt og meget. Jeg undrer mig altid over, hvor forskellige vi mennesker er, hvordan livet har haft forskellig veje, som vi alle har gjort mange erfaringer med. Det hænger nok også sammen med, at det for det meste er ret voksne mennesker, som kommer på flette kurserne. Den baggrund den enkelte møder med , munder tit ud i at der bliver vendt nogle ting, som sikkert kan bruges når vi kommer hjem. Ikke kun flette mæssiget bliver vi alle klogere, men i det hele taget får jeg, i hvert fald noget med hver gang.
Vi slutter som sagt undervisningen i morgen eftermiddag, så laves der udstilling og der dækkes borde, til aftenens afslutnings middag. For mig går turen med færgen hjem kl. 20.45. Jeg glæder mig til at se Kim igen og Toke når han dukker op søndag eller mandag, lugtende af Roskilde Festival.


onsdag den 30. juni 2010

Pileflettere med overvægt ?








Formiddagen er tilbragt med at være på rundtur, med guide, på samsø. Det sammen med mit flettehold og malerholdet. Vi var på en ca. 4 timers rundtur, hvor Marna fortalte om øen, forskellige anekdoter og informerede om de driftige og flittige Samsinger. En dejlig og oplysende tur.
Jeg har altid syntes at det der med at kører rundt i en bus med en guide ved mikrofonen, det var nok ikke lige noget for mig. Dette sun blev der for et par år siden lavet om på. Det var i Irland, nærmere Dublin, Kim, Toke og jeg var på tur og ville egentlig have lejet en bil for at kører ud i omegnen af Dublin, da vi hurtigt fik by nok. Problemet var bare venstrekørsel, som man selvfølgeliog får lært, men ikke på en eftermiddag. Imgen af os gad at være den der skulle sidde ved rattet. Det endte med en guidet bus tur ud i Wickloow Mountains med omliggende landsbyer. Det var en super god tur. Vi fik så meget historie og oplysning, som vi jo aldrig ville have fået på egen hånd. Det var så fedt at vi alle kunne nyde turen og det helt fantastiske landskab. Vi blev klar over at det ikke nødvendigvis er idiotisk at sidde i en turistbus. Siden har jeg 2prøvet" det flere gange, med stort held. Altså også i dag.



Vi kom forbi i Ballen, hvor "nonnebilen" står. I dag var der et ordentlig læs på, den er da bare så sød. Lyden er også lidt morsom. To-takt et eller andet tror jeg nok.




Ude ved Stauns lå disse smukke grå pæle. De er nok til bundgarn.  Lidt længere oppe så jeg så disse to porte, som i al deres ælde er fantastisk smukke og maleriske.  Æstetisk forfald er jeg ret vil med.






Da vi kom hjem fra busturen, var kursisterne godt nok i en tilstand af " flette panik " så de gik straks i gang med pil og kurve. De er flittige, der bandes og grines, svedes, drilles og udveksles erfaringer. Det hele foregår med et godt glimt i øjet og på flere forskellige dialekter.





Ved 19 tiden, mødtes en del af fletteholdet på P-pladsen og vi kørte i kortege op til stranden ved Ballebjerg, eller lige ved siden af. Det blev ren sten samler tur. Der er så mange sten og der er rigtig mange af dem som er så flotte runde. Det blev et par timer med enden i vejret og næsen i stenene, derefter noget der mindede om overlæs i bilerne hjem. Det var rigtig hyggeligt , vi nød alle turen og det at gå der ude og udveksle begejstring over de sten vi fandt. Det blæste og der var bevægelse i havet, rigtig dejlig aften. Som sluttede med te/kaffe og kurve snak og bog kigning. Jeg tror at der er et par stykker, som nok har lavet lidt om, på deres fletteplaner for i morgen.









mandag den 28. juni 2010

Bare lidt billeder.










Jeg har en svaghed for små bygninger af forskellig slags. Jeg får altid en enorm lyst til, at få lov til at indrette dem. Ligeledes har jeg en svaghed for de små " nonnebiler "det hedder de selvfølgelig ikke, men det kalder jeg dem, efter at jeg for mange år siden så den type bil, et eller andet sted syd på, hvor det var nonner som kørte i dem.


Min anden svaghed ud i biler er 2CV' en, den eneste rigtig bil. Alt andet er bare transportmidler. Det er mange år siden at vi måtte skrotte vores egen. Der er ikke så mange af dem mere, rent sikkerhedsmæssigt er det nok helt ok, men det er den eneste bil med sjæl.


søndag den 27. juni 2010

Så starter vi forfra igen.


Så summer hele skolen igen af forventnings fulde mennesker. Der skal vandres på Samsø. Sejles kajak rundt om øen og males olie/akryl billeder. Jeg selv tager lige en uge mere, med kurvefletteriet.
Vejret lover lige så flot som i sidste uge, så der bliver nok flettet udendørs igen. Jeg får sikkert brug for min fine solhat.

Er dette........








en rejse hat. Ja den er ikke køn, men den virker. Alternativet var heller ikke for køn. Jeg fik den lyserøde af en af mine søde kursister.


 

Jeg har aldrig haft hat på om sommeren, det har ikke været nødvendigt. Efter helbreds endringer er det nu nødvendigt at holde sig i skyggen.