Havens underer.

Ind imellem kalkningen, tager jeg lige en tur rundt i haven, for at tilse det som ikke er druknet helt i ukrudt endnu.

Den grønbenedes skæbne.

Efter at jeg fortalte om den lille daggamle grønbenede rørhøneunge, har Annette og Herr.Storm efterlyst en opfølgning på sagen. Desværre så jeg for sent at Storm skrev, at en sådan lille fugl skal have æggehvide at spise. Det har jeg aldrig hørt før. Om det ville have reddet dens liv vides derfor ikke. Jeg forsøgte med op blødte havregryn, som jeg mener at have brugt som foder til daggamle kyllinger, som jeg tidligere har haft, for at fede op til slagtning.

Nå men som jeg skrev, ville jeg jo helst at rørhønemutter kom og tog sig af sit afkom. Derfor satte jeg den ned i krattet, hvor Kim havde fundet den. Efter et par timer, da smeden kom for at skifte vores olietank, var han faktisk lige ved at træde på ungen. Den havde fået møvet sig hele den lange vej op til gårdspladsen, hvor jeg gik og rodede med dette og hint. Den ville simpelthen bare have en mor, uanset hvor stor hun så måtte være, og hvor lidt hun kunne stille op.

Sceneriet startede igen. Papkasse med tørtgræs, en tom fuglerede, som nok var lidt for lille, men den var der. De våde havregryn og en lille unge som bare kaldte og kaldet. Den fattede ikke at lukke næbet op. Jeg sad med den i hånden i meget lang tid, dog lagde jeg den i kassen da jeg skulle spise, men den var helt konfus. Det endte med at jeg igen satte den ned i krattet. Jeg har før forsøgt med små fugle og det er altid endt galt, bortset fra dem til slagtning. Men da har jeg haft babymad og varmelampe, de har været i flok og har kunnet hjælpe hinanden, eller hvad det er de gør.

Da vi skulle på Ø tur næste morgen, måtte jeg sætte den ned i krattet igen. Her har den nok mødt et eller andet som var meget større og farligt for en lille unge.

Sådan er naturen en barsk en, men det er svært at gøre det anderledes og jeg har det sådan med naturen og dens gang at den ordner hvad der skal ordnes, uanset om vi mennesker syntes om det eller ej. 

Der kalkes med jernvitriol.

Jeg er i gang med at kalke huset. Det er godt nok ikke helt, den rigtige årstid for dette arbejde, men det er altså nu jeg gør det. Huset har i den tid vi har boet her, været kalket med Jernvitriol i kalken. Det giver en smuk gul farve. Farven opstår ved iltning, så det ser meget mærkeligt ud under arbejdet. Kalkblandingen er helt mørkegrøn, og bliver så stille og roligt gul i takt med at det begynder at tørre. Desværre er det  meget    svært at vurderer om det er den rette mængde jernvitriol til kalken,  i  forhold til den farve man nu gerne vil have. Aller helst vil vi have den bliver nærmest rust rød/gul/brun.

Det jeg kalkede i aftes ( billeder under her) er blevet for gulagtigt  det er for jævn en farve. Det  må  have en tur med  vandslangen og så om igen.

Der er dømt pause nu, det er simpelthen for solskinnende til at jeg kan fortsætte. Kalken tørre alt for hurtigt.

Afslapning på Lyø.

Her sad vi så, Kim og jeg. Det meste af lørdagen tilbragte vi i vandkanten, på syd siden af Lyø. Temperaturen var høj og vi holdt i den grad fri. Der var dømt afslapning, det var tiltrængt. Vi er somme tider slemme til lige, at trække den lidt for langt. Der skal lige gøres lidt mere, end vi egentlig har ork til.

Vi har haft et par dejlige dage i det sydfynske ø hav. Lyø er meget idylisk, men  bærer som de fleste øer præg af, at der er en del af husene som er feriehuse. Man kan så tydeligt se på vinduer og det hele at der virker lidt dødt. Vi troede, at vi skulle ligge i det nye telt, på en natur plads, gerne primitiv til os. Der var også kun vand og toilet, og så lige en hel masse fastliggende campingvogne. Det er selvfølgelig godt nok, men vi vil helst bare være os selv. Fandens så egoistiske og asociasle vi er blevet.

Vi fandt dog denne dejlige strand, her var så godt som helt tomt og vi kunne smide kludene og bade og sidde med fødderne i vandet og læse og strikke. Det var helt fantastisk dejligt.

Jeg ved ikke hvad disse blomster hedder, men de duftede noget så skønt, ren beruselse. Det er ikke strandkål, den kender jeg. Denne var højere og slankere. 

Inden vi skulle sejle fra Fåborg, blev der tid til en lille tur rundt i byen.  Fåborg er en meget gammel by og der er nogle meget søde huse, som der er passet godt på. I en af gårdene fandt jeg en keramiker Ulf Nielsen, han laver nogle meget flotte ting og maler nogle smukke billeder. Han er værd at besøge i galleriet/værkstedet.

Sejlturen til Lyø tager ca. 35 min. Det er fornuftigt at bestille plads til sin bil, hvis man vil have den med over  på øen. Der er en del sommer gæste og ikke at forglemme, så er der ølejr det meste af sommeren.

Jeg vil dog sige at man har mest ud af at cykle rundt på øen. Det må være det næste, vi skal have plads til på Land Roveren.