Gåseskyer...

      

Eftermiddagen og aftenen har været præget af en masse skyer. Nogle har været meget truende og andre enormt store og fluffy hvide. På min aftentur tog jeg nogle billeder af den meget forskellige himmel. Alt efter hvilken verdenshjørne jeg vendte mig efter, så det forskelligt ud.

Jeg var så heldig at de gæs, som går ude på en af naboens marker, kom flyvende lige her hen over. De er så flotte og har en fantastisk lyd. Hele deres sociale adfærd er jeg ret vild med. De er utrolig årvågne og reagerer på den mindste bevægelse, så man kan ikke komme tæt på dem.

 Desværre har jeg ikke et kamera med zoom, så det kan ikke blive bedre, end dette her. Jeg har i flere dage håbet at landmands naboen , som er død træt af gæssene, ville få den skræmt her over til os. Jeg ville syntes, det var dejligt at have dem gående her ude på marken, og små snakke hele tiden. Det skal lige siges, at vi ikke har afgrøder på markerne, som ikke må ædes af gæs eller vildt i det hele taget.

Jorden her omkring os er udelukkende til herlighed og leg.

Uret siger 22.45, jeg er ved at blive ædt af myg, så jeg må simpelthen gå indendøre nu.

Er det helt galt ?

Hvis du er en af dem som kigger ind forbi mit univers jævnligt, vil du have opdaget at der her på Bolmerodet forestår en større omgang af husistandsættelsesmalinspartling. Det pynter og er yderst tiltrængt. Som situationen står lige nu, er jeg nået til maling af vinduer. Det er enten maling eller nye vinduer om nogle år. De har været ret forsømte. Det skal dog siges, at de af vinduerne som vender syd og øst, absolut er de mest medtagede. Det er der der er flest, øv.
 Jeg må da også indrømme, at det havde været rigtig godt, hvis det have været ordnet for et par år siden, men sådan er det her, vi trækker den til det sidste. Jeg kan ikke fordrage at male vinduer. Jeg er bedre til kalkning. Store strøg og ikke alt det tape og fine små bevægelser. Nå men det bliver så fint og nydeligt at se på, så kan det nok 10 år igen.
Under mit indkøb af maling denne morgen overhørte jeg en samtale , hvori det blev nævnt at det er helt hul i hovedet, at male træværk nu i denne varme. Det tørre alt for hurtigt og vil dermed være mere tilbøjeligt til at skalle af. Noget med fugtigheden som fordamper forhurtigt.
Øh.. nu er det så at jeg er lidt bekymret for, om jeg faktisk kommer til at skulle male vinduer, i løbet af et par år.
 Nå men det er nu jeg laver det her og det er nu der er gang i projektet, jeg gider ikke at det breder sig over for lang en periode. Jeg mister simpelthen gejsten på foretagendet.

Nu maler jeg lige et vindue mere, så er der te og KAGE.

Udsigten i vandret.

Lige her under fik jeg et kort hvil, tidligere på aftenen. Der kom en ganske let regnbyge, dog ikke mere end,  at jeg kunne lægge mig på drømmesengen og kigge op i New Dawn rosen, som vokser sammen med Akasietræerne. Samtidig kunne jeg iagtage fluerne, som var mere eller mindre snu, til at finde indgangen til saften som er inde i fluefangeren. Ja snu og snu, måske er man mere snu hvis lader være. Det kommer an på om man er flue eller menneske. Jeg var nu ret tilfreds, hver gang en af dem kravlede der ind.  

Lugning til lands og til vands.

Der trænger rigtig meget til at blive luget på denne matrikel. Både til lands og til vands. Jeg har lige været en lilletur ude, for enden af vandhullet, her bag ved stuen. Den sidste uge har der ikke været rundtur ,og jeg kan se at jeg er gået glip af vandplanternes fulde flor. Hvad planterne hedder ved jeg ikke, men de er ret flotte, når de sådan er i deres frodigste dragt. I dag er det absolut dagen der på, med floret, men der er lige lidt tilbage. Som i kan se så er vandspejlet helt dækket, denne plante kender jeg navnet på, Krebseklo. Den er en ren satan, breder sig helt vildt og er vanskelig at trække op. Den stikker oven i købet, der af måske det med krebsekloen. Det er et kæmpe arbejde at holde sådan et vandhul rent.

Inde i haven er det lige så galt, næsten. Her er der simpelthen hele tæpper af præstelus og snerlet.  Men lige nu er der kun 24 timer i døgnet og de rækker ikke til det hele, så vi må leve med det, som det er.

Grimmerhus Keramik museum.

                                    Grimmerhus' vartegn er denne flotte store krukke af Peter Brandes.

Efter at have kørt Kim og Kim til Haderslev, hvorfra de skal videre på jagt i Tyskalnd, tog jeg på Grimmerhus keramik Museum. Bygningerne i sig selv er meget flotte med en smuk beliggenhed, lige ned til Lillebælt. Huset stammer fra 1857 hvor det var blevet bygget, som aftægtsbolig for den daværende besidder af Hindsgavl Niels basse Fønss. Huset har siden hen været benyttet til lægeklinik og rekreation. Siden som bolig for funktionærer påå Hindsgavl.
I 1919 købte Middelfart Kommune en del af Hindsgavls' besiddelser, for i 1925 at udleje til hestehandler Jens Jørgensen og frue, som lavede restaurant og sommerpensionat på stedet.  Som pensionat endte det omskiftelige liv på Grimmerhus i 1991.
I årene 1993-94 blev hele Grimmerghus renoveret efter god gammel skik, med fuld respekt for de smukke gamle bygninger. Siden 1994 har stedet fungeret som det smukkeste keramik museum.

Indtil den 29/8 10 er der en udstilling af de to bornholmskboende keramikerer, Gerd Hiort Petersen og Hans Munch Andersen. De arbejder meget forskelliget og det er bemærkelses værdiget at det er Gerd Hiort Petersen, der som kvinde har det mest tunge og umiddelbart maskuline udtryk. Hans Munch Andersen arbejder meget i porcelænsleret som jeg syntes giver et mere forfinet udtryk. To meget dygtige keramikerer, hver med deres helt specielle tilgang til materialet. Der er sket rigtig meget i det keramiske fag igennem tiden og jeg kan kun glæde mig over at se, de meget smukke ting som laves både af brugskunst og de skulpturelle ting.

Snart i mål.

Så er det lige før vi er nået hele vejen rundt om huset. Det har været både hyggeligt og hårdt arbejde. Det skal ingen hemmelighed være, at jeg har været mere død end levende de fleste aftener. Men taget i betragtning at det er mange år siden, at vi sidst har kalket og i det hele taget har gjordt noget ved rønnen her.

Det er en stor tilfredsstillelse, nu at kunne nyde resultatet.

Omme på gårdspladsen, har jeg kunnet nyde denne fine og sarte Klematis.

Land Rover, nu med båd.

Så flytter båden til Sverige. Karin og Jeppe kom forbi i går aftes, for at hente båden som de har købt af Kims  far. Der har været lidt snak frem og tilbage, om hvordan den bedst kunne transporteres til Sverige, hvor den skal ligge. Den bedste og nok også den billigste løsning blev at lægge den på taget af deres Land Rover. Det var ikke vanskeligt at få den på taget, ej heller at få den surret fast til samme. Her fik Kim og Jeppe brugt nogle af de knob og knuder, som de havde lært på LR knobogknudebindingskurset, som vi afholdt her hos os tidligere på foråret.

Desværre ses det ikke af det foto jeg fik taget , at det spil som sidder foran på LR, er fastgjort til et øje som sidder i spidsen af båden. For udenforstående, vil jeg lige gøre opmærksom på, at dette spil er en meget vigtig ting for de fleste mænd som kører LR. Så det der med at trække et tov igennem øjet, og så binde ned omkring kofangere det er ikke noget man gør i her. Som Jeppe sagde, så måtte han simpelthen bare have lov til at bruge spillet. Det så vældig sejt ud.

Karin så straks en mulighed i at sparer færgebilletten, på overfarten Helsingør/Helsingborg. Hun foreslog simpelthen, at de når de nåede Sundet, kunne vende " kajakken" og så sejle LR over. Hvis vi så havde monteret motoren som den skal, ja så var piskeriset jo lige klar til start. Jeg tror nu nok, at de lige overvejer  en gang mere, når de når så langt.

Det blev til et par meget hyggelige timer, afsluttende med aftenkaffe og meget snak, hvor vi kom vidt omkring. Dejlig aften, med ønske om en god tur til Karin og Jeppe.