Trille og rødvin, YES

Tak for jeres reaktion på mit indlæg fra i går. Kvinde liv er og har altid været interessant ( ja også mandeliv, men nu er vi kvinder ) Det er sjovt når man ser tilbage, på de år der er gået i ens liv ( jeg er mere end halv gået) At se hvordan det hele går i cirkel, alt kommer igen, mode, husmoderlige dyder, økonomiske kriser, ja det hele tager en tur mere, blot med nogle andre mennesker i de forskellige roller.
Lige nu er det økonomien der fylder rigtig meget, da friværdi og dollaren rullede frit, var der stor status i f. eks. at få mange børn, det vidnend om økonmomisk overskud. Dette kan selvfølgelig være problematisk, nu hvor huse og biler har måtte skiftes ud. Disse ting kan dog sælges, men børnene er der jo endnu, hvad enten man tjener kassen eller er gået på røven. Måske kommer dette børnene til gode, i og med at der måske er mere tid til bare at være. Her er det at jeg sommetider tænker, at der tilsyneladende ikke er noget valg, med hensyn til hvormeget der skal arbejdes, penge der skal tjenes, symboler der skal erhverves. Det store stygge samfund vil bare have det sådan, så det gør vi så, det er det der forventes.
NÅ, og hvad så.

I 70'erne fik vi ikke ligefrem børn i bunker, nej vi ville som kvinder også ud og tjene egne penge, bekræftes i at vi kunne klarer os selv, forsørge sig selv og evt. barnet, hvis det papirløse forhold ikke skulle leve til døden os sklidte. I dag er de fleste unge kvinder ikke i tvivl om, at de sagtens kan klarer sig selv. Måske har de enda sværere ved, at finde den rette livsledsager.
 Jeg vil våge at påstå, at det er min generation som har "opfundet" skilsmissen, sådan gang efter gang. Godt nok med det, der er ingen grund til at blive i noget som ikke fungerer. Gad vide om vi har fået nogle børn ud af det her, som ikke rigtig tør binde sig til nogen, for det hører jo op, helt sikkert. Så hvorfor begynde. Eller er der bare så store krav til hinanden og livet, at det kan være svært, i det hele taget at opfylde dem. Hvad forventer vi os egentlig af hinanden.
Jeg er ikke fortaler for de gode gamle dage, om end jeg somme tider syntes, at det nærmest er som om jeg kommer der fra. Ikke mindst når jeg sætter Trille på CD'en drikker rødvin og synger enormt højt. Så er det at jeg tænker, har vi overhovedet flyttet os, og hvorhen i så fald.

God lørdag aften

Tanker om tiden.

Så er den første omgang æbler forvandlet til den lifligste most. Det har jeg glædet mig til de sidste par uger. Endelig blev der tid til i går torsdag, at få afleveret æblerne, for så at kunne afhente dem i dag, som sagt i form af dunke med frisk presset ren rå most.
Der er nu noget ved at samle/plukke sine æbler selv og så leverer dem til frugtavleren, som gør resten af arbejdet. Ligeledes er det med hyldebærrene som det er tid at få i hus. Det er simpelthen en del af det, jeg syntes har værdi i mit liv. At samle forråd. I bund og grund helt unødvendigt. Vi kan jo få alt hele året rundt, der er jo ikke grund til at fylde hylder og skuffer op, men der er nu noget ved det jeg godt kan lide.

 Jeg er vokset op med en mor som lavede alt selv, der var ikke råd til andet og hun var rigtig god til det. Det eneste hun ikke gav sig af med var at sy ( hendes forældre var skræddere) , lige bortset fra reparationer af tøjet og vending af kraver på min fars skjorter. Byd lige nogle det i dag, de vil tro det er løgn, og de færreste ville kunne.
Men tiden var en anden og hun var jo hjemme for at holde hus og tage sig af børn og i det hele taget lavede hun alt, lige fra at tapetserer, male, skifte pakninger, sylte gøre rent og få hele foretagendet til at fungerer. Det har været mere end et fuldtidsjob.

Hvilket leder mig hen på et kort besøg jeg lige foretog mig i dag. På vejen hjem fra frugtavleren, holdt jeg ind hos en yngre vikarkollega. Hun er på barsel med det tredie barn. Der er ingen tvivl om, at der er rigeligt at se til med tre små børn, en meget gammel firlænget gård, som stadigvæk har rum, ude som inde, som trænger til at blive sat i stand. De vil gerne leve et ordentligt liv, set fra deres gårdsplads, er det med tid til de børn de nu har sat i verden, leve af ordentlig og ærlig mad, nyde det dejlige sted de bor og have tid til at være sammen i det hele taget.
 Trods det korte besøg fornemmede jeg tydeligt, at der var nogen frustration over ikke helt at vide, om der nogen sinde kommer et job til en forholdsvis nyuddannet akademiker, som ikke lige har haft mulighed for at arbejde inden for sit felt, har tre små børn og ikke ønsker at det hele skal dreje sig om karrierer, men dog har brug for at bruge sig og det hun kan. Blive fodret, så der hele tiden er udfordringer, altså i mellem ørerne. Resten er der jo nok af.
Jeg aner ikke om min egen mor, nogen sinde tænkte på om livet kunne have været anderledes, om hun havde udfordringer nok, jeg tror simpelthen ikke at der har været tid til den slags tanker. Det er selvfølgelig nok løgn, for selvfølgelig har hun da vel ind imellem ønsket at tingene var lettere, økonomien bedre. Men jeg mindes ikke at have hørt hende tale om andre muligheder, eller at hun gerne ville have uddannet sig til dette og hint. Så selv om det at være husmor var et 24 timer job, uden løn, ud over glæden ved at være den, der helt og holdent kørte løbet, så var det måske på nogle måder lettere før en det er i dag. Mulighederne er mange vi vil så gerne det hele og der er stadigvæk kun 24 timer i døgnet, fuldstændig som i 50'erne hvor jeg var barn.
Min gode kollega og jeg har aftalt te drikning, en dag hvor der er bedre tid. Der er lige en del, vi skal have snakket om med hinanden.

Elg bestand på Nordfyn.

Nu er det jo ikke kun i Sverige der er elge, godt nok har Annettes Space fremvist nogle meget flotte fotos, af elgen hun rendt ind i den anden dag. Næ her i Rostrup er der også elge, om end i en lidt mindre størrelse. Jeg kan ikke stå for disse to tingeltangel ting, som jeg selv har købt, lysestagen til mig selv og termometret til Kim. Den ene dog mere begejstret end den anden, stagen kan til gengæld drejer rundt når der tændes et lille lys.

Så sig ikke, at her ikke er eksotisk.

At gå i hi.

Det kommer sikkert ikke bag på nogle af jer, at vi nu nærmer os den tid, hvor vi alle burde gå i hi. Måske syntes jeg at det er lige tidligt nok, sådan som solen skinner i dag. Det er jo med at få hver en stråle med inden mørklægningen indtræder. Det gør den, vær sikker på det.

På min haverundte her til morgen, kunne jeg nyde de sidste blomster, der er ikke mange tilbage, få roser kommer lige med et par blomster mere og sankt hans urten står i fuldt flor, det har den jo gjort længe.

Det er ikke fordi jeg ikke kan lide årstidsskift, det syntes jeg er rigtig dejligt. Selv hygger jeg mig, med at komme inden dørs når det bliver koldere. Vejret forhindrer jo ikke en i at komme ud, det er vel bare det med påklædningen. Med garn i kurven, bliver der vel en enkelt sweater jeg kan putte mig i.

Her hos os har vi dog en beboer, som ikke holder til at være vågen om vinteren. På haveturen, kunne jeg se at nu var den definitive beslutning tage. Aktiviteten har de sidste 2-3 uger været sparsom, fødeindtaget er ophørt ( stik lige den ) der har udelukkende været nydt ganske korte solstråler.  Jeg ved hvad det betyder, har set det komme hvert år igennem en hel del af dem. Så er det med at lægge mærke til, når al udgang stopper helt, og sådan har det været i den sidste par dage.   

Der er blevet gravet flittigt i flere dage og jeg ved at så er denne sæson forbi.

Jeg er ikke i tvivl om,at det for Tordenskjold er et kæmpe arbejde at grave sig ned, for mig tager det et øjeblik at grave den op igen. Det kan virke som indgriben i Tordenskjolds rytme, hvilket det jo også er, men jeg er bange for,at hvis vinter kommer i nærheden af den foregående, så dør den af kulde. Så hun må overvintre i sin kasse i kælderen. Her sover den til det bliver forår igen. Måske meget fornuftigt.

Hvad gør jeg.

Er der nogle derude, som ved hvordan jeg kopierer denne blog, så jeg kan få  indholdet med over i det nye design, jeg har lavet. Eller laver jeg " bare" om på denne her og håber at det går godt.

Voldgrav, havtorn og vinduer.

Så blev min brombær eddike færdig. Den ser flot ud, om end ikke helt klar. Turen kom så til Havtorn, vi har mange af dem og hvis ikke de holdes nede får vi dem over alt. Jeg forstår godt at marmelade og saft af disse bær, er dyrt. De er intet mindre end et helvede at plukke, det blev ikke til krukken fuld, men så kom der bare lidt mindre eddike på. Jeg gav ligeledes krukken en slat flydende honning. Nu må det stå og trække. Så ser jeg hvad det bliver til.

Udendørs er der gravet ud til voldgrav. Jeg har i flere år foreslået Kim, at det næste projekt her på matriklen, skulle være bygning af en vindebro. Vi har haft vintre hvor der har været så meget vand i vandhullerne rundt om på jorden, jordvejen lider af store huller om vinteren,som også står fulde af vand, det der med bilvask er rent galmandsværk. Spild af tid og penge.Det er underligt hvor alle de ton af vejfyld, som i årenes løb er fyldt i jordvejen, bliver af. Men altså der er gravet op hele vejen rundt om huset . Ja det er jo så ikke lige en vindebro, der er ved at blive etableret, men dræn, så vi kan få vand væk fra huset. Jeg glæder mig meget til, ikke at få vand ind i mit værksted, ikke mindst nu hvor der er sat en ny dør i, den skulle jo gerne "stå tørskoet" i mange år frem i tiden. 

Endnu en gang må jeg jo sige, at jeg er frygtelig glad for min Berlingo. Jeg har været i Vissenbjerg, for at hente vinduer til loftet og kælderen. Det bliver rigtig dejligt, når også de er sat i. Så mangler vi i denne omgang bare at den lokale smed, ser at få flytte sin r.. her ud, så den nye brændeovn, nu med vandtank, kan komme igang. Jeg ved at smeden syntes at jeg er Nordfyns mest tålmodige kvinde, men nu er det lige før tålmodigheden ikke længere rækker. Ovnen har stået der siden juni. Vi har selvfølgelig ikke manglet den , men den står bare der sådan, ikke helt sammenhængende, hvilket jeg ikke rigtig gider at se på mere. Men da det er start på jagtsæson d. 1 oktober så skal han bare komme inden, da han derefter ikke får mere tid, ved jeg, fra pålidelig kilde.