Sprød søndag.

Det er ganske vist, det er blevet efterår. Der var rimfrost på bilen da jeg kørte hjem fra nattevagt her kl. 7. Den mest vidunderlige sprøde morgen, som river lidt i næsen og giver høj klar himmel. jeg elsker det, det er så rent og friskt.

God søndagmorgen, så er det min tur til at sove, håber i får en herlig dag.

Ja så blev det sådan.

Jeg har lavet lidt om på siden her, nu må jeg lige se om det er sådan det skal være. Faktisk havde jeg fundet et andet layout, men jeg kan ikke flytte det gamle indhold over i den anden, så nu bliver det lige her. Jeg vil gerne have nogle større billeder, nu ser jeg lige om det går. Titlen er den samme og konen bag lige så, så der er der nok ikke meget nyt.

Billederne her er fra Kammerslusen i Sønderjylland.

Virkelighede har ramt ham.

 

Så har det helt almindelige liv ramt Toke. Han flyttede hjemme fra 1. august og har glædet sig meget, til denne store dag. Udsigten til eget håndholdt liv, i Odense, sammen med kammerat Mads, som også er rykket ud i verden, sådan for første gang. Selv at skulle holde hus og rent ( det skulle han også her, men kun på eget kammer) indkøb, madlavning og ellers" lege" rigtig voksen. De har lagt så mange planer og lavet mange aftaler, om hvordan livet skal leves nu hvor de suverænt bestemmer selv.  De har også måtte rundt til et par af deres venner, som har boet ude det sidste års tid, det er der de og andre har overnattet efter natlige byture, lidt for meget alkohol og en sofa som man gerne ville låne. De har måtte undskylde at de selv har været nogle af dem som bare forlod den synkende skude, når de fik øjne op af dagen. Undskylde at de ikke altid, har taget deres del af rodet. Nu er de blevet klogere, de er lidt trætte af at de ind imellem, har en lejlighed som ligner noget der er løgn, og de overnattende, øl drikkende er taget hjem.

Dette er en del af det at rykke ud. Men den største overraskelse, og den som fik mig ind på indlæget her, er SKATTEFAR. Han er et stort væsen, som kommer og æder en helvedes masse af ens indtægt, når nu firkortet er opbrugt. Væsenet er absolut ikke populært. Når nu alt er betalt og Toke kigger i muldvarpen, ja så er der faktisk ikke så meget at komme efter. Her er det reelt nok, det med at der ikke er noget at komme efter, han er jo ikke politiker. Jeg kan kun sige velkommen til virkeligheden, min dreng. Jeg forelog ham at kigge rigtig godt på alle de mennesker han møder på gaden, de gør alle det samme som ham, nemlig tager på arbejde hver dag, og kommer hjem med en reduceret løn. Sådan er det, man vænner sig til det.

Samtidig kan jeg jo kun gøre ham opmærksom på, at vi jo får noget for vores skattekroner, endnu da. Til gengæld bliver han også en af dem, som kommer til at trækkes med denne økonomiske krises følger i rigtig mange år frem over. Det vænner han sig også til.  Heldigvis er vi mennesker utrolig omstillingsparrate, man kan vænne sig til det meste, ret hurtigt.

Jo virkeligheden har ramt ham, men han klør på og der er ikke brok, blot undren. Måske det giver lidt forståelse af, hvorfor der ikke altid lige har været økonomi til alt hvad han kunne drømme om, her hjemme. 

Sensommer grill på terrassen.

Det har været så fantastisk smukt vejr, her i eftermiddag og aften. Ihverfald her i Rostrup. Da det meste af min dag har været at opholde mig indendørs, bortset fra de få pauser, hvor jeg har været ude med rygerne. Ja så måtte jeg bare ud da jeg kom hjem. Det blev til lidt forrådssamling ,  Conference pærerne på det gamle træ i Ove's have, er faldet ned og jeg måtte samle dem op. De ryger nok i kassen med æbler til mostemanden.
Derefter optænding i grillen og dækning af bord på terrassen. Kim troede at det var løgn, men jo fandeme, vi sidder ud og spiser kl. 7 om aftenen, når vejret er så godt. Hvis i bare kunne have hørt lyden af fasanerne, som gik til ro hele vejen rundt om i alle træerne. En fantastisk koncert. Maden sagte vidunderligt, vinen lige så. Vi snakkede og Kim hentede den ny opstrengede guitar, vi har siddet ude til kl. 20. 30.  Fantastisk jeg elsker sådan et vejr, og ikke mindst at være ude. Jeg kan bare ikke gå glip af det. Det hænger vel lidt sammen med, at det helt sikker snart bliver mørkt og korte dage derude. Det er bare med at få alt lyset med, nu det er der.
Det virker nok lidt skørt at jeg samtidig med at jeg tændte grill og dækkede bord udenfor, også tændte op i brændeovnen, inde i stuen. Måske mest fordi den er ny, den brænder så flot og roligt, uden at sode hele ruden til. Det ser meget smukt ud.

Jeg håber at i andre har haft lige så smuk en aften.

Hurtig tid.

Som tiden dog løber, jeg syntes lige det har været weekend, at den sluttede og nu er den der sgu igen, og er igen færdig. Hvor bliver alle de mellemliggende dage dog af. Gad vide om det evt. har noget med alder at gøre, det at tiden bare løber. Ikke mindst når man er lidt mere end halvgået, er det der det ligger, det med den hurtige tid.
Nå men pyt, nu og her er jeg hjemme fra endnu en Flette weekend, med et meget lille hold af kursister. Der har været en del grin og rigtig meget koncentration, der har simpelthen været stille i meget lang tid af gangen. Det tror jeg at alle har nydt meget. Ingen ventetid, for at få hjælp alle har lært noget nyt og de kom hjem med fine kurve.

Aftenrundten gik ned til Ove's skov. Der er rigtig dejlig og temmelig vildt der nede. Det er et lille område som vi købte for en del år siden. Det ligger i forlængelse af vores øvrige jord. Den gamle mand , Ove, som boede der levede meget alternativt, set med de fleste menneskers øjne. Han var enormt glad for sit liv og meget tilfreds med at være borger i dette land. Ingen sure miner her. Han lod sådan set det meste gro som det ville, huset falde der hvor det stod og  tror jeg, tænkte aldrig over at der var noget der hed kreditforeningslån, til forbedring af bolig. Der var ikke indlagt vand, ej heller toilet, den største luksus var el, så der var lys og køleskab. Billedet herover er resterne af det gamle hønsehus, som aldrig har fungeret sådan i den tid vi har boet her.
Nå men jeg fik lidt luft og fik taget et par billeder der nede. Der er absolut gang i omsætningen/forfaldet der, men det æstetiske forfald er jo noget af det smukkeste.

 

Den hvide svamp har simpelthen fæstnet denne gamle støvle, til murværket den står på. Det er vel det man kalder en fastlåst situation. En sådan kan man hurtigt havne i, så jeg lod den stå, så kan jeg jo se hvad der videre sker med den.