lørdag den 30. oktober 2010

Energi stigning, og tanker om fiskeetiketter sat på kvinder.



Jeg har lige været en tur inde hos Annette's Space. Annette sveder tran, har svært ved at regulere krops temperaturen, ja her er faktisk slet ikke tale om at være i stand til at regulere af egen fri vilje. Annette og alle vi andre kunne måske godt , ind imellem ønske at kunne ligge på et lignende leje, som makrellen her over.

Den historie er formodentlig ca. lige så gammel, som menneskets gang på jord. Gad vide hvordan Eva havde det med den tilstand, hvis hun da overhovedet nåede at blive så gammel, så overgangsalderen indtrådte. På den anden side så slap hun, mig bekendt for puberteten, da hun jo ikke blev født som baby. Der var lige noget der hun sprang over. Vel udelukkende et spørgsmål om, at have forbindelserne i orden.
Tro mig om ikke mange gerne ville have undværet årene med hysteriske, gnavne, utidig og flæbende teenagere. For ikke at tale om egen erindring, om usikkerhed og følen sig forkert, i det forkerte tøj og for lidt eller for meget bryst.

 Sådan har vi kvinder det vel også med overgangen. Det ville være til at leve med udsigten til at slippe. På den anden side set, så er der jo noget ved de forskellige tider i livet som også er givende, om end de er enormt svedige. Selv har jeg ikke haft så forbandet stor gener af overgangsalderen. Jo hedeture, selvfølgelig, i ca. 6 år. Men de stor nedture, som jeg har veninder som har lidt under, har jeg været heldig at slippe for.

Som jeg muligvis har skrevet tidligere, så har jeg ofte under disse hyppige hedeture, som er blevet svedt ud i sommer strop undertrøje, sommer som vinter i alle årene, tænk på at der i denne verden går en forbandet masse varme til spilde. Forestil jer hvor mange kilowatt der produceres af kvinder alene, hvis vi samlede al denne energi fra alle kvinder i verden Så kunne irakerer og Arabersheiker godt pakke sammen  med deres olie.De ville ikke nå os til strømpebåndet. Tænk lige på  hvilket CO2 udslip vi ville sparer verden for. Tænk om vi kunne lave et klimatopmøde, med et bedre udfald en det Lars afholdte tidligere.
Kan i se os med batteri på ryggen til opsamling af energi, forhandle vore kvoter med de store dyre drenge.
Jeg har ihvertfald så tilpas megen fantasi, så jeg ser billedet klart for mig.

Men jo det er skide irriterende, at man ligner en kogt krebs ind imellem, håret klasker og sengetøjet sejler.
Jeg har aldrig mødt nogle som havde den ultimative løsning på dette, blot må man klare den, måske ikke fokuserer så meget på det, når det kommer.

fredag den 29. oktober 2010

De levende ikoner | Atlas Magasin

De levende ikoner Atlas Magasin



Ja der er så mage måder at leve på. Han havde nok vakt gevaldig meget opsigt, under vore himmelstrøg. Der er ikke meget stof i hans klædedragt, som består af aske og en skuldertaske.
 Godt nok har  nogle piger helt ned til børnehavealderen et stykke med bart, andre lidt ældre dækker sig til.
Gad vide hvordan dette lands førende stemme, ville have det med " indvadering" af nogle af disse hellige mænd.
 Hvis du går ind på linket lige over billedet, kan du læse om min ældste søn, Rasmus' sidste møde, med nogle af disse hellige indiske mænd.
Jeg har lånt fotoet fra artiklen i  Atlas Magasin.

onsdag den 27. oktober 2010

Nak og æd , med de vilde drenge.

Jeg har lige set den første af Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirks udsendelser, Nak og æd.  Det er en herlig tur man kommer ud på, med de to herre og Kai. De frembringer et tilsyneladende vidunderligt måltid,der ude i vandkanten. Så det kan være jeg skal have Kim ud i buschen,med bøssen skudklar.

Den næste udsendelse kommer på søndag d. 31 oktober kl. 21.30 på DR 2.

http://www.dr.dk/search/forside.htm?output=xml_no_dtd&client=default_frontend&oe=UTF-8&ie=UTF-8&q=nak%20og%20%C3%A6d&getfields=*&filter=0

tirsdag den 26. oktober 2010

Vandet var stift.


En fortryllende smuk morgen, hvor jeg kunne konstaterer at der var is på den øverste del af vandtønden, ovre ved drivhuset. Vi taler ikke om kl. meget tidligt, men her ved ca. 10.30 tiden, da jeg var ude for at plukke de nok sidste hindbær. De ryger i glasset med vineddike, så er der dejlig eddike hele vinteren.



Der er ting at ordne her inde, men jeg bliver nok n ød til bare at gå, det er ikke til at gå glip af det flotte vejr. Der er stadigvæk æbler at samle, så der kan blive til noget mere most. Sådan bliver det altså i dag.  

mandag den 25. oktober 2010

Dallund Slot.



Dallund Slot ligger i Søndersø. Det har i snart mange år været i Kræftens Bekæmpelse' regi. Man kan som kræftramt komme på rekreation her på dette meget smukke sted. De nærmere omstændigheder kender jeg ikke, men jeg passerer ofte Dallund. Der står nogle meget gamle træer, som har stået der i rigtig mange år. De danner en alle' af rene trolde træer at se til, de er knudrede og hullede.
Dallund Skov og sø er meget brugt som gåtursted. Hvilket er forståeligt. Kommer i på disse kanter kan en tur rundt om søen anbefales.





Julen er over os.....





Så er det altså nu. Bare vi når det.

søndag den 24. oktober 2010

Dise,dase morgen



Søndagen har gjort sit  indtog, det betyder snart hverdag igen. Det er meget længe siden, jeg har haft så mange sammenhængende fridage, som i denne uge. Jeg har som ingen vel har kunnet undgå at opdage, brugt de 4 første dage i Amsterdam, sammen med min mand Kim.
Planerne var store for de følgende dage, ud i atgøretingogsager afdelingen. Det er blevet til så som så med det. Jeg har bare nydt det ikke at skulle noget til nogen tid. Jeg har ikke sovet dagen væk, det er jeg ikke så godt til, men jeg har nydt avislæsning og te drikning i store bunker og mængder. Besøg af Toke og kammeraten Mads, samt af gode venner til eftermiddagskaffe og den berømte hjemmebagte kringle.

I dag er der så Nørregårds jagt. Det er et par af de lokale jægere, der sammen med Kim starter med morgenkaffe og så er de ude en stor del af dagen, på jagt selvfølgelig.  De kommer så her ved 5 tiden til aftensmad, vi bliver denne gang 10, så det er til at have med at gøre. Vi skiftes til at stå for morgenmad og aftensmåltidet, denne gang er det så her hos os, aftensmåltidet indtages. Vi skal ikke have vildt, vi har ikke mere i fryseren, og det at løbe an på der bliver skudt noget i dag, det er for risikabelt, jeg er bange for at det så lige så godt kunne være et stykke med ost.

Vejret er enormt gråt og jeg har nærmest en fornemmelse af at det ikke er dag endnu, efter min målestok er kl. 10.00 ved at være lys tid, men det udebliver tilsyneladende. Godt der er brændeovn, stearinlys og masser af te.

Glædelig søndag...