Træt af ikke at lave noget.

Puhhh... det er simpelthen enormt anstrengende at været til julemarked, hvor der bare ikke rigtig sker noget. Der har været mange mennesker og de har været rigtig positive, men handel har der ikke været meget af. Det er det samme over hele linien. Jeg kan høre på dem, som har været andre steder tidligere på måneden, at det er den samme oplevelse de har haft. Markedet i Kunstbygningen Filosofgangen, er en ny foreteelse, det er første år det kører. Der er intet som bliver en tradition på en dag, det ved alle, sådan da.

Helle Schauman har flettet disse flotte kurve.

Prikker her og der......

Krus med ordsprog og bevingede ord.

Der er fine ting der og folk har været flittige, men det er altså kedeligt når salget er dårligt. Selv ikke små,  ting,  sælger. Nu håber jeg, at der er nogle af dem som har været der i dag, som bare ikke har kunnet sove hele natten, af bar ærgelse over at de ikke købte den kurv, som de faktisk godt kunne lide. Jeg håber de kommer igen i morgen og er blevet klogere. Vi får se.
Nå men jeg har faktisk fået en rigtig god plads. Det der med kurve fylder ret meget, i forhold til den som sælger smukker f.eks. Ja jeg sidder lige midt i det hele, med en stor grå beton stolpe som omdrejningspunkt og ryglæn. Det giver en rigtig god stand, som jeg er glad for. Det er let for de besøgende at komme til kurvene, og de præsenterer sig faktisk ret fint.

Filosofgangen ligger lige ud til Odense Å, som i dagens anledning var klædt i sølv. Man kan gå langs åstien meget , meget langt. Da vi boede i Odense, boede vi tæt på åen og Munkemose. Vi har gået kilometervis af ture der, med Toke i barnevognen. Fodret de i forvejen franskbrødsfede ænder, som nogle dage ikke gad æde mere brød. jeg forstår dem godt, hvem kan synke tørt brød.

Glædelig søndag til jer alle.



Velkommen til Filosofgangen i Odense.

Jo det er ganske rigtigt en invitation, til at stikke næbet en tur ind på Kunstbygningen Filosofgangen i Odense. Jeg skal, sammen med en større forsamling, være her de næste to dage, altså lørdag og søndag d. 11-12 december. Jeg sidder i underetagen, hvor jeg håber at jeg får solgt nogle kurve. Faktisk har jeg de sidste to uger været ret flittig i værkstedet. Ud over hvad jeg havde i forvejen, har jeg yderligere fået flettet nogle kurve, og ikke mindst nogle foderkræmmerhuse.
Jeg skal b.la. være på etage med Karin Søgård som er keramiker, jeg glæder mig til at vi får et par dage, hvor der ind imellem kan snakkes lidt. Ligeledes kunne jeg af skiltene se at Ulla  Hermansen som laver smykker også skal være lige ved siden af, så det bliver der nok noget grin ud af. Måske ender det oven i købet med, at jeg kommer til at bruge nogle penge. Det sker altid til den slags markeder. Der er så mange fine ting og sager. Ikke at jeg mangler ting og sager. Tvært imod. Men jeg kan fristes. I de senere år har jeg faktisk været ret standhaftig, ikke at købe så meget af dette og hint. Det samler bare støv og jeg skal støve det af, det gider jeg faktisk ikke.

Jeg håber på et par hyggelige dage i Odense og det kunne være rigtigt hyggeligt hvis der var nogle af jer som læser med her, som kom ind for at se de fine sager som sælges, drikke en kop noget fra caféen og lige give jer til kende med en hilsen på. Det ville være sjovt at få ansigt på nogle af jer, som jeg kommunikerer med, uden at kunne se jer.

Ja foto afdelingen slås jeg med endnu. Jeg har godt nok prøvet meget forskelligt, men intet virker. Min computer vil bare ikke kommunikerer med mit kamera. Det er SÅ irriterende. Jeg skal virkelig beherske mig for ikke at smide begge dele ud igennem vinduet.

Så er det de tider.....

 hvor der er brug for lidt varmere tøj. B.la. er det dejligt, at kunne tage strømpebukser på. Det kan være under et par bukser eller til nederdel/kjole. Men fanden skal da vide at det er lige ved at bringe mig til kogepunktet, når de selvsamme strømper skal trækkes på. Benene er alt for korte, rø... kan der simpelhen ikke være en rø. i. Nu er det ikke sådan, at jeg er ekstremt høj eller stor på den anden led, jeg er faktisk så jævnt kedelig og helt almindelig af højde og drøjte.
Hvem er det, som kan finde på at lave sådanne beklædningsdele, som faktisk ikke kan bruges til noget. Hvem er det som tror det er fedt at gå rundt med skridtet på et par strømper hængende nede imellem knæene. Det må være en, som aldrig  selv bruger den slags beklædning. Der er i det store hele tale om de tykke uldne !!! strømper. De tynde er det muligt at få slæbt op og bag ud over bagpartiet, for det meste da.

 Om det igen er mændene, der skal have skylden for at sidde og udtænke  et eller andet de ikke ved en skid om, ja jeg ved det ikke. Måske der det bare kvinder med en benlængde som gangvorter. Jeg er faktisk tilbøjelig til at tro det sidste. Hvilket jeg bygger på at jeg for mange år siden, var på lejrskole med mine daværende kollegaer, to mænd. Problemet var så, at jeg igen stod med disse ubrugelige strømper og blev irriteret. Jeg røg lige ind i stuen, hvor de to herre sad, jeg iført disse håbløse, skridthængende strømper. Spurgte om de kendte det her irriterende fænomen, galfede op og forventede medhold. De gloede helt måbende på mig, og forsikrede mig om at det kendte de intet til. Måske er det rigtigt, eller også ville de ikke indrømme at de, sådan nu og da gik i strømpebukser.

Er jeg den eneste som syntes at dette er et problem, hvad er jeres erfaringer. Er det virkelig sådan at vi igen skal tilbage til de hjemmestrikkede buksestrømper. Så tror jeg at jeg finder en anden løsning.