Mig har vi ikke været heldig med.

Det indrømmer jeg gerne. Med årene er jeg kommet til den erkendelse, at jeg ikke er perfekt, aldrig har været det og aldrig bliver det. Nå, men det har nu heller aldrig været målet, hvis der findes et sådant. Det ved jeg faktisk heller ikke om der gør, altså findes et mål, ud over dem som bruges inden for visse sportsgrene. I den genre rammer jeg helt 100 ved siden af, ingen tvivl om det. Men som nævnt lever jeg bare med det og mig.

Som bekendt var det juleaften i går. Kim og jeg skulle til Odense, hvor Toke ville være klar med en del af julemiddagen. Vi ville så medbringe en stegt and og dessert. Der ud over var der julegodter, småkager, gaver, vin, vand, et juletræ, som ikke var noget træ, blot en skæv gran gren.. Samt det løse.
 Det er måske også gået op for nogle af jer, at vejret ikke har været gunstigt til bilkørsel i disse dage. Men som jeg skrev i går, vi med " noget nær et bæltekøretøj" vi overlever alt.
Tilstanden på de små veje her ude, er sine steder, nærmest som at kører i en sne tunnel, ikke mindst da det føg temmelig kraftigt. Altså vi kørte i blinde, et spor, ingen vige muligheder i tilfælde af modkørende automobil.
Lige præcis der kom jeg i tanke om, at vi da havde glemt den dejlige ny stegte andesteg. Den stod godt pakket ind hjemme på køkkenbordet. Havde det nu været mig selv der kørte, havde jeg helt sikkert forsøg at bakke hele vejen tilbage ( omtalte landrover er så gammel, at den er fra før baklygternes tid) Nu var det ikke mig som kørte, jeg mærkede tydeligt på koncentrationen, at det gik bare frem ad, 4 hjulstrækket arbejdede sig igennem sne masserne, i total blinde. Kim sagde ikke rigtig noget, nævnte ikke noget om at kører ud af denne snetunnel, for at tage turen tilbage igennem samme, for at hente anden, for yderligere en tur tilbage igen. Jo jeg er trods alt lidt klog og  har i sådanne situationer, fornemmelse for at jeg nok gør bedst i at ignorere det og holde min mund.

Toke var noget skuffet, men han havde stegt en dejlig flæskesteg og vi fik et godt måltid, god vin og vi hyggede os. Gaverne gjorde lykke og så ses vi her hos os i morgen, så må Toke have noget af andestegen.

Se det var et rigtigt juleeventyr. Hvad lavede i andre af små og store fadæser? For der må da være sket et og andet uforudset. Jeg mindes noget om, at Sifka og Bjørnen sidste år, fik give flæskesværen lige rigeligt med varme.

Den var ikke hurtig....

denne hval. Det siger noget om, hvor hård frosten er her på Fyn. Stik den på Bornholm hvis i kan, eller for den sags skyld andre steder i landet.
 Nå men dagen er oprandt og det er i dag, det sker. Kim og jeg kører til Odense og fejre jul sammen med Toke, i hans lejlighed. Vi med mandskabsvogn skal nok komme frem.

Jeg håber at i alle får en glædelig jul, uanset hvor den så må tilbringes.

Den store hvide verden....

tager voldsomt til. Der er virkelig gang i fygningen derude nu. Det skal ikke vare længe,inden jeg starter Berlingoen og forsøger at komme til Bogense. En aftenvagt kalder. Jeg ved at det for rigtig mange,vil være svært at nå frem. Måske bliver det også for meget for den lille grønne, men indtil nu,er det mig der har håneretten her i huset. Kim og hans mandskabsvogn, har haft deres problemer.
Ja jeg skal nok ikke blive for frejdig, måske må jeg have hans hjælp til at komme frem i dag, vi får se. Jeg prøver, ellers er det alle dem som bor i Bogense, som må kører igennem. Det er lige i overkanten. De tog også en god tørn sidste år ved denne tid.
Rigtig god lille juleaften til jer alle.

Sådan ligger landet.

Og der meldes om mere af slagsen. Hvis billedet bare holder til udgangen af februar, og vi går direkte til forår, så klager jeg ikke.

Månen er også fuld.

På aften rundten, inden det blev helt mørkt hang månen rund og fuld, den lignede en appelsin. Nu er vi jo i de tider, hvor det nok ikke kun  er månen der er fuld. Mangt en brandert vil åbenbarer sig i disse dage, både ude og hjemme. Lad os håbe at de kan bæres lige så flot som månen bærer sit fuldskab.

God aften der ude i den hvide verden

I vinter pels.

Hvor er vi dog heldige, at vi bor i en del af verden, hvor vejret fylder så meget. Vi har da heldigvis skiftende årstider, som kan give rigtig meget snak. Trodes landets lidne størrelse, er der faktisk meget stor forskel på, hvordan  selv samme vejr arter sig. Lige nu er der her på nordfyn et tykt lag af den smukkeste sne, der er fuldstændig vindstille og der høres ikke en lyd  der ude.
Alt er klædt i den flotteste vinterpels, foderhusene står med høj hat og hegnsstolper lige så. desværre måtte jeg konstaterer at der er gået et par glas i mit drivhus. Jeg håber ikke at det vil gribe yderligere om sig. Jeg kan nok ikke gøre så meget ved det lige nu.
Jeg har været ude med en lille kost og feje foderhusene rene inden i, så der kan blive fodret. Fuglene trænger til noget at styrke sig på i denne kulde. Jeg får så den store fornøjelse at kigge på dem og prøve at finde ud af hvem der er hvem.
Billeder kan jeg jo blive ved med at tage,  desværre er det noget langsommeligt at få dem lagt ind her, da jeg først skal over min mands computer, for at sende billeder til mig selv, for så at lægge ind her på siden. Så det begrænser sig helt af sig selv. Men jeg kan jo kigge smukke vinterbilleder hos alle i andre.

Det er fristende at sidde her og læse vinterblogs, men der er lige en bestilling, som skal være færdig, helst i dag. Så ud i værkstedet med mig, selv om der er temmelig koldt. Nå, ja måske jeg lige drikker lidt te først og gennemgår dagens arbejde, inden jeg trækker i den varme kedeldragt. Overspring er jeg en sand mester i.

Glædelig snevejrs dag til jer alle.