lørdag den 1. januar 2011
God ny morgen.
Jo naturen er stor. Dette er gårsdagens aftensol. Morgensolen nåede jeg ikke at se, dertil var sengen for god at forlade.
fredag den 31. december 2010
Godt Nytår.
Ja så skifter vi årstal, igen. Hvis vi ser på tallet, blot ud fra vor tidsregning, ja så er der vel ikke den store sensation i det. Herre gud det er da hændt før i dag. For mig er der heller ikke den store omvæltning i det. Jeg tror såmænd at mit liv vil fortsætte, som det hidtil har gjort. Skal der ske noget andet, ja så skal jeg vel selv gøre noget anderledes, for at ændre på tilstanden. Evt. begynde at købe lotto sedler og skrabelod. Det har ikke noget med årstallet at gøre.
Jeg vågner forhåbentlig i morgen og ligner mig selv, er nøjagtig lige så gammel, ca. og skal have en aftenvagt. Det er også hændt før. Nytårs forsætter gør jeg ikke i , dertil kender jeg, mig alt for godt.
Hvis jeg skal reflekterer over det forgangne år, så er det største nok, at jeg fik min Pacemaker implanteret for snart et år siden. Den har simpelthen gjort underværker, altså når jeg selv skal sige det. Hvordan andre ser på det, ved jeg ikke. Det er da også en stor omvæltning af den yngste af børnene er flyttet til Odense. Nu er vi kun Kim og jeg her hjemme, det er selvsagt en omvæltning. Men vi trives nu godt med det allesammen. Toke nyder i fulde drag at have sit eget sted, hvor han bestemmer ( sammen med kammeraten Mads )
Med ønsket om et interessant nyt år til jer alle. Tak fordi i gider læse med her hos mig.
torsdag den 30. december 2010
Årets læse status.
Vi er ved at være nået til års ende. På dette tidspunkt er der rigtig mange, som plejer at gøre årets til og fra op. Sådan har jeg det nu ikke, ikke udpræget, jeg syntes sådan set bare at det fortsætter, som det plejer.
Det skal nu ikke hindre mig i at kigge lidt tilbage på, hvad jeg har læst og lyttet til af lydbøger i årets løb. Som sagt hører jeg meget lydbøger, så det kan nå at blive mange bøger på et år. Jeg lytter når jeg kører bil, strikker og fletter, for ikke at sige når jeg laver mad eller gør rent. De læste bøger vil jeg slet ikke undværer, jeg elsker at se bogstaver og ord, nogle ord må jeg bare læse flere gange, de ligger godt eller har "smag" Der er noget i det grafiske billede, af det sete på en side med sorte bogstaver på hvidt papir. Fornemmelsen af at sidde med sin bog, gøre sig det behageligt, sætte sig op til at nu skal der læses. At have tid til at sidde i lang tid og komme ordentligt ind i bogen, det er for mig en god måde at slappe af på.
Bøger jeg læser og hører er ret forskellige. Det er meget ofte kvindebilleder. Stærke kvinder, svage kvinder, kvinder under pres o,s.v. Kategorien spænder videt. Nogle af dem jeg lytter til, ville jeg aldrig have læst til ende, hvis jeg havde siddet med den fysiske bog i hånden. Så er vi ude i ren underholdning. Af krimier er jeg faldet fuldstændig for Jo Nesbø og Harry Hole, det holder bare, han, altså Harry er bare en meget interessant karakter. Jeg er ikke kommet i gang med Jussi Adler, jeg tror han bliver den næste krimiforfatter jeg kaster mig over.
Hvis jeg skal vælge hvilke bøger som har sat sig mest i min erindring, så bliver det Kristin Maria Baldursdottir. Ikke mindst Karitas på lærred og Karitas uden titel. Det er fantastisk smuk naturbeskrivelse, kvinde liv igennem en menneskealder, en kvindelig kunstners vilkår på en tid hvor det var andre dyder som var væsentlige for en kvinde, med mand og børn:. Ligeledes har jeg læst Mågelatter og er pt. igang med Karlsvognen. Disse titler kan varmt anbefales.,
En lidt anden boldgade, er de Anglofile, det er der, hvor jeg ikke forventer så meget andet en nogle pæne billeder, engelsk så det er SÅ engelsk. Altid nogle store gamle kasser, som måske har kendt bedre dage. Lidt herskab og tjenestefolk, en hyggelig gartner massere af te drikning og nogle som er lidt for ud spekulerede og let uldne i kanten. Hovedparten dog gode mennesker. De falder enormt hurtigt i hak med hinanden, der er de meget anderledes en jeg selv er. Lidt økonomiske kvaler nu og da ( kender jeg rigtig godt), men ingen må gå fra hus og hjem. En blanding af unge og ældre mennesker. Også her kvinder som trods alt træder i karakter. Det er ren underholdnings lytning. Dem kan jeg godt lide. Her er det Marcia Willet og Maeve Binchy, Barbara Bigmore jeg oftest hører. Jeg gider ikke læse dem.
Så har der været mange andre ikke mindst Under en strålende sol. Her må jeg nok se at komme i gang med Drageløberen også. Heldigvis bliver der fortsat skrevet massere af bøger og der er til et helt liv, uden jeg nogensinde når rundt.
Hvordan har dit læse år været, får du lyttet til lyd bøger også. Det kan stærkt anbefales. Der er massere af titler som er indlæst, hvis indlæseren er god, så er det en fornøjelse ellers må man bare slukke for maskinen. Det hænder at jeg er nød til at give op, da jeg ikke kan holde ud at hører på stemmen eller måden der læses op på. Jeg har mine favoritter, nogle kvinder, nogle mænd.
Jeg ønsker dig glædeligt læse år i 2011.

tirsdag den 28. december 2010
Dovne dage, fortsat.
Der soves længe her i huset, i disse dage. Det er utrolig dejligt, at have en fornemmelse af at have fri. Egentlig har jeg fri altid eller måske nærmere aldrig. Det kommer an på, hvordan man opfatter tilstanden. Der er et værksted som altid kalder på fletteaktivitet. Måske ringer Bostedet i Bogense, og har brug for vikar. Jeg ved ikke altid få forhånd, hvornår der er bud efter mig. Som vikar er jeg altid lidt klar til at rykke ud, det er jo derfor jeg er vikar. Samtidig giver denne livsform mig en følelse af frihed. Ikke nødvendigvis altid at have tid på døgnets timer.
De sidste par dage hvor Rasmus (ældsten) har været hjemme fra København, har vi haft nogle meget sene aftener. Den når rask væk et tidepunkt imellem 02-03 om natten. Det er enormt hyggeligt, især når jeg ikke skal op igen kl.6. I så fald ville det aldrig gå. Jeg dur ikke, uden ordentlig nattesøvn. Men når jeg bare kan vågne når jeg finder det passende, så er det rigtig dejligt. Fornemmelsen af at fridagen er rigtig lang, kan jeg godt lide. For år tilbage havde Kim og jeg det sådan, at vi stod tidligt op når det var fridag, for at få så meget fri som muligt. Mærkelig tænkning, men det virkede godt. Vi syntes virkelig at det var spild af fritid, at sove tiden væk. Tænk sig at gå glip af fridag.
Indtil videre har jeg fri resten af dagen. Det vil jeg nyde, uden at vide hvad dagen skal bestå af. Der bliver en tur til Odense, hvor Rasmus skal til fødselsdag hos sin farfar, det ved jeg, men der ud over går der nok avis, bog, strik og andre hyggelige sysler i dagen. Gerne inde ved siden af brændeovnen. Jo selvfølgelig skal jeg også en tur ud, måske et par fotos kunne friste.
Lige nu står den på te, det er simpelthen en nødvendighed for at dagen bliver ok.
Abonner på:
Opslag (Atom)