lørdag den 8. januar 2011
Det kan godt være....
at vi har haft kulde og massere af sne. Nogle har fundet det rigtig irriterende, og ALT for koldt og besværligt. Det med koldt og massere kan jeg være med på. Tidligere i et indlæg, slog jeg til lyd for at sneen blev liggende til d. 1.marts, det fastholder jeg. Sådan som det ser ud udenfor, efter de sidste par dages tø og småregn, det er rent frygteligt. Grimt, gråt og møg beskidt. Det gider jeg simpelthen ikke at have, basta. Mit forslag er, at vi den 1. marts vågner op til grønne plæner , intet sjap, intet som er beskidt og grimt, erantis og vintergækker i store mængder. Varmegrader som ligger omkring de 10-15 grader, fugle fløjt fra oven og glemmer at det har været mørkt og koldt. Hvad siger i til det, var det noget måske.
Tilgengæld var jeg så heldig at få besøg af en flok Silkehaler her i de gamle frugttræer, den anden dag. Jeg kunne gå ganske tæt på dem.
Hermed god weekend
tirsdag den 4. januar 2011
Hvem er jeg og hvis ja, hvor mange.
Dette og andre lignende spørgsmål, har jeg de sidste to dage været rund om, under mit besøg hos Marianne. Vi kommer vidt omkring, som altid. Der er så mange rum som skal vendes. Der er de indre og de ydre, hvad gør de ved en og hvordan agerer man i dem. Er der rod i nogle og ro i andre. Hvor mange består man egentlig af. Dette samt så mange andre ting har vi snakket om, under kyndig te og kaffe drikning, ja for ikke at nævne suppe og rødvinsindtag. Strikketøjet har der ligeledes været gang i. Jo det har været et par rigtig gode dage, som giver overskud til så meget. Vi gad ikke lige flette værkstedet denne gang. Men vi fik lagt planer for, hvad vi gerne vil arbejde med , fundet nye datoer for vores samvær og snakket rigtig meget om hvad vi har af nye tanker og ideer ud i flet. Ja det kan gå hen og blive flet med variationer.
søndag den 2. januar 2011
Jeg er bare så almindelig.
Helle Thorning Schmidt har lige lovet mig at "den helt almindelige dansker, altså dem som tjener under en million om året, ikke vil blive ramt af skattestigninger, hvis hun kommer til maget. Hold da helt kæft hvor er jeg glad, jeg er bare helt almindelig. Jeg nærmer mig ikke den kvarte af, hvad der set med Helles øjne er helt almindeligt. Men hun har da helt ret. Jeg holder mig helt klart under millionen. Så jeg er reddet. Min alder gør at jeg også kan redde mit skind i forhold til evt. pension. Men det bliver da helt sikker meget interessant, hvad der sker på den politiske scene i dette år.
Det laver sig af sig selv.
Nogle vil mene at dette er en påstand. Men set igennem min linse, er det noget som laver sig selv. Der er absolut ingen, som har hverken en finger eller vinge eller noget andet med i spillet. Endnu en gang viser naturen, at de mest fantastiske ting sker, når blot de rette omstændigheder er til stede.
Jeg har brugt et par af formiddagens timer på at gå en tur. Jeg fulgte Havfruestien som går bag om Bogense kirke og følger langs kysten ud til Stegø. Her ude hvor vejen så godt som ender ligger Stegø Mølle.
Hvis man fortsætter lidt længere ud af den blinde vej, ligger der et Bed and Breakfast sted. Meget dejlig beliggenhed. Stedet kender jeg ikke, så blot at der var et skilt der ud til. Sigtbarheden var lidt ulden trods sol og stille vejr. Jeg havde håbet på, at kunne få nogle billeder hvor man tydelig ville kunne se Æbelø i horisonten. Æbelø ligger så det under andre omstændigheder, altså når ikke vandet er frosset til, kan lade sig gøre at vade der ud, på nogle bestemte tidspunkter af døgnet. Om det er muligt nu, at gå over isen ved jeg ikke. Det er første gang jeg går turen her, men det bliver ikke sidste. Næste gang håber jeg, at jeg kan lokke Kim og Haldur med.
Abonner på:
Opslag (Atom)

