Hjemme fra fronten.

Denne aften har vi haft fornøjelsen af, at have Toke og Eva på besøg. Toke er hjemme fra "fronten" som fra februar og 4 måneder frem ligger i Hvorup ved Aalborg. Det er drenge liv så det vil noget, han elsker det. Spørg mig ikke hvor han har det fra, bortset fra at han altid har leget røverer og soldater, rollespil og andet lignende skuespil. Han er heldigvis havnet på en stue, hvor de er enige om, at de er forskellige, kommer fra forskellige egne af landet og ser forskellige ud. Så det er accepteret at Toke har langt hår, dette er selvfølgelig samlet i en hestehale, når han er på kasernen, for sådan er det nu i det regi.
Det er bare rigtig sjovt, ud i mudderet og ud på grænsen af, hvad man måske kan klarer. Der falder tilsyneladende nogle rigtig gode replikker nu og da, dem noterer Toke sig. Der var rent guld iblandt nogle af dem han lige præsenterede os for.
Der var selvfølgelig blevet bestilt menu, tunmousse og laks, chokolademousse til dessert. Gerne så rigeligt, at de kunne få noget med hjem. Så det var der selvfølgelig.
Dejligt at se ham så glad og tilfreds. Nu må vi se hvad han v il når han er færdig med sine obligatoriske 4 måneder.
Weekenden består lige af et kursus. Så er det slut med sæsongen i aftenskoler og foreninger.  Så er der resten af foråret og sommeren, de kurser jeg har her hjemme i mit eget værksted. Det er dejligt, ikke at skulle ud at kører så meget. Kurserne her hjemme er anderledes, fordi jeg jo er her hjemme og så er der færre kursister. Mit værksted er, syntes jeg selv, også hyggeligere end de lokaler jeg er i på skoler i forskellige kommuner.

Hermed ønskes i en god weekend.

Flyvesandet.

Denne helt vidunderlige dag, er oplagt til at tage ud til vandet. Ikke at jeg er vinterbader, det bor jeg for langt væk fra vandet til. Men jeg måtte bare en tur ud, inden der går maling og avis, pil og flet i hele dagen. Valget blev Flyvesandet som en af de strækninger, langs den nordlige del af egnen kaldes. Der er meget dejligt, massere af sten, fyrretræer og lidt små kuperet terræn.

Jeg havde selvfølgelig billedmaskinen med, det var jo oplagt vejr. Der var lidt bevægelse i vandet og en smule hvide tænder viste sig nu og da. Isen sad meget dekorativt på både sten og boldværk. På den anden side af stolperne her, havde havets mor smidt lokkerne over kanten, hvor der nu havde dannet sig de flotteste is klokker.

Jeg tror at de fleste syntes, at det forfald/slid som havet gør på stolper og andet træ, som konstant bliver over skyldet er meget smukt. Det bliver blødt og rundt på en helt bestemt måde. De fleste har sikkert slæbt forvasket drivtømmer hjem efter dage i vandkanten, for ikke at tale om de vognlæs af sten, som når de ligger i vandet er så fantastisk flotte. De får unægtelig et andet præg, når de har ligget kort tid i et glas, og er blevet let grønlige. Ikke så smukt. Jeg har selv slæbt tons vis hjem,men hælder efterhånden mere til, at lade ting ligge der hvor de nu er, de er smukke fordi, de er lige præcis der, hvor de nu er. Taget ud af sammenhængen, mistes der noget.

 Meget koldt var det også, så mine fingre var da lige ved at falde af til sidst. Kulde og det at skulle tisse, hænger somme tider sammen, så jeg besluttede at jeg måtte hjem.
Da jeg kørte ud af Flyvesandsvej, opdagede jeg et skilt ved vejen, Lavendelgården stod der, sørme om ikke det må være der Lone bor. Så da det var ved at være meget tiden for tisseriet, kørte jeg ind, for at se om der skulle være mulighed for at komme på toilet her hos Fru. Lavendel. Desværre var der ikke nogle hjemme, så jeg kørte hurtigt hjem. Jeg kunne jo have siddet ude, bag en snedrive, men jeg syntes at det var for koldt.

God søndag.