lørdag den 9. april 2011

Vandspejlinger.

Endnu en gang har vi været heldige, med det smukke forårsvejr. Efter gårsdagens stormende vejr, er dette jo helt forrygende. Da jeg kørte hjem fra dagvagt i Bogense, lagde jeg lige vejen omkring Bogense Havn. Her var der gang i de forskellige sæson cafeer langs havnekajen. Jeg blev nu mere fanget af de vandspejlinger som er så facinerende. Så det bliver indlæget for i dag.


































Det sidste billede tog jeg i morges kl. 06 da jeg stod op.

søndag den 3. april 2011

Jomfrutur, med en ældre dame.




" Nærmest lykkelig Den Første " er noget nær afgået ved døden. Ja ikke sådan helt, slet ikke, men dog der hvor Kim ikke syntes, at han har tid og indsigt nok til at give den, den omsorg den har brug for.
Som tidligere skrevet gav det krise i det lille hjem. Det er ikke let når en, der står en så nær, som " Nærmest lykkelig " har gjort Kim, skal væk her fra. Sådan er der jo så meget her i livet som må takles, det der med bare at have den stående, det går ikke, hvis der skal en ny ind må den gamle ud, fuldstændig som i ægteskaber.
I fredags, altså sidste uge, hentede Kim så den nye " Nærmest lykkelig Den Anden" Den har boet i Hillerød, på taget af Slots Arkaden. Forøvrigt et meget interessant byggeri. Hvor der er bygget nogle meget charmereden, Hollandsk, inspirerede hus oven på taget af dette Center. Der var rigtig fint.
Nå men altså " Den Anden" er nu rykket på landet, blev meget hurtigt møg beskidt, hvilket den nok ikke har været så tit, der oppe på taget, altså hus taget.



I går skulle den så, ud over turen hjem fra Sjælland, ud på sin, for os længere "jomfru" tur. Vi skulle til unge fødselsdag i Struer, hos fætter Brage. Oplagt at tage den nye, gamle bil, ja den er fra forrige århundrede, nærmere 1986. Jeg har været lidt spændt på, hvordan jeg ville have det med at kører længere ture i den. Den " Første" lykkelige, larmede, så der ikke kunne samtales under kørselen. Top hastigheden lå på ca. 80 km i timen, og det trak frygteligt ind ved dørene. Faren for løse nyrer var da også tilstede.
Men jeg må sige at den " Nye" er vildt komfortabel, set i lyset af den gamle. Der er varme i køretøjet, som faktisk virker. Vi har nu fået førekabine med samtalemulighed, måske der lige frem skal installeres en radio, i selv samme kabine. Der er servostyring, lammeskind til at varme rø... på, vinduesviskere, som måske bliver siddende når de skal bruges, den ene faldt dog af i forgårs da Kim havde brug for dem. Men mon ikke dette kan fikses. Delvis lydisolering, mere vil komme til.
Jeg fik den op på 100 km i timen på motorvejen, og den faldt ikke fra hinanden. Faktisk overhalede jeg op til flere bilister, de fleste dog af den slags som havde trailer, campingvogn eller sættevogn hængende på krogen. Så jo, jeg tror at jeg vil kunne få glæde af " Den Anden" også. 
" Den Første " er solgt til en mand i Herning, som glæder sig til at skille den helt ad, se hvad der indeholdes, og så samle den igen. Jo der er nogle som morer sig her i livet. Han får helt sikker mange gode timer i selskab med " Nærmest Lykkelig Den Første " som samlesæt.

Her på matriklen har jeg en mand, som sådan set går rundt og smiler fjoget hele tiden. Utroligt hvad sådan et køretøj kan gøre.