Jeg har lavet et lille forsøg, ud i såning af frø som jeg fik, som så selv buket, af Marianne. Marianne medbragte sin lille avispapirspotteruller. Jeg kender dem godt, og har længe tænkt at jeg skulle købe en, men sådan er det med så meget. For at det ikke skulle være løgn, medbragte Marianne en avis, Kristelig Dagblad. Hun rullede potter i lange baner og jeg fik sået nogle af frøene. Resten af frøene manglede potter.Marianne samt Søren og "maskinen" vor rejst igen, så jeg fandt en porcelæns klokke fra de gamle nedlagte elmaster. Den har jeg så lavet potter på. Det fungerer fint. Dog er den noget tungere end den af træ.
Eksperimentet består af de to forskellige aviser. Jeg brugte Politiken. Desværre må jeg erkende, at de første spirer er kommet frem, i den Hellige. Der er faktisk ikke rigtig gang i Politiken, det undrer mig meget. Det er den samme slags frø, som er sået i de forskellige potter, dog med en dags mellemrum.
Nu er jeg lidt spændt på, om der vil være forskel i deres videre udvikling, hvis altså der over hovedet kommer noget ud af Politiken. Måske det har noget at gøre med hvilken sektion jeg har bugt.
Nå, men de her over spirende frø, har i hvertfald forbindelsen i orden. Det er oven i købet de blå Tragtsnerler. Dem som blev sået i Politikenpotterne, var de røde Tragtsnerler. Hold dog kæft, nu begynder jeg da at blive nervøs, gad vide om dette er et varsel. Føj..da, hvad er det lige jeg har fået sat i gang. ÅH, Gud sig det er løgn.