lørdag den 21. maj 2011

Omsværmet.



Ja det er altså ikke mig, der er omsværmet. Derimod er biavlerens dronning åbenbart flyttet hjemme fra. Der sidder denne store klump af bier ude i et af de små træer, lige ved siden af bistaderne. Jeg håber at Kim får fat i " bi manden" så han kommer, og får den sat ind i stadet igen. Jeg tror lige at jeg styrer min nysgerrighed. Men... jeg så en gang nogle som fik en sådan flok ned i en sæk, men det er nok ikke lige noget man sådan bare gør.
Sidste weekend da jeg var på stolekursus, fik jeg faktisk lidt indblik i biernes forunderlige liv. Anne Mettes mand, Christian er biavler og så meget andet også. Men jeg var med ham nede ved staderne, da han skulle skifte tavler. Dybt fascinerende, med hele det system som disse små kræ bygger op. Det får mig til at tænke på Carl Ewalds historie om Bidronningen. Det et fantastiske eventyr, han har fortalt. Dem har vi her i huset haft meget glæde af. De gør en lidt klogere på dyrene og menneskenes verden.
Posted by Picasa

fredag den 20. maj 2011

Tyst maj nat

Det er så fantastisk tyst og stille ude i aften. Det sker ikke så ofte her på matriklen, så jeg må ud på terrassen med rødvin og bog. Jeg kan ikke gå glip af denne smukke majnat.

torsdag den 19. maj 2011

Den første.....

pæon er sprunget ud. Det er en af dem, som stod her da vi flyttede ind her på Bolmerodet. Farven er overvældende smuk, og meget pågående. Men fantastisk flot. Nu skal de bare nydes.



Sådan .....



så er der parkeret, hvad er lige problemet om jeg må spørge.

tirsdag den 17. maj 2011

Svampet.


Der er noget meget flot over svampe. De er i stand til at etablerer sig, de mest mærkelige steder. De kræver så lidt og har så mange kræfter, trods det at de er enormt sarte ved berøring. Denne var meget stor og absolut lige i sin bedste alder.
Posted by Picasa

søndag den 15. maj 2011

Så er der sitning.


Så er jeg hjemkommet, med den fineste stol. Det har været meget dejligt at arbejde med den tykke pil, det er lige mig, med de lidt tykke dimensioner. En rigtig god arbejdsproces, som jeg helt sikker, skal lave en mere af, for ikke at tale om en i børnestørrelse. Jeg har så meget stor pil.
 Det har været rigtig lærerigt, at være på kursus hos Anne Mette. Jeg er blevet vartet op på fineste vis.  Christian lavede mad til Anne Mette og jeg i går aftes, så det var muligt at arbejde lidt videre på stolen, også efter "fyraften" Da jeg var færdig med stolen, havde jeg allermest lyst til, at afmonterer førersædet i bilen og så sidde i min fine stol hele vejen hjem. Umiddelbart er det jo en havestol, men jeg er nu ikke sikker på at min stole nogen sinde kommer ud. Vi har i forvejen liggestole i stuen, som aldrig rigtig er nået ud på terrassen. Så nu supplerer vi lige med en have stol mere.
Det kan på det varmeste anbefales at tage en tur til Hjerm og lave stol. Det har intet med flet at gøre, så alle kan deltage. Ja det kan man selvfølgelig også på flette kurser, men det er jo noget helt andet.
Denne weekend er der blevet boret en he...... masse huller, slået søm i og trukket en hel del ud  igen. Der er knækket en del meget tynde bor, men sådan er det, når vi snakker om 1,5 og 2 mm bor.

God søndag derude.