Flittigfinger.

Endnu en herlig dag forude. Solen er oppe, det har den nu nok været en rum tid, men jeg har benyttet mig af at det er fri weekend. Så kl. er nu 7.04. Det er tid at komme i gang i værkstedet. De sidste 14 dage, har jeg været utrolig flittig. Der skal flettes kurve til marked i Tyskland, som afholdes i pinsen. Jeg ved ikke helt, om det er et sted med meget salg, vi får se. Jeg er til gengæld helt sikker på, at det kan blive en hyggelig weekend, med Lederhosen,Gemyse og rode rosen.
I juli er der Kunsthåndværker marked i Risør, i Norge. Det sted kender jeg, jeg har i de sidste par år ikke deltaget, men tidligere var jeg der nok 7-8 år i træk. Det er et smukt marked og jeg har tidligere solgt rigtig godt der oppe.
Men dette kræver jo at der er kurve på hylderne, så det er kun et spørgsmål, for mig, om overhovedet at have lyst til at flette. Det har jeg haft de sidste par uger, Heldigvis, ellers er det udelukkende et pres at gå og tænke på alt det der skal flettes, men som af en eller anden grund ikke laver sig selv.
 Min højre hånd, overbelastede jeg i November, via selv samme fletteri. I min panik over om jeg nu fik solgt nogle kurve til julemarkedet på Filosofgangen i Odense, ja så gav jeg mig i kast med at lave det jeg kalder "småtingipil" Altså f.eks. flettede jeg nogle foderkræmmerhuse i rangleteknik, af nogle ret tykke pil. Det skulle jeg ikke have gjort. Jeg har siden haft problemer med højre hånd og håndled. Kiropraktoren har rykket lidt på plads, jeg arbejder med støttebind på, og det er rigtig godt. jeg har vænnet mig til at arbejde med hånden sådan lidt fikseret. Det er absolut at anbefale.
Men først lige morgente og så er der ud over fletteriet, havearbejde hos Kims far i Middelfart og i aften en 40 år fødselsdag.

God weekend til jer som læser med.

Mælkebøttecyklus.

For nogle er de en katastrofe, for andre bare Fandens. Her har vi den i millionvis. Sådan er det og flere kommer til. Der er nok ikke så meget at gøre ved dem. Så jeg valgt at nyde dem , i alle stadier, i lørdags da jeg gik tur her, for at se om jeg evt. skulle få øje på et lille rålam, altså et nyfødt et. Jeg måtte benytte mig af at Kim har været på jagt i Sverige, så kunne jeg luske rundt for at lytte mig til evt. små pibende lyde. Ikke at det er særlig rigtigt at gøre dette, slet ikke, men bare for en enkelt gang, går det vel an. Jeg ved at man både stresser ( dette fortærskede ord) både mor og barn. Så det er ikke noget jeg dyrker. Slet ikke når Kim er hjemme. Næ nej, jeg holder mig i skindet.
 For år tilbage havde vi en rå her, som lagde sit lam ovre ved mit drivhus. Det var fantastisk at se dette helt nye, våde lam. Råen holdt så til i haven, på terrassen, hvor hun åd mine roser, alle vel at mærke. Men jeg blev rigeligt belønnet, jeg kunne stå i køkken vinduet og se lammet die, imedens mor åd roserne. Et ok bytte for mig. Det var så flot et syn som den smukkeste rose. Siden lå lammet tit ovre ved mine højbede, når mor skulle æde. Sådan er der mange fornøjelser i livet, på landet.