Vi har hundredvis af selvsåede Lupiner ude i landskabet. Jeg glæder mig hvert år til at de skal blomstre. Det er faktisk sådan, at jeg får lidt ondt af, at Kim kommer til at slå nogle af dem med klipperen, når han slår stier, som vi kan gå af, sådan nogenlunde tørskoede. De kommer i massevis, det er helt almindelige gammeldags Lupiner, såmænd ikke noget ekstraordinært ved dem, ud over mængden. Desværre syntes jeg, at det går alt for hurtigt med afblomstringen, men det er jo en del af det hele.Alt kommer og forsvinder igen. Det er vel sådan med alt levende. Blot vil man ønske at alle/alt nåede til den naturlige ende af det levede tidsrum. Sådan er det desværre ikke altid, heller ikke i menneskelivet. Men Lupinerne når til vejs ende, nu hvor det er det de skal.
tirsdag den 7. juni 2011
søndag den 5. juni 2011
Fiskerkoneudflugt.
Første stop på Rostrupfiskerkoneturen, gik til Revninge, på Fyn. Vi besøgte Hanne Andersen, som maler billeder inspireret af naturen og landskabet hun bor i. Der var både de farverige sommer motiver og nogle vinter billeder.
Lilian, som har stået for arrangementet af dagens udflugt, havde taget en flaske kold "boblevin" med, så vi fik et glas til rundvisningen, hvor Hanne fortalte om sine billeder.
Derefter gik turen til Galleri KIK i Kerteminde, ganske få kilometer fra Revninge. Kerteminde er en meget hyggelig by, og vi gik på Museums kig og Høkerbutiks besøg.
Der er et par gavle med nogle fine gamle reklamer hvor der er mulighed for at erhverve sig både dette og hint.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor morsomt det ville være at møde en flok cykelentusiaster i fuld trikot på disse cykler. Der er unægtelig sket en del udvikling, inden for dette område.
Vi spiste frokost på Jensens Fiskerestaurant. Der var mange gode fiskeretter på buffeten og der var absolut fuldt hus. Jeg vil nok sige, at de havde fået fyldt op, til over kanten. Køen ved buffeten, hvor man kun kan komme til fra den ene side, var alen lang. Den ene af "fiskerkonerne" spiser ikke fisk, så hun bestilte kylling. Hun fik et kedeligt stykke kyllingebryst med et bjerg af grøn salat. Derefter gik der ca. 20 min. så ankom der en skål på størrelse med et dejfads, med pommesfriter, altså dem af fryse pose slagsen. Det var ikke godt nok. Hvis man laver fiske restaurant, så er det nok det de skal holde sig til. Det andet var for dårligt.
Vi sluttede af med at gå på Johannes Larsen museet, som jeg har besøgt mange gange, men det er værd at se. Han var en fantastisk maler og det er hyggeligt at se hjemmet og stuerne hvor maleren og hans familie har levet. Jeg måtte jo lige tage et billede af denne fine kurvestol. Fint gammelt eksemplar.
I haven er der en lille cafe' som laver rigtig god kaffe og nogle vidunderlige kager. De var værd at nyde.
Lørdagen sluttede hjemme i Lilians have i Bogense, med grill mad og hvad der til hører. Det mest vidunderlige vejr og hyggeligt selskab. Herlig dag.
Abonner på:
Opslag (Atom)