Vinter forråd.

Der er en masse havtorn ude i landskabet. De er smukke, smager elegant, men er nogle sataner at plukke. Det bliver kun til lidt, til at sætte på snaps. Jeg gider ikke at flås og få buldne fingre af at plukke dem. De er også slemme til at brede sig, så vi må gå hårdt til dem med klippemaskinen, for ellers drukner vi i havtorn. Jeg er helt klar over, at de er blevet meget moderne. De er fulde af vitaminer og meget smukke at se på.
Fuld forståelse for, at havtorn marmelade er dyrt.
Nu er det ikke fordi jeg som sådan anser snaps med bær, for at være en del af mit vinterforråd, men alligevel, jeg elsker at samle forråd til spisekammeret. Derfor er der igen i år blevet lavet æblemost, af nogle af de æbler jeg har plukket. Der kommer flere dunke til, men der skal lige være plads i fryseren også.

Som så ofte før når det er weekend, holder jeg kursus. Der flettes kurve af forskellige faconer og størrelser og jeg glæder mig til at komme videre, med de flette projekter jeg har gang i, i mit værksted. Jeg får altid frygtelig lyst til at flette selv, når jeg underviser. Jeg må sige at jeg tilstadighed undre mig over, at ikke alle danskere har været igennem flettemøllen. Jeg har nu undervist i de sidst 20 år, og har haft et utal af glade mennesker igennem mit eget værksted og ude omkring i landet, på højskoler og i foreninger, og der er helt tiden nye som kommer til.

Er du normal ?

På min vej rundt i lokal området, så jeg dette skilt. Det slog mig endnu en gang, som ofte før, hvad er normalitet. Selv syntes jeg jo at kvinder og for den sags skyld også mænd, ikke skal være under 180 cm høje. Skonummeret skal være 43, for begge køn. Ikke at det er let som kvinde, at leve på en stor fod, men i min verden er det jo helt almindeligt, normalt.
Det betyder ikke at jeg kan gå ind i en hvilken som helst forretning, som forhandler sko, og rive en let lækker stillet, i str. 43 ned af hylden. Som oftest er jeg henvist til herre afdelingen, hvor man ikke lige frem vælter sig i stilletter, i hvertfald ikke når vi andre ser på det.
Jeg føler mig helt normal, hvis dette indebærer, at man gør det folk gør mest. Det gør jeg jo i det store hele, bor i et hus med tag og vinduer/døre, går som regel i seng om aftenen, står op om morgenen. Spiser og går på toilettet. Nogle dage tager jeg på arbejde eller arbejder hjemme. Dette med arbejde, er måske i disse tider, ved ikke helt at være normalt, men det anses stadigvæk som det eneste rigtige, uanset om der er arbejde eller ej, til alle.
Hvis jeg skal erkende en vis unormalitet, er det nok, at jeg ikke har haft fjernsyn de seneste 28 år. Det lever jeg fint med, men for andre mennesker er det nærmest uforståeligt, at jeg overhovedet kan overleve. Men rolig, det går helt fint.
Hvornår er man tyk og tynd, i forhold til hvem. Hvis man vejer 150 kg. så er man at betragte som tynd hvis man kun vejer 90 kg. Umiddelbart vil jeg syntes, at man skal meget længere ned på vægt skalaen for at være tynd. Selv holder jeg mig i det store hele imellem 70-72 kg. Sådan meget af hensyn til helbredet. Er det mon normalt. Ikke mit helbred men vægten i forhold til min højde, som tidligere nævnt er de 180 cm.
Gad vide om de på skolen, som har sat skiltet op, har tænkt yderligere over ordlyden, som børnene har skrevet. Dette i forbindelse med, at der skal afholdes Loppemarked d. 29/10 på deres skole.
Måske det kunne være et emne at arbejde med, for børnene. Er det mere normalt at bo på landet, eller er det rent faktisk mere normalt at bo i byen, hvor hovedparten af den danske befolkning jo lever.
Ja sådan er der jo så meget man kan tænke over, heldigvis da, så længe man ikke er blevet dement, og ryger helt ud af den normale virkelighed.

Guds hus ligger på Mors.

Efter et par dejlige, meget rejnfulde og blæsende dage på Mors, ramte vi fynsland igen torsdag sidst på dagen. Først nød vi bare at holde fri, vi er nok ikke så gode til bare at slå benene op og give fanden i at der er ting og sager at gøre i hus, have, brændekløvning og værksted. Vi er bare nød til at flytte os her fra.
Det blev til to overnatninger hos Rosengave i Alslev. Et meget stemfuldt og feminint sted, hvor vi med adgang til eget bad og tekøkken, nød et par uforpligtende dage. Som sagt tidligere, var det lidt barskt vejr, ikke, at vi ikke er vant til det har fra det flade Nordfyn, men når vi havde sat næsen op efter en del udendørs, så blev der lidt ændringer der. Heldigvis er der lunt på Museerne og frisk luft fik vi da også, med og uden svinefarme. De stank nu ikke i de dage vi var der, der var gang i udluftningen oven fra.
Når vi så er ved det med "oven fra" så  må jeg sige, at det jeg blev mest betaget af var de mange små kirker, især dem som var meget små, uden tårn og dikkedarer.

Hvis jeg skal mene noget, så er det, at dette må være et Guds hus. Ikke så meget nos, ikke så meget magtdemonstration og store armbevægelser, blot et hus til eftertanke og ro. Jeg er ikke medlem af foretagendet selv, men kan i det store hele godt lide kirken som bygningsværk, hvis ikke det bliver for prangende, så disse små fine og beskedne Guds Huse syntes jeg rigtig meget om.

På hjemvejen kørte vi til Spøttrup Borg ( som er under restaurering), som jeg også rent arkitektonisk er ret vild med. Igen enkelthed om end stort, men ikke så meget tingel tangel. Ydre og indre voldgrav, og urtehave med alle gode lægende urter. Der kunne man lave sig, mangt et godt afkog.

Yderligere tog vi lige ind omkring Skive, hvor Toke er soldat, han syntes jo at det er et hul i jorden, men vi syntes nu da, at der var lidt by at kigge på. Taget i betragtning at han hovedsageligt, er opvokset her ude på den yderste matrikel i landsbyen Rostrup, så er der dog mere by i Skive. Men han syntes jo at Odense er hans by, så der kan jeg da godt se en forskel. Pr. 1 februar skal han finde sig en lejlighed i Skive, da han ikke længere i uddannelses forløbet, kan bo på kasernen. Han glæder sig til at få lidt mere ro om ørerne, i forhold til nu, hvor han er sammen med mennesker 24/7.

Kaffen vi er blevet budt på, siger vi gerne ja tak til, når vi næste gang kommer lidt nordligere. Der op hvor der ikke lugter og pløjes til kant. I det stor hele, er vores landskab jo vældig kultiveret, ikke mindst der hvor forholdene er til det, hver en millimeter udnyttes.

Her hvor vi bor, er der da også folk omkring, som mener at vi må være enormt rige, når vi "bare" kan tillade os at have 14-16 tønder land som er ren herlighed, med et stort fugle og dyre liv, samt en masse frøer, tudser og  salamandere. For ikke at tale om de mange insekter som klækkes i vandhullerne her omkring huset. Vi har taget vores del af de mange myg i år.