Jeg venter spændt.

Jeg vil lige henvise jer, til mit indlæg om forskønnelse af skraldespande. Birthe som designer disse stickers, har kommenteret ved mit indlæg. Interessant læsning, da hun har været i politisk kontakt her til Nordfyn. En begrundelse for at man IKKE skulle sætte en sådan på sin spand er : At spandene bliver vasket, og at det ikke nødvendigvis er den samme spand man får igen. Se det glæder jeg mig meget til at opleve. Vi har nu boet her i kommunen i 16 år, og aldrig har jeg da oplevet, at der er blevet skyllet noget som helst. Hvis spanden skylle er det MIG der skyller den.
Da vi flyttede her ud skulle vi sortere vores affald i sen sort og en grøn spand. Gæt selv hvilken til hvad. Dette gjorde vi pligtopfyldende, lige indtil jeg en dag var hjemme da renovationen kom. De tippe så både den sorte og den grønne spands indhold i gabet på skraldebilen, den kværnede løs og jeg var måløs. Hvad er det lige i laver, spurgte jeg. Svaret var at det var rent politisk at der skulle sorteres. Der kunne kun køres hver 14 dag og tømmes samtidigt.
Se det er at røvrende folk. Herefter fjernede jeg den grønne spand. Jeg har i årevis sorteret papir, glas, kompost o.s.v. Så det at sorterer kan jeg slet ikke lade være med, men jeg vil ikke pisse på. Forøvrigt skulle der også betales for den ekstra spand.
Det der med skylning af spande, forekommer måske der hvor der er tæt bebyggelse, men ikke har hos os, som bor ude hvor der er lidt friskere luft.

Et par nybyggede sko.

Jeg faldt lige over denne meget humoristiske unge kvinde. Nu har jeg jo flere gange brokket mig over, at jeg har svært ved at finde sko i str. 43, som ikke lige er vandrestøvler, gummi ditto eller kamelulds sutter. Her er simpelthen løsningen.  Marloes Ten Bhømer fra Holland, har simpelthen lagt træskoene på hylden og syntes at sko skal være lidt sjovere end som så. Det kan man vel kun sige er lykkedes for hende.
Jeg er ikke så sikker på, at jeg syntes at de alle er kønne, langt fra. Men der er dog noget over dem, som jeg godt kan lide. Det er fascinerende med mennesker som ser sådan ud inde i hovedet, og som også udfører det  tænkte. Det kan jeg godt lide.
Måske det er her der skal købes julegaver, bare for at se, hvordan reaktionerne vil være. 

Autentiske udfordringer.

Jeg er ved at være temmelig træt af nogle af de ord, i det danske sprog, som bliver brugt i flæng . Der er et par stykker som jeg endnu en gang er blevet konfronteret med i den forgangne uge. Autentisk f.eks. bruges i flæng om mad, boligindretning, livsstil og  hvad ved jeg. Hvis bare du køber en kommode i genbrug ( som er helt vildt moderne i disse fattig tider, hvilket har bevirket at priserne i genbrug er steget meget) maler den hvide så bor du pludselig enormt autentisk. Smid en blomstret klud over sofaen og det er rent Skandinavisk indretning, eller hvad med " få Provence " ind i dine stuer. AUTENTISK, gu' er det da ej. Det er i scene sæt dit liv. Helt ok, men kan vi ikke bare kalde det, det, det er.

Næste ord som jeg er ved at kaste op over: Udfordring. Ja det lyder jo rigtig spændende. Nu kræves der noget, som sikkert er interessant. Her er der tid til at tænke sig godt om, del evt. gode ideer med kolleger/venner/ familie. Vær kreativ ( også et af de slemme)
 Når der skæres så meget ned, på arbejdspladser, som der gøres i disse tider, så skal du se det som en udfordring, når der er en halvering af personalet. Det er ikke et problem, fordi problemer er negativt.

 Men nedskæringer, som går ud over både personale og de mennesker man skal hjælpe, er for fanden da et problem. Hvad ellers. At vi så skal forsøge, at få det hele til at hænge sammen med det halve, ja smile og se det som en udfordring, er sgu et problem. Hvor er tiden, til at løse denne udfordring: Den eksisterer ikke, du skal bare løbe lidt hurtigere. For ingen af os som møder op på arbejde, kunne drømme om at vende i døren og gå hjem, i protest, mod nedskæringer. Men jeg gider ikke at høre på at vi ikke har et problem, for det har vi. Hvis der er nogle som selv tror på, at de sparer noget som helst ved at skærer ned på arbejdskraften, så står de over for en kæmpe UDFORDRING. De tager helt fejl. Der bliver kun flere sygemeldinger af det. Og det er jo et PROBLEM. Ikke mindst for økonomien, som jo vil blive belastet af en stor udgift til vikardækning.
Sådan ser det ud over hele linien, inden for det offentlige, og man er så skide negativ, hvis ikke man ser det som en udfordring. At arbejde med mennesker, påvirker en , hvis ikke det kan gøres ordentligt.

Forøvrigt et af de ord som burde have en meget mere fremtrædende rolle i vores sprog, og på alle arbejdspladser, i hjem og hvor vi mennesker færdes og omgås. ORDENTLIGHED.

Dagens ord AMEN

Hold da helt kæft...

Så har jeg weekend. Jeg gør det ikke, gider ikke, i får mig ikke til det, for nu holder jeg fri. Avis,te og nok en lille lur. Jubiii.

Ablation.... flimmer i forkammeret.

Flimmer i forkammeret, ja jeg kan næsten se for mig at i tænker, ja det har hun sgu da altid haft. Der i er der adskillige som vil være enige. Jeg ved såmænd ikke, om det er sjovere at have flimmer i det øverste kammer, end det er at have flimmer i hjerteforkammeret. Jo, jeg tror at jeg foretrækker at det er hjertekammeret det er galt med, om end det er en temmelig vital del, af det at være i live. At have for meget "flimmer i kasketten " det er alt for besværligt og hårdet. Jeg tror ganske enkelt ikke, at jeg egner mig til at flimrer i den afdeling.
Jeg er nok for egenrådig til at finde mig i, at der er "en anden " som blander sig, jeg ville helt sikkert ikke være let at være sammen med. Så i og for sig er jeg heldig. Ikke at nogle af delene er selv valgte, over hovedet ikke.

Efter pacemaker tjek, den anden dag, måtte jeg sande at jeg er henvist til Ablation. Jeg har tidligere håbet at dette ikke blev nødvendigt, at jeg kunne leve med medicinen som regulator, men det går ikke længere. Jeg håber at jeg bliver mindre træt, mindre stakåndet og ikke er så små svimmel. Det er faktisk ret irriterende.
Nu er der så bare ventetid, den er jeg ikke så glad for. Jeg er nok meget skruet sådan sammen, at når beslutningen er taget, så er det NU vi gør noget ved det. Meget langstrakte projekter er jeg ikke så glad for.

Men lige nu så tømmes der spisekammer, det er et lidt fugtigt rum, hvilket ikke er så godt til et spisekammer. Kim ser på det og kan måske komme med en "håndværker" løsning på problemet. Undvære det lille rum, vil  vi ikke.
Senere flimrer jeg på arbejd, en aftenvagt venter forude.

Der bliver kamp om skraldespanden.

 Når jeg afholder pile flette kurser, har jeg den store fornøjelse at møde mange forskellige mennesker. I just forgangne  weekend holdt jeg kursus, i mit absolut favorit lokale, når der er tale om at afholde kurser uden for mit eget værksted. Det gamle træværksted i Ullerslev Husflid.
Her kom Birthe Krabek, tilbage for at flette endnu en kurv. I løbet af sådanne dage får vi sommetider vendt dette og hint. Denne gang fandt jeg ud af at Birthe brænder rigtig meget for, at vi skal forskønne vore omgivelser. Der i kan jeg kun være enig. Hvis der er grimt, er der ingen grund til at gøre sig umage med at holde ting/bygninger eller uderum ved lige, eller endda forskønne dem.

Birthe har lavet  stickers til bl.a. at sætte på vores skraldespande. De er så flotte og muntre, at det bør være en obligatorisk ting, at vi alle får udsmykket vores skraldespande og containere, alt efter hvad man nu bruger. Tænk hvis vi alle havde så smukke "spande" hvilken fornøjelse ville det ikke også være for renovations folkene, at komme for at tømme dem, jeg er sikker på at de ville blive glade for et sådant tiltag.
Der er mange forskellige motiver, hvad enten man er til blomster, æbler eller et motiv af maleren Agnete Blum.

Jeg vil undersøge, om det er ok at sætte en stickers på vores "spand" her på Nordfyn. Der er nok nogle regler, det er der jo meget her i landet, som siger at man skal have tilladelse til at påklistre en sådan munter stickers. Ikke at den vel vil generer nogle, tvært imod, men der er regler, sådan er det.
Dette er simpelthen årets julegave ide til  skraldespanden og renovatins folkene.
Kig derind og lad jer inspirerer til at få hele gaden/kvarteret muntret op.