Tid til frø.

Så er det ved at være tid til at begynde at så, altså indendørs. Det er nu ikke fordi jeg er nået bare til at tænke på den del, men jeg har lige fået en kasse med en masse små prøver, af forskellige frø forærende. De kommer fra en  ældre tidligere landmand, her i Rostrup. Der ryddes åbenbart op og han støder på dette og hint. Lige hvad denne kasse med frø, som er ca. 60 år gamle, angår, ja så tænkte han at det nok var noget jeg kunne synes om. Det drejer sig om en masse små glas med prøver af alle mulige kål, bønner,foderplanter, tomater og hvad man nu har skulle vide noget om, da man som Frank gik på landbrugsskole, for 60 år siden.
Han har helt ret jeg syntes faktisk at det er interessant, ikke mindst fordi der jo er udviklet en masse på de forskellige sorter af afgrøder.
Spireevnen er det nok så som så med. Alene de små glas med indhold er fine i sig selv. Jeg må op for at høre nærmere om, hvad han ved og husker om nogle af alle disse frø. Hvor mange af dem er rent faktisk de samme sorter som man bruger i dag, om nogle.

Kramsfælde.

For en kurvemager som mig, er det altid interessant, når jeg støder på noget som er lavet af pil. Jeg kan rigtig godt lide gamle redskaber, så som ruser, hønseburer og fælder som den her afbillede. Jeg fandt billedet i bogen Herregårdsjagt i Danmark af Jesper Laursen. Man kan så diskuterer, om det er måden at fange sin aftensmad på.
Fugle af arten solsort, sjagger og drosselarten som sådan, blev i gamle dage kaldt kramsfugle. Det var i de bedre kredse, en meget fin spise.
Det kan nu ikke være meget der er på sådan en lille fyr, men der har selvfølgelig også været så mange andre rette på bordet, så den har jo nok ikke ligefrem skulle mætte nogle.

Efter forsiden af bogen at dømme, har der været tid til et glas champagne, imellem såterne. Om der her har været tale om Hubertusjagt, tja det ved jeg ikke. Det er måske ikke kun til Hubertusjagt, jægerne bærer røde jakker og hvide bukser. For lige at henlede jeres opmærksomhed på det væsentlige, på billedet, bør i rette blikket ned i venstre hjørne. Ganske rigtigt champagnen er transporteret ud i skoven, i en kurv.

Kurve var simpelthen en nødvendighed tidligere. Første helt op i 60'erne, da vi begyndte at bruge plastik i stor stil, gled kurve som primær emballage ud. Jeg husker at Kurvemageren H.C. Andersen i Harndrup her på Fyn, fortalte at han igennem mange år, b.la. havde flettet et utal af kurve til syreballonger.
Kurve er tilbage igen, nok mest som signalværdi. Vi indretter og stiller an, som aldrig før. Det jeg kalder iscenesætditlivagtigt. Men jeg kan kun medgive, at kurve kan man ikke få for mange af, i modsætning til hvad nogle, især mænd, tror.
 Glædelig sensøndageftermiddag.