lørdag den 23. juni 2012

Så er det grønne bevis i hus.





Formiddagen har jeg tilbragt bag rattet i Land Roveren. Ikke kun på landevejen, men også i mudder, dybe hjulspor og stejle stigninger og ditto skråninger. Den nye gearkasse i LR'eren holdt og undervognen er intakt. Det var skide sjovt at kører i smat, sidde fast og holde vejret nu og da. Jeg havde en rigtig god instruktør med ved siden af, som guidede mig igennem. Som altid sker der jo et eller andet med de her biler. Der går ikke mange øjeblikke, før der er en motorhjelm åben og der stimles sammen. Det er de her LR folk rigtig gode til, altså at stimle sammen og glo ned i motorrummet. Denne gang gik det voldsomt ud over en køler, som simpelthen blev slået i stykker af et sprunget træk tov.


Men ellers fik en del af bilerne den rigtige farve set fra et Land Rover synspunkt. Arbejdet kaldte for mit vedkommende så vi kørte hjem og de øvrige deltagerer kørte videre i mudder og smat. Der var store smil over hele linien, bortset fra ham med den smadrede køler, han har kun udsigt til udgifter.





God søndag.

fredag den 22. juni 2012

Hyldemarmelade og hane solidaritet.


Hylden har været i blomst her i den sidste uge, og jeg har lavet to hold Hyldeblomstsaft. Der af følger så det aller bedste, nemlig Hyldeblomst/citron marmeladen. Jeg er vild med både duft og smag. Det er noget af det mest sommerlige. Jeg har lavet denne marmelade i en del år, efter at have fundet opskriften  hos Camilla Plum. Fryseren holder nu saften frisk og marmeladen forsvinder ret hurtigt. Det smager fantastisk i samspil med flødeskum til kage eller is.


Det er let at lave, for det er der jo allerede, altså når saften er siet fra. Vej "Mumset" af og tilsæt så 200gr. sukker mindre end der er "Mums" ( ellers bliver det for sødt til mig ). Jeg koger det lidt, og bruger så min stavblender til, at findele marmeladen med. Lad simre til det bliver blankt i farven, hvis man kan sige sådan. Hæld på glas og himlen vil åbne sig, når du sætter dig med et stykke godt brød eller det god hjemmebagte knækbrød, nu med Hyldemarmelade.



Bare for lige at holde en opdatering på mit dyrehold, så er Juliana stadigvæk liggende på sine æg. Driva - Dan har som tidligere bemærket, raget en mindre depression til sig.  Han keder sig så det vil noget. Juliana er utrolig trofast med sin rugning og Driva-Dan har ikke en chance. Han har nu valgt at være solidarisk med fruen ( eller også er han bare desparat ) han ligger simpelthen i indgangen eller udgangen om man vil, så hun på ingen måde kan smutte forbi ham, hvis hun mod forventning skulle lette gumpen fra æggene.



God weekend til jer som har en sådan fri. 

mandag den 18. juni 2012

Sikker bopæl.



Ja sådan er der jo så meget. Nogle går med livrem OG seler, andre bor i en styrthjelm. En gedehams har slået sig ned i Toke's  styrthjelm, som hænger i garagen. Jeg er nu ikke helt sikker på, at den får lov til at fortsætte med det. Men det er jo fascinerende at se, det fine arbejd den laver. Der er pulserende liv i en del af hullerne, så der er vel grobund for en hel familie, og de har en størrelse som vil noget. De kan absolut høres når de kommer flyvende.