torsdag den 11. oktober 2012

Der samles forråd.



I den kommende uge ser de noget anderledes ud, efter en tur i mostpressen. Der er massere af æbler her i år, i modsætning til sidste år, hvor det hovedsageligt kun var Belle de Boskoop træet som gav noget. I år ser det helt anderledes ud, men desværre er der ikke rigtig tid, lige i øjeblikket, til at får plukket og samlet alt det jeg gerne ville. Men der bliver sikkert samlet  rigeligt til det vi kan indtage.

God fredag ude i den store verden

Evelyn slægter morfar på, kun godt en uge gammel.



Morfar og Evelyn får sig en eftermiddags passiar.  Ja, du har sikkert som jeg,  lagt mærke til at hårgrænse og  hårpragt er af samme tykkelse. Når hun så får lært at ryge pibe også, ja så kan de to komme ud at kører traktor, sætte krebseruser og skyde lerduer. Hun er helt vidunderlig, opfører sig eksemplarisk, spiser, sover og sk.... Så skal hun bare lige finde ud af, at sove lidt længere om natten, så kan det ikke blive bedre. De nybagte forældre forguder hende, og klager ikke trods manglende nattesøvn.  De er fuldt ud tilfredse med resultatet.


søndag den 7. oktober 2012

Havtorn, svampe i forskellige stadier.



Der er massere af Havtorn på buskene her ud, så jeg har klippet en stor spandfuld af og de ryger lige i fryseren, da de ellers er et rent helvede at plukke. I første omgang, vil jeg lave havtorneddike af dem. Hvis jeg så skulle nå at klippe flere, ja så kan der blive til marmelade også.


På min tur rundt fandt jeg forskellige svampe. Jeg aner ikke hvad det er for svampe, men jeg syntes at tanken om at de muligvis er spisbare, og at de blot står lige her uden for døren, er dejlig. En dag med mere end de obligatoriske 24 timer, må jeg lærer lidt om hvad der er hvad.


Nogle er meget små og fine.




Andre igen er store og grove.





og atter andre fungerer som halvtag over en forladt rede.


 Blækhatten her er kun lige begyndt


og dens artsfælle er ved at gå i sig selv igen... Sådan er verden så forunderlig.


Velkommen til verden..

den yndigste lille pige er født. Og lille er hun, 49 cm. og 2800 gr. Rent vidunder, hende kunne jeg sidde og kigge på i timevis.
Og jo, jeg ved det jo godt, det er det mest naturlig i denne verden, der findes milliarder af slagsen, men hende her hun slår dem alle. At sidde med en knap et døgn gammel lille yndighed i favnen, det er helt fantastisk.
Kim holdt ud under hele fødslen, som strakte sig over lidt mere end et døgn. Han jamrede og ævlede, vadede uroligt rundt, vågnede om natten og i det hele taget, var han helt ulidelig.
Selv må jeg hold helt ro på, ikke lade mig gribe af alt det som kan gå galt. Jeg tror altid på at det går som det skal, i det tempo som noget sådant jo så går.
Nu er hun her og det er helt ubeskriveligt så sød hun er. Endnu et under er hændt, i denne verden.  Intet mindre.
Vi tilbød faktisk de meget trætte forældre, at vi da kunne tage hende med hjem, så de kunne sove, men trods træthed takkede de nej. Mærkeligt.