fredag den 2. november 2012

Det gode hundeliv.

Der er helt sikker rigtig mange forskellige meninger om, hvad der er et godt menneske liv. Men hvad er så et godt hundeliv. Det er der også mange meninger om, og er der noget der kan få folk op af stolen, så er det hvis lille Fido ikke har et godt liv. Det er virkelig noget der trækker overskrifter. Det gør det da heldigvis også, når mennesker behandles dårligt. Men er der nogensinde nogle, som har hørt om at en eller anden med en helvedes masse penge, har testamenteret dem til Børnenes ve og vel eller til en døgninstitution. Måske hører man bare ikke om det. Men kattenes værn og dyrenes ve og vel, til godeses dog nu og da.

Nå men egentlig ville jeg bare lige fortælle en lille historie fra det virkelige hundeliv. Et for os her i huset set, godt et af slagsen.  Haldur, som hushunden hedder, er af rasen Tysk jagtterrier. Ham er der rigtig meget energi i og han er en godt ræve hund ( her har vi den første "antændelses" oplysning) Han var her sidst på eftermiddagen, med sin jæger ven Kim, ude på matriklen for at kigge efter ræv. Det endte dog i en flere timers lang venten, graven, gøen og småvæsen. Det viste sig at Haldur gik i en af rævegravene, hvor der sad en Grævling. Sådan en er ikke bare lige at få til at flytte sig.

Længe efter mørkets frembrud fik Kim gravet sig ned til kedlen, hvor der er låg på, så Haldur kunne komme ud den vej. Til jer som ikke er Grævlinge kyndige, eller for den sags skyld Ræve kyndige, så har graven flere udgange. Grævlingen trækker en masse tørt græs ind i graven, hvilket jo er ganske fornuftigt. Dette blev så presset sammen i den modsatte udgang/indgang, og der var derfor kun en udgangs mulighed og der sad henholdsvis Haldur og Grævlingen på skift og spærrede. Ingen af dem havde til sinds at give sig. Vi kunne stå oppe over graven, og hører hvordan der blev gøet og hvæset. En Grævling kan sagtens slå en hund af Haldurs størrelse ihjel. Så vi var meget glade da Haldurs bagparti viste sig i kedlen hvor Kim havde gravet fri. Haldur var meget tilfreds og lidt utilfreds med at blive løftet op der nede fra. Han sover meget tungt nu, er træt de næste par dage med. For en hund som Haldur er dette en del af et godt hundeliv.
Hvem der så kan fatte det.
 
Grævlingen lister nok af der oppe fra i nattens løb, efter at være blevet forstyrret.

mandag den 29. oktober 2012

Det gode liv .

Hvad sker der så her på Bolmerodet, sker der i det hele taget noget. Jo, det gør der da, dette og hint. Her som hos i andre, er efteråret sat ind og der har været et par fantastiske smukke helt sprøde og skarpe morgener. Det nyder jeg meget.



Der er stadig æbler som skal plukkes og sendes til mostning, kurve der skal flettes, kursister der skal undervises og penge der skal tjenes. 
Forråd skal i hus, og heldigvis kan der jo syltes i mindre portioner, i disse kummefrysetider.  Jeg må endnu en gang konstaterer at jeg føler mig enormt rig, når jeg står der på stigen og plukker æbler, i baljevis. Så strejfer mine tanker det, som der tales så meget om, Det gode liv. Hvor er det dog individuelt, hvordan man opfatter livet og hvad det skal indeholde. 
Nu er det ikke sådan, at jeg ikke kunne drømme om det ene og det andet, at noget kunne være anderledes, men det er ikke det der fylder i min hverdag. Alt det som jeg ikke har mulighed for. Jeg forsøger at være her, lave det jeg gerne vil, være sammen med mennesker jeg kan lide at omgås.  

Når jeg læser aviser og hører radio, undre jeg mig til stadighed over at der kun tales om vækst.  Vi har ikke bestilt andet i flere generationer, og vi vil altid udvikle os, være nysgerrige og søge nye muligheder. Jeg undre mig meget over den manglende solidaritet, i disse tider med stor arbejdsløshed.  Vi har et kæmpe hus fuld af politikerer, som vi forøvrigt selv har valgt, som tilsyneladende ikke aner en hyleden fis om, hvad der rører sig ude hos de borgere som har valgt dem. Det bliver spændende at få akutpakken lukket op , med adresselisten på alle de omtalte arbejdspladser.Der bliver højst sandsynlig nogle, som møder op allerede aftenen før  og sover på Christiansborg slotspladsen, så de kan få fingre i at af de mange job. Lidt synd at de ikke har offentlig gjort adresselisten noget før. Der er rigtig mange, som i lang tid har levet i et,mindre helvede, bare ved tanken om ikke at kunne deltage  i familie forsørgelsen. 
Jo det er ganske vist den kolde tid vi går i møde. 

Her har jeg mit på det tørre, brænde i ovnen, æblemost i glasset og æbleflæsk på brødet. Jeg håber for jer som læser med her, at i klarer jer og har mulighed for at leve et godt liv, efter eget valg.