Aftentur, med hvad man sådan render på.

 På min aften tur i går aftes, efter et lettere torden og regn vejr, fortabte jeg mig i alt det der er at kigge på, nede i "Oves skov" og ellers rundt på jorden her.

Noget har stået og står der endnu. Sådan forbliver det nok.

Andet havde en gang en anden funktion, det har det ikke mere.

Ingen tvivl om at dette strammer ret voldsomt. Det gør det så.

Der er en vis omsætning i alt det somblot er ude, med eller uden funktion.

Nogle gik en gang for mange år siden ud og ind her. Det er ikke længere tilfældet.

 

Slåen buskene er tykke af blomster, der dufter meget let og elegant i deres nærhed.

Der gik nok omkring 40-50 gæs, oppe på naboens mark. Den er ny tilså et, dejlig frisk grøn og saftig. Jeg er ikke i tvivl om, at naboen er mindre begejstret for disse mange gæs, end jeg er.

Jeg forstår jo ikke, at denne dejlige bolig er ledig. Tænk at blive klækket ud her. Det kan kun gå godt.

Hvad der er op og ned her i livet, tja, det kan man ikke altid være helt sikker på.

En enkelt tabt underkæbe, har vi også, let begroet. Fint klække sted til nogle flere myg.

Naturen her sin helt egen orden, om end jeg hellere ville have haft, at denne rov fugl havde beholdt hovedet på.

En vis lighed med en elefantfod, men det er det dog ikke.

Lidt ud over kanten må man jo nu og da.

Det blev en længere tur, end jeg havde tænkt mig, klokken blev lidt sen og derfor først aftenindlæg nu her til eftermiddag.

Hall faldt, Juliana holder sig.

Jeg bliver inspireret af snakken og skriverierne, om drivhuse, som er under opførelse rundt omkring i det ganske land. Nogle store andre små, aluminium, eller træ, plastplader eller glas.

Selv har jeg et Juliana drivhus, sådan et som opfylder bygnings kravene, uden ansøgning om opsætning. Men Juliana er ikke mit første drivhus.
For ca. 12 år siden fik jeg det første drivhus, et Hall. Jeg satte det selv op, da det der med drivhus og haven som sådan er mit domæne. Ja, det er så ikke helt rigtigt, for Kim gravede ud og støbte et fundament til huset.
Jeg havde meget glæde af det, og var så dum at plante et figentræ der inde, som noget af det første. Det står endnu, bliver enormt stort hver sommer, kravler ud af vinduerne, giver hundredvis af figner, som ikke når at modne, bortset fra nok en 20  stykker.
Den første vinter blæste drivhuset det i en million stykker, jeg glædede mig over, at jeg da ikke havde spildt min tid med at vaske det af efter endt sæson. Det blev samlet op om foråret og jeg satte et nyt drivhus op, også et Hall. Denne gang gik det lidt hurtigere, nu havde jeg jo lidt erfaring. Den samme triste skæbne, blev dette hus til del.

Endnu en gang stor glæde over at jeg da ikke havde spildt tiden med at vaske det af. Figen træet overlevede også dette havari.

Foråret kom, som det da heldigvis altid gør. Jeg satte nu et nyt drivhus op igen, denne gange et Juliana. Jeg giver mig ikke, heller ikke over for stormens rasen.
Juliana står der endnu, der har været storm og regn og rusk.  Kun få revnede glas og måske en dør, som har slået sig lidt, men det lever jeg gerne med.

Der er tomater og agurker, såede sager som basilikum og persille, blomster o.s.v. Huset er ikke proppet med planter, når jo altså der er jo også to citrustræer og et oliventræ. Alle i krukker. Vi har faktisk meget glæde af, at sidde der ude og spise om aftenen. Denne aften vil blive den første i sommer, hvor aftensmaden indtages i drivhuset. Vi bor ret forblæst, Så drivhuset gør det muligt at få glæde a
f "udendørs" spisning, også på kølige dage.

Forøvrigt finder jeg stadigvæk glasskår i drivhus og jorden omkring. Da det andet drivhus blæste i stykker var i 1999, jeg  mener at det var der orkanen kom her forbi. Det var nærmet sprunget i luften, glas og aluminiums rammer var over alt i haven.

God havefornøjelse til jer alle, med og uden drivhus.

Så er pilen onduleret.

For halvanden måned siden, sådan ca. fik vi nedlagt en del af pilen, som jeg har dyrket i mange år. Det har ikke været høstet i en del år, og bliver derfro bare stort og ikke særlig kønt. Men de mange stubbe skulle jo gerne væk, da der ikke skal være pil der mere.

 

Maskinen her har vi ventet på et par uger. Endelig, på denne smukke dag kom "Fræsermanden" Det var helt utroligt så effektiv han var. Det tog max.  halvanden time, så havde den ædt hvad der stod af stubbe. 

Kim fik hurtigt spændt vejafretteren bag på den gamle Ferguson, og så blev der jævnet ud. Nu skal der sås græs og forskellige blomsterfrø. Vi har her på matriklen en masse Lupiner.  Når de sætter frø, så vil jeg med gavmild hånd sprede Lupinfrø ud over stykket her. Så kommer det der kommer, hvor det kommer. Det vil jeg glæde mig til.

Solskinspigerne.

Så er det forår. Sådan er det bare, for Solskinspigerne har været her. De kommer når solen skinner, og der flettes i fire dage. Det er seks gode stærke ,og kloge kvinder. Rigtig godt selskab, som man bliver klogere af at være sammen med.

 Det er værd at tage med, ikke mindst fordi der bliver grinet meget, livet bliver vendt og drejet. Der er helt bestemt tunge problematikker her og der. Dem når vi også rundt omkring. Det er en berigelse at være sammen med dem. Jeg håber at vi vil holde fast i vores tradition mange år endnu.

 Der laves forskellige kurve, alt efter hvad den enkelte har lyst til og hvad pilen kan.

Da vi alle bidrager til det fælles frokostbord, spiser vi rigtig godt og gerne meget. Kager må der være, hver dag.  Vi har aldrig manglet noget.

Jeg har massere af tykke pil og det er tiden nu for afbarkning. Så også det blev nået.

Søndag kl. ca. 16 er bilen ved at være pakket og de fleste drager til Sjælland, der er blot en enkelt som bor i Odense. Forhåbentlig er de blevet klogere pil pilen, end da de kom. De har lært nyt, fået mere erfaring og alle nok lidt tungere end da vi mødtes i torsdags.