mandag den 1. februar 2010

Udsyn.



I går besluttede jeg at begynde nedrivningen af det gamle hassel hegn, som har stået der de sidste 8 år. Det har de sidste par år været råddent, og nu hvor jeg kan kigge ud i haven, fra mit værksted, skulle der altså  laves frit udsyn.
Når sneen har ligget tyk og hvid på hegnet, har det set meget smukt ud, Men nu stod det rent igen og jeg kunne komme til at fjerne det, uden at blive gennemblødt også. Det viste sig at stolperne faktisk var friske nok. Dem bruger jeg til noget andet, de røg ind i træskuret.





Egentlig lavede jeg, i sin tid, hegnet for at tage noget af blæsten som meget tit står lige ind fra vest. Det har kostet et par drivhuse og ikke mindst besvær med at få planter til at komme ordentligt i gro. Nu tager jeg chancen på at der er kommet lidt buske og andet op som kan beskytte mod vinden.
Jeg glæder mig til at sidde i værkstedet og flette, med alt det gode lys i rummet.
Der er selvfølgelig blevet lidt mere åbent op til naboen, men når det hele grønnes er det tæt igen.

1 kommentar:

  1. Hvor bor du altså smukt og hvor er flethegnet dekorativt med sneen på :)

    SvarSlet