fredag den 18. august 2017

Jeg tager i fængslet..





Jo du har læst rigtigt. Denne weekend tilbringer jeg i Fængslet i Horsens. Den danske Pileforening holder det årlige Marked der. Samtidig er det 20 år siden at foreningen startede.

Der vil i fængselsgården være boder hvor du kan se/købe kurve, pil og andre livsnødvendige sager.

Jeg er der sammen med gruppen Baskets4life. Vi får helt sikkert et par gode, sjove og hyggelige dage sammen. Måske ses vi , kom endelig og hils på.

God weekend



Findes virkeligheden, i så fald hvis og hvor.




Med god tid, følger tid til at tænke, det kan jo være både godt og ondt. For meget tid kan medfører for mange bekymringer, for store luftkasteller eller udvikling af  "talen med sig selv" Det er godt at have andre mennesker at tale med og nu og da om.

Når jeg færdes ude eller i mit nære miljø, består de mennesker jeg møder af mange forskellige slags, både i erhverv og alder, socialbaggrund og livserfaring. Det med livserfaring syntes de fleste vel udpræget hører sammen med alder, hvilket da ofte er sandt, men ikke nødvendigvis.
Her er det så at VIRKELIGHEDEN kommer ind i billedet, hvad er VIRKELIGHEDEN  egentlig for noget. Er det noget vi lever i sammen eller hver for sig., eller måske både og. Hvad /hvem er det der definerer hvad VIRKELIGHEDEN  er for noget.

Findes VIRKELIGHEDEN  i Gjellerup Parken, Vollsmose, Charlottenlund, Hasseris, Rostrup, Århus, Fjaltring, Struer, Åbenrå, Frederikshavn, Thyborøn, Karise  eller...eller.. hvor.

Er VIRKELIGHEDEN ude  hos håndværkerne på byggepladserne, dem i ved med arbejdstøj og leverpostejs mad. Er det i banken, hvor de ansatte sidder og roder med papirer/penge og rådgiver os i hvordan vi overlever rent økonomisk. Hvad med mekanikeren , ham ville jeg nødig undværer. Landmanden, især ham der tænker sig om, ham/hende kan jeg da heller ikke undværer. Pædagogen og læreren som tager sig af det som vi skal bygge resten af min/vores fremtid på, ja, nemlig vores børn/børnebørn. Hvad med plejehjems ansatte, sygeplejesker, læger, butiksassistenten, cheferne i DR. politikerne og sådan kan jeg fortsætte i en uendelighed.

Er det familien med misbrugsproblemer, er det den gamle på plejehjemmet som aldrig får besøg, den hjemmegående husmor, den stressede unge familie, den sygemeldt eller den arbejdsløse , den studerende, den enlige forældre, de handikappede, småbørn eller de helt unge, flygtningene, bandemedlemmerne.


Er  det hos dem i boligforeningerne, dem på landet, dem der bor helt ude ved havet, dem med de største villaer, er det dem der bor på Christiania, eller dem der bor i sommerhus eller kolonihave.

Hvem af os er det som lever i den rigtig VIRKELIGHED.  Lever vi alle i mere end en VIRKELIGHED, jeg tænker på den man har helt privat og den der er når/hvis man er på arbejde.
Er VIRKELIGHEDEN kun for dem som arbejder der,  hvor der i den sidste ende er et færdigt produkt.

Personligt har jeg aldrig arbejdet med noget, som endte ud i et håndfast produkt. Min indsats her i samfundet, har været at tage mig af de unge, som ikke kunne rummes i "den måske VIRKELIGE " verden. At hjælpe handikappede som havde brug for hjælp, til absolut alt ,i døgndrift.  Se det er ikke job der er prestige  i. Det er udelukkende udgift for samfundet. For rigtig mange mennesker anses det ikke for arbejde. Samtidig har jeg da også mødt en del mennesker igennem livet, som har givet udtryk for " at det er da godt, at der er nogle som kan holde til det "  Disse mennesker har fuldstændig ret, de fleste ville ikke  "overleve " ret længe med de såkaldt "utilpassede" Alene ordet, kan I høre det .



De handikappede skal jo både have mad, måske mades, bades og have skiftet ble. Her taler vi om voksne mennesker, ikke småbørn. Kommunikationen kan være vanskelig, hvis den beboer du tager dig, af intet sprog har og vedkommendes fysisk/psykiske udvikling forhindrer noget videre tegnsprog.

Se for nogle anses disse job ikke for en del af VIRKELIGHEDEN, de ses kun som  udgift. Det er jo rigtig nok, men  dette er  VIRKELIGHED for nogle.
,
Handler det i bund og grund om at vi alle sammen helst skal gøre det samme, så vi kan genkende os selv i alle de andre, så vi ikke bliver usikre på om "man" nu er en del af VIRKELIGHEDEN ? 

torsdag den 17. august 2017

Du kan nå det endnu.

Ja hvis du skulle få lyst til at komme ud til havet, der hvor der er lidt gang i det, så kan et besøg på Bovbjerg Fyr anbefales. Der er fantastisk flot. Høje skrænter gang i havet og smuk udsigt, så langt øjet rækker.

 







Fornemmelsen af uendelighed, er fascinerende, den evige bevægelse. Det er noget af det smukkeste for mig.



Lyden af bølgerne og ikke mindst lyden af stenene som ruller,  når bølgen trækker sig tilbage.



Det var ikke voldsom hårdt vejr da jeg var der, tidligere på måneden, men når jeg bor på Fyn og er omgivet af vand, er der stadig en kæmpe forskel fra hvad jeg plejer at se.



  Bølgebryderne er meget flotte som de ligger der og tager imod i en uendelighed.



Måske undre du dig over hvorfor i al verden jeg er kørt helt over på den anden side, blot for at kigge på vandet og hører lyden af rullende sten. Ja, det kunne jeg sagtens finde på , blot for at høre havet og blive blæst næsten omkuld.

 Jeg havde en aftale med resten af gruppen Baskets4life, som jeg er medlem af. Vi skulle hænge en udstilling op i bygningerne ved fyret. I og med at fyret bruges dagligt, som cafe' og samlings sted er det ikke alle rum det er let at hænge op i. Det blev dog alligevel en fin udstilling med titlen Dimentioner.





Vore bølge består af 11 elementer, som vi hver i sær har lavet, ud fra en given tegning. Der er restriktioner på materialet , som i denne forbindelse skulle være naturmateriale  med frivilligt materiale til evt. dekoration. Pindene /bundterne skulle stå lodret.
Det er et stort værk og jeg kunne godt have tænkt mig, en højere væg og mulighed for at have ro omkring. Der står borde og stole i rummet, da det bruges til møder og foredrag o.l.




En anden var noget med ben, samtidig var der et bestemt mål som skulle holdes.










 Mobilen  skulle holde en længde på 2 m og 15-20 cm bred. Materialet skulle være naturmateriale. Ud over det naturlige materiales farve måtte kun hvid forekomme.



Emnet knuder, skulle holde et mål på 10x10x10 cm. Materialet var valgfrit





Knuder kan jo være så meget, store , små eller have en funktion eller blot til undren.





Vækst var et andet emne,  Stalagmitter  var inspirationskilden. Materialet var valgfrit.




Net måtte vi have med nu hvor vi er ude ved havet.





Med udsigt over havet, står der en meget flot skulptur af kunstneren Erik Heide. Den er meget stærk og man får fornemmelsen af at den vil stå i al evighed.


Cafe' Bovbjerg Fyr  kan varmt anbefales. Den drives af frivillige kræfter som er meget aktive, der bage, steges og regeres.
Gå ned af de mange trapper og hør lyden af rullende sten, kig efter søpindsvin, hulsten eller iland drevet vraggods , bliv blæst igennem på en god dag. Derefter er det hyggeligt at gå i Cafeen og få lidt at spise og drikke.
Udstillingen hænger der til den 1 september, hvor vi kommer igen og piller det hele ned. Der er fri entre.

Udsigten fra fyret er selvfølgelig betagende. Tag de mange trin der op, hold på hat, stok og småbørn.

God fornøjelse.

mandag den 3. april 2017

Der er fuld gang i det hele.


Der er vel ikke så meget at sige. Vi har nok alle opdaget det. For mig er det forår, når Hestehoven skyder sin smukke røde blomst op af jorden. Nu tager det virkelig fart derude.  Der er fuld gang i fugle af alle arter lige uden for vinduet. De starter forholdsvis tidligt om morgenen nu, så jeg vækkes tidligt. Det er en vidunderlig tid. Jeg elsker den tidlige forårssol, den må jeg ud og nyde. Når først vi når hen på sommeren og temperaturen stiger til 25 grader eller mere, så holder jeg mig inden døre.
Jeg håber at i alle  har mulighed for, at komme ud i lyset.

torsdag den 9. marts 2017

Der hvor tændstikmanden slog svensken.




Lige præcis der tilbragte Kim og jeg dagen tidligere på ugen. Der er selvfølgelig tale om den lille ø , Marstrand. Der er bilfrit, så man sejler med en lille kabeltrukket færge over til øen. På denne årstid er der meget stille, vi mødte kun nogle få lokale, som absolut ikke hilser på fremmede. Måske hænger det sammen med, at de i vintermånederne tilbringer livet i en tilstand af indre ro, opladende til sommerens invasion, af kendte, kongelige og andre  svenskere som tilsyneladende er velhavende. Det skulle efter sigende, være svaret på Skagen, som nogle kender her fra Danmark.





For os var det selvfølgelig fæstningsværket som var interessant. Et enormt stort og meget flot bygningsværk. Jeg bliver altid imponeret over, hvad man til alle tider har formået at få stablet oven på hinanden, ikke mindst under forhold som ikke ligner dem der bygges under i vore dage, hverken hvad angår hjælpemidler eller sikkerhed. ( her tager vi lige en parentes, for der er jo i de senere år blevet slækket på sikkerhed, til fordel for billig arbejdskraft uden krav på noget som helst, men det er her en anden historie)


Øen er nærmest et stort fjeld, som har de begrænsninger det nu er at leve på sten. Ikke så mange grønne områder så det gør noget. Derfor var det en glædelig overraskelse, at se der på øens eneste flade stykke var anlagt en fodboldbane. Herligt at intet er så helligt, at der ikke trods historisk monument, kan anlægges lege område når nu det er det eneste flade stykke græs.
Som det fremgår af billederne havde vi om aftenen/natten fået sne, det fremhævede de smukke klipper og gjorde det lidt svært at færdes, tærrenget er jo ret stejlt og Kim med et dårligt ben var lidt af en ynk at se på , når han klamrede sig til stakitterne rundt om de haver vi passerede. Men der var ikke så meget andet at gør. Vi tog det hele i adstadigt tempo.







torsdag den 23. februar 2017

Underholdning i det små....


Der skal som regel ikke så meget til, før et barn er underholdt. Klassikeren er her den obligatoriske vandpyt, spand, skovl og så sand/småsten. Det kan der flyttes på i lang tid. 


I mellemtiden iagttager farmor fuglenes aktiviteter. Der er godt gang i redebygningen. Skaderne havde travlt med at samle pinde til redebyggeri. 
Jo livet er rigt.

fredag den 10. februar 2017

Uden hjælp fra menneskehånd.




 Under min gå tur med det sidst tilkomne barnebarn, Arn, så jeg dette smukke syn. 1000 vis af siv langs Søndresø i Viborg. Så smukt med is dråber og issokker om sivene. Naturen er forunderlig.




Og sådan er der så meget man kan forundres over.  Tænk blot ved temperatur ændring opstår dette.

torsdag den 2. februar 2017

Man skulle overhovedet ikke være høne.....



Så er der nyt fra hønsegården. Ikke godt nyt sådan er det ikke, her ude på udmarken i Rostrup. Desværre glemte den her boende rævejæger, at lukke lågen ind til hønsegården. Det gør man ikke ustraffet. Ræven lurer lige om hjørnet, det har den gjort før, udskiftningen har igennem årene været jævnt fordelt.
Status lige nu er 2 forskræmte høns tilbage, de har ikke forladt hønsehuset siden ræven snuppe de to øvrige høns og hanen. Skide træt af det er jeg, men jeg må ud på det frie "Tinderhønsemarked " jeg har ladet mig fortælle, at man der kan vælge og vrage. 
Jeg skal ikke underholde så meget her, om ham den herboende såkaldte rævejæger samt hans Tyske jagt terrier. De har frygtelig travlt hver weekend, med at skyde ræve rund om på Nordfyn. De skyder bare ikke nogle her, gravene er tomme. 

lørdag den 28. januar 2017

Man sku' ha' været rovfugl.


 


Men det er de ikke, mine 4 høns og deres hane. De må stå der bag hegnet og holde øje med de utallige frit flyvende bevingede artsfæller. Dem er vi rigtig heldige at have en masse af, i alle størrelser, de små fine, duer i mangetal, rovfugle i en lind strøm. Vi har det hele. Det har vi haft hele tiden, uanset influenza eller ej. De er jo ikke sådan lige til at holde inde. Tilsyneladende er der nu en lettelse i reglerne , det bliver nu muligt at lufte sin due og sin Rovfugl/falk. Det sætter jeg stor pris på, har faktisk overvejet, om jeg skulle luske mig til at at starte flyveøvelser med hønsene. De er ikke top flyvere, men de kan nu god flyve, om ikke andet  så op på køkkenborde, stole og de underste grene i mirabellerne som de bor under.  
Selv holder jeg helt lav profil, med min egen uge lange influenza. Jeg har kun forladt matriklen og huset ganske kort i disse dage, Jeg skulle jo nødig bures inde, om end jeg helt sikkert smitter. Men det er selvfølgelig en helt anden snak.






tirsdag den 24. januar 2017

Oplagt eller nedlagt.


 
Det første er sjovere end det sidste, alt efter hvorfor man nu er blevet nedlagt. Men jeg er nedlagt på den ikke sjove måde. Influenzaen har indtaget mig, så det er næbet i vejret, pinex inden for rækkevidde og så under dynen. Spild af god tid. Men det får jo en ende, så jeg dukker jo ud af fjerene på et tidspunkt. Jeg håber at i andre bliver sparet for "turen "