Nu kan der faktisk høstes.

Ja så er det faktisk nået så vidt, at det skulle være muligt at få lagt noget pil ned. Jeg har i 20 år høstet rigtig meget pil, i de senere år har jeg høstet meget lidt pil. Der er flere grunde til at jeg ikke orker det mere. Jeg er blevet ældre, kræfterne er ikke hvad de har været. Når jeg dyrker uden at sprøjte pilen, ja så kommer der jo insekter i og dette giver for meget pil, som skal frasorteres, men dog skæres og sorteres fra.
 Så altså en masse er blevet til store kraftige pil, som er fine til hegn. Noget har jeg så holdt som et års pil. Hvilket vil sige at de skæres hvert år. Men det er ikke meget.
I dag var jeg lige ude for at skære lidt til nogle snoede træer. Vejret var vidunderligt og jeg vil nødig gå glip af det.

På min tur rundt på jorden, stødte jeg på forskellige af de træer, som Kim for år tilbage, ikke kunne lade være med at gå og sno. De er nu blevet sjove at se på, om de bryder sig om behandlingen, er jeg ikke helt sikker på.

Undervejs stødte jeg også på dette lille andehus, som når der ellers er vand nok, står på en ø.Jeg håber at der igen i år flytter en familie ind. Så kan jeg til den tid sidde på stolen, som lige nu står med fødderne i is, og iagtage hvad der sker. Måske jeg flytter stolen et par meter, sådan bare for en orden skyld.