søndag den 30. maj 2010

Roser i regn.






Et par timer tilbragte jeg med at kører til Assens.  Her ligger Assens Planteskole. For snart mange år siden besøgte jeg stedet, som er kendt for at have en stor samling historiske/gamle roser. Samlingen er startet en gang i 40'erne af Jørgen Madsen. Senere blev det hans søn Ole Madsen som overtog stedet og fortsatte med de gamle roser og gamle frugttræssorter. Der blev ifølge deres hjemmeside forædlet, træer og roser samt lidt stauder. Det er nu en datter af Jørgen Madsen, som kører stedet videre som mere almindeligt plantecenter, med alskens stauder, krydderurter, træer og alt hvad der nu hører haven til.

Jeg ville derned for at finde nogle roser. Der er mange forskellige, men jeg blev vist helt op bag ved, da jeg gerne ville se på de gamle roser. Her stod der en masse temmelig plejekrævende roser, der var mærker på nogle, andre ikke. De stod absolut ikke under det navn, som der stod på de af skiltene jeg kunne læse. Alt dette blev jeg gjort bekendt med, tag det eller lad være. Du får 11 roser for 200 kr. Jeg tror ikke de har været passet i flere år. Jeg gik på jagt, men da mit kendskab til disse gamle ( og nye ) roser er begrænset, var det jo på må og få. Der gik en rum tid og jeg fik en utrolig trang til at få sat skik på dem alle. Sorterer, mærke, systematiserer hele pivetøjet. Det kunne da være en fantastisk opgave. Men som jeg talte med ejeren om så er det meget tidskrævende, og dermed en meget kostbar affære. Så kræver det selvfølgelig også at man sætter sig ind i hvad det drejer sig om. Men hvor kunne det være et fantastisk job.

Jeg genkendte selvfølgelig nogle af de mere almindelige navne, så som Constance Spy, Gertrud Jekyll. Constance har jeg en af i forvejen, men fik købt 3 mere. De skal plantes samlet, så der bliver mere fylde.
Desværre har det regnet hele dagen og jeg må vente til bedre vejr, med at plante dem.
 
 

På min vej der ned passerede jeg nogle byskilte. Der var et par stykker som jeg nok ville være lidt ked af at bo i, hvad med at høre hjemme i Mellemballe, der er bare ingen vej uden om. Ca. 5 km længere fremme kom jeg til Bækager. Alt efter hvor trykket lægges, Bæ-kager det lugter simpelthen for meget, Bæk-ager er straks noget helt andet, det er jo næsten poetisk. Utroligt som det samme ord kan få en helt anden betydning. Så var det dog bedre med Barløse, jeg kan godt klarer mig uden en sådan og har forøvrigt venner der bor der. Der hos Niels og Annette mangler der nu aldrig noget.
 
 


 

6 kommentarer:

  1. Ja, der er mange besynderlige stednavne, som sikkert får en helt anden betydning, hvis man bor der. Noget så almindeligt kendt som Middelfart får en HELT anden betydning, når det udtales på engelsk af engelsktalende personer, som ikke kender Middelfart som navnet på een af Fyn´s byer (som vi jo lærte på remse i skolen, for mange, mange år siden). Min mands canadiske familie, hyler af grin, når de taler rom det.
    Lene

    SvarSlet
  2. Bæ-kager der ville jeg også nødigt bo...Der findes så mange bynavne der kan få smilet frem...griner lidt af Salix "Mittel-fart"

    SvarSlet
  3. Hvis jeg nogensinde igen får en lille bitte have skal der være gamle roser. Det skal være franske Rose De Rescht og Jacques Cartier :-))

    Skønne bynavne du mødte på din vej :-))

    SvarSlet
  4. Ja, det er herlige bynavne der findes på skønne Fyn. Tidligere morede jeg mig ofte over dem, hvorimod min fynske ex-mand morede sig lige så meget over de nordjyske bynavne ☺.
    Duetræet, det er dog det mest fantastiske træ jeg længe har set, jeg er aldrig tidligere stødt på det. Utrolig flot.

    SvarSlet
  5. Ja, jeg bor i Balle - så deeeeeeet :D

    SvarSlet