fredag den 20. august 2010

Der tænkes i forråd.

Nattevagt kan ikke anbefales. Jeg har i løbet af den foregående nat, læst i Socialpædagogen, om det at have nattevag og virkningerne der af. Der er selvfølgelig stor forskel på, om man som mig har en nattevagt engang i mellem, eller i denne uge 4 af slagsen. Men det handler mest om dem, som lever med faste nattevagter. Det er ifølge de undersøgelser, der i artiklen henvistes til, direkte usundt at have nattevagt, ikke mindst faren for brystkræft, er da skræmmende at tænke på. I det hele taget er det ikke sundt at byde sin krop og hele systemet, at der vendes op og ned på døgnrytmen. Jeg mærker det selv og ikke mindst når jeg mandag morgen, i næste uge tager hjem, så er jeg helt sikker fuldstændig blæst oven i kasketten. Koncentrationen ryger og fordøjelsen er nærmest ikke eksisterende. En øde ø, er et passende sted at opholde sig de følgende par dage, bare for lige at komme tilbage til verden igen, selvfølgelig mest af hensyn til familien.


Men jeg må ud og have luft, for jeg kan ikke så meget, men det blev nu alligevel til at plukke blommer og rengøre dem for sten. Nu står der en gryde i køkkenet med 3 l. blommer, lidt rabarber ( ca. en stor håndfuld) og  3 rensede friske chili, et godt stykke ingefær, 1 stort løg og et par store skefulde honning. Det bliver i morgen kogt op til den dejligste Chutney.   

2 kommentarer:

  1. Helt enig, sidst jeg havde nattevagt, var det en 12 timers, med det resultat at jeg måtte hive 1 hel dag ud af kalenderen pga migræneanfald - jeg hører også til dem, der helst sover om natten:-) Flot at du fik lavet chutney:-)

    SvarSlet
  2. Har aldrig haft nattevagter, men min mor prøvede nogen måneder at have fast nattevagt, hvilket endte i en ren katastrofe...Tak for inspiration til en dejlig blommechutney...Jeg ved jeg bliver foræret en hulens masse blommer her en af dagene!

    SvarSlet