torsdag den 19. august 2010

Figner i drivhus.

Jeg mener at jeg tidligere har fortalt, at jeg har et figentræ i drivhuset. Det har stået der, de sidste 12 år ca. Jeg plantede det i drivhuset, fordi jeg tænkte, at det nok var alt for forblæst, for et figentræ her ude, hvor vi bor. Det skulle jeg nu ikke have gjort. Det er helt unødvendigt, da det trives helt fint i det fri. Problemet i drivhuset er, at det bliver mega stort på en sommer. I april, tror jeg, skar jeg det helt ind til moderstammen, i håb om at formindske det lidt.  Men...det er nu ikke sådan, bare at styrer et figentræ, nej det er simpelthen groet så det fylder et halvt drivhus. Der er massere af figner på. De bliver ikke alle modne, og muligvis slet ingen, med den tilvækst der er tilfældet i sommer.


Jeg læste hos Villt og vakkert , at fignen ikke tåler frost. Sådan er det nu ikke her hos mig, de første to drivhuse blæste om, i vinterens løb, og der stod så det unge figentræ og  tog ingen skade af det.  Om foråret byggede jeg så et nyt drivhus, omkring træet. Mest fordi, det var der, der var støbt en sokkel.  Seancen med opsamling af glas over alt i haven, sammenkrøllede aluprofiler og vinduseklips, gentog sig to somre i træk. Så fik jeg et drivhus af en kraftigere kvalitet og det holder endnu. Det eneste gode ved dette, var da at jeg slap for at skulle vaske drivhuset af, bare samle op og smid et nyt rent og fint hus op. Bingo så var den hjemme. Det var lige før jeg kunne samle det i søvne.


Da Jørgen Skoubo var her i sidste uge, talte vi om figner, Jørgen fik for år tilbage,en aflægger af mig. Den gror i en krukke på hans terrasse, bærer massere af figner og er nu mor til mange nye aflæggere. Figen arter er der mange af, men jeg husker ikke engang hvad min  hedder. Stiklingen Jørgen fik har han nu døbt Folehave.
Så hvis du er en af dem som har fået en stikling med dette navn, ja så stammer den altså her fra Bolmerodet på Nordfyn.

2 kommentarer:

  1. Hej Anne....nyder at se de smukke røde krebs i skålen i et af dine nyere indlæg....men går dog tilbage til det her indlæg for nu har jeg fået mig to nye figentræer, som min mand har købt for et par dage siden...og han ved jeg har ønsket mig figentræer længe men ikke fået taget mig sammen til at købe dem...nu har vi to og så må vi se at finde en plads til dem...jeg har også altid hørt at de ikke tåler så meget kulde og blæst og her hos os i en lavtliggend eng er der nok af begge dele....men jeg håber de kalrer skærene og så var det lige rart at læse om dine figentræer som nu har klaret den i 12 år...vi havde i øvrigt også tænkt på drivhuset, men jeg tror nok vi prøver udenfor.....men skønt at se dit livskraftige træ der nærmest løfter drivhusets tag ( ser det ud til på billedet)....

    SvarSlet
  2. Jeg har givet 32 små figentræer bort til venner og bekendte landet over med navnet Folehave, så mon ikke snart de dukker op på en planteskole:-)
    Hilsen Jørgen Skouboe

    SvarSlet