søndag den 24. oktober 2010

Dise,dase morgen



Søndagen har gjort sit  indtog, det betyder snart hverdag igen. Det er meget længe siden, jeg har haft så mange sammenhængende fridage, som i denne uge. Jeg har som ingen vel har kunnet undgå at opdage, brugt de 4 første dage i Amsterdam, sammen med min mand Kim.
Planerne var store for de følgende dage, ud i atgøretingogsager afdelingen. Det er blevet til så som så med det. Jeg har bare nydt det ikke at skulle noget til nogen tid. Jeg har ikke sovet dagen væk, det er jeg ikke så godt til, men jeg har nydt avislæsning og te drikning i store bunker og mængder. Besøg af Toke og kammeraten Mads, samt af gode venner til eftermiddagskaffe og den berømte hjemmebagte kringle.

I dag er der så Nørregårds jagt. Det er et par af de lokale jægere, der sammen med Kim starter med morgenkaffe og så er de ude en stor del af dagen, på jagt selvfølgelig.  De kommer så her ved 5 tiden til aftensmad, vi bliver denne gang 10, så det er til at have med at gøre. Vi skiftes til at stå for morgenmad og aftensmåltidet, denne gang er det så her hos os, aftensmåltidet indtages. Vi skal ikke have vildt, vi har ikke mere i fryseren, og det at løbe an på der bliver skudt noget i dag, det er for risikabelt, jeg er bange for at det så lige så godt kunne være et stykke med ost.

Vejret er enormt gråt og jeg har nærmest en fornemmelse af at det ikke er dag endnu, efter min målestok er kl. 10.00 ved at være lys tid, men det udebliver tilsyneladende. Godt der er brændeovn, stearinlys og masser af te.

Glædelig søndag...

6 kommentarer:

  1. I lige måde Anne..god søndag til dig..Det lyder til, at I har haft dejlige dage i Amsterdam og at de sidste par hjemmedage også har været gode
    :-)
    Spændenden om der kommer kød i fryseren hos dig.

    SvarSlet
  2. Regn, ild i brændeovnen - indendørs hygge er heller ikke så dårligt! God søndag

    SvarSlet
  3. Hvad skyder de på lige nu ?? Og er det forresten ikke også sådan med vildt at det skal hænge mange dage før det er til at spise ??
    Det læses som nogle dejlige lade dage og alle de der tingogsager venter nok til du er klar :-))

    SvarSlet
  4. Tak for de dejlige reportager fra Amsterdam...det har været en spændende tur ser det ud til... Du har ret med henyn til brændeovn og stearinlys, det er der i stor stil brug for i disse dage...

    SvarSlet
  5. Skønt (også) at læse dine indlæg fra Amsterdam og ja øjnene kan slet ikke få nok af bare at gå rundt og glo deroppe. Godt, at I havde en fin tur herned.
    Undskyld, at jeg ikke fik svaret dig på dit spørgsmål om Eekhoornbroodjes før her til aften, men computeren havde fri i sidste uge ☺.
    Hvis ikke allerede du har fundet ud af det, så indeholdt pølserne brød med Karl Johan svampe, jeg kan godt huske, at jeg har set reklamer for brødet, men har aldrig smagt det.
    På denne tid af året, så kan man næsten ikke få nok af hygge med ild i brændeovnen, stearinlys og hygge i sofahjørnet.

    SvarSlet
  6. Annette's Space: Man skyder harer, fasaner og ænder nu. Måske egentlig også rå og lam. Jo vildtet skal hænge. Gradsdage kaldes det, antal dage i forhold til den temperatur der er lige nu. Så det kan varierer alt efter årsted.

    Annette ud i Holland: Tak for oplysningen, jeg undrede mig over ordet broodje- tænkte brød, men mente ikke det var rigtigt, nu er mit hollandske jo lig nul. Meget lækker pølse, med denne smag. Kan anbefales. Som brød er det sikkert også godt.

    SvarSlet