lørdag den 2. oktober 2010

Trille og rødvin, YES

Tak for jeres reaktion på mit indlæg fra i går. Kvinde liv er og har altid været interessant ( ja også mandeliv, men nu er vi kvinder ) Det er sjovt når man ser tilbage, på de år der er gået i ens liv ( jeg er mere end halv gået) At se hvordan det hele går i cirkel, alt kommer igen, mode, husmoderlige dyder, økonomiske kriser, ja det hele tager en tur mere, blot med nogle andre mennesker i de forskellige roller.
Lige nu er det økonomien der fylder rigtig meget, da friværdi og dollaren rullede frit, var der stor status i f. eks. at få mange børn, det vidnend om økonmomisk overskud. Dette kan selvfølgelig være problematisk, nu hvor huse og biler har måtte skiftes ud. Disse ting kan dog sælges, men børnene er der jo endnu, hvad enten man tjener kassen eller er gået på røven. Måske kommer dette børnene til gode, i og med at der måske er mere tid til bare at være. Her er det at jeg sommetider tænker, at der tilsyneladende ikke er noget valg, med hensyn til hvormeget der skal arbejdes, penge der skal tjenes, symboler der skal erhverves. Det store stygge samfund vil bare have det sådan, så det gør vi så, det er det der forventes.
NÅ, og hvad så.

I 70'erne fik vi ikke ligefrem børn i bunker, nej vi ville som kvinder også ud og tjene egne penge, bekræftes i at vi kunne klarer os selv, forsørge sig selv og evt. barnet, hvis det papirløse forhold ikke skulle leve til døden os sklidte. I dag er de fleste unge kvinder ikke i tvivl om, at de sagtens kan klarer sig selv. Måske har de enda sværere ved, at finde den rette livsledsager.
 Jeg vil våge at påstå, at det er min generation som har "opfundet" skilsmissen, sådan gang efter gang. Godt nok med det, der er ingen grund til at blive i noget som ikke fungerer. Gad vide om vi har fået nogle børn ud af det her, som ikke rigtig tør binde sig til nogen, for det hører jo op, helt sikkert. Så hvorfor begynde. Eller er der bare så store krav til hinanden og livet, at det kan være svært, i det hele taget at opfylde dem. Hvad forventer vi os egentlig af hinanden.
Jeg er ikke fortaler for de gode gamle dage, om end jeg somme tider syntes, at det nærmest er som om jeg kommer der fra. Ikke mindst når jeg sætter Trille på CD'en drikker rødvin og synger enormt højt. Så er det at jeg tænker, har vi overhovedet flyttet os, og hvorhen i så fald.

God lørdag aften

7 kommentarer:

  1. Ih - ja jeg kan følge dig, knap blev man gift....så skulle man skilles - væk, du'r ikke.
    Tænkte på Trille og én af hendes sange i går, jeg så et gåsetræk - 2 var kommet væk fra den store flok - "jeg er sikker på, de begge to er hunner" synger Trille - egentlig vidunderlig naivt og stærkt...jeg husker ikke sangens navn, men skrålede gerne med - højt og inderligt :-)

    SvarSlet
  2. Anne, fantastisk gode tanker du gør dig, både i dette og det forrige indlæg.
    Dine tanker førte mig tilbage til barndommen. Min mor har altid arbejdet, dog hjemmefra, idet mine forældre havde en landcentral med hvad dermed fulgte af nætter uden søvn og mangel på hjælp, idet min far rejste meget i sit arbejde. Samtidig var der overskud til at klare husholdningen på samme vis som i alle andre hjem, alt var hjemmelavet. Men jeg forestiller mig, at der ikke har været det store overskud til at søge efter åndelig føde.
    Dette fik mig også til at tænke på, når alle æblerne var samlet i mormor og morfars enorme have og kørt til mostning, hold da op sikken en fest det var, når vi fik lov til at smage den friske æblemost.
    Tiden er en anden i dag, bedre eller ?
    En god søndag til dig.

    SvarSlet
  3. Det er pudsigt, for jeg tror at næste generation, altså vores børn, vil kæmpe mere for parforholdet/ægteskabet end vi (læs: JEG) gjorde. Det frnemmer jeg ihvertfald på min den ældste. Og på den måde går tingene netop i ring.
    Og Trille's sang om storebælt er vi vist mange der stadig kan synge med på, trods alt :-))

    SvarSlet
  4. nej hvor er du sød Anne...at sætte trille på, drikke rødvin og skråle med på sangene...det er sgu da livsbekræftende...jeg hørte selv en del af Trilles sange, forsøgte nedda at spille nogel på guitar, men det var vist for svært med akkorderne til dem...husker jeg...men jeg kendetr en del af dem...og jeg har da også været til koncert med Trille....og man lyttede til sangene...
    Siden hørte man ikke så meget til hende og jeg hørte på et itdspunkt et radioprogram ( eller var det et tvprogram)...men et længerevarende program hvor hun blev interviewet og fortalte om sit liv og om dengang hun tog ud og gav koncerter, om kvindebevægelsen, om hvad hun har lavet siden og hvorfor hun stoppede med sangene...det var vældig interessant at høre og et dejligt gensyn med en person, der er seriøs med det hun laver og som virker som et dejligt menneske...

    Her er lige et link:

    http://www.dr.dk/P1/Besoegstid/Udsendelser/2009/05/07171954.htm

    programmet var et radioprogram...Besøgstid hedder det og det blev sendt 10.maj2009 kl. 10.03 på P2....

    jeg tror også det er vigtigt at forholde sig til sin tid og sit liv på en reflekterende måde...og det er det vel også at leve sig lidt ind i tiden før og forholde sig til Trilles sange og sin egen oplevelse af dem...jeg kan huske den der sang om Øjet i det høje...den var vist provokerende dengang...men ville sandsynligvis ikke være det idag....tror jeg ikke....

    SvarSlet
  5. Så mange tak for jeres reflektioner. Ja der dukker jo af og til noget op i erindringen. Jeg håber at du har ret Annette, i at de unge vil kæmpe lidt mere for sagen.
    Måske,de gør det.
    Jeg har igen haft kursus i weekenden. det er interessant at møde så mange forskellige mennesker, Ind imellem går snakken og man får indblik i det liv andre lever. Af og til mere dybt, der er mange skæbner der ude, nogle får simpelt hen fortalt ting, som måske er godt at komme af med til en, som de ikke kender eller har nogle følelser i klemme med.Sådan kan man bruges til så meget. Det er fint.

    SvarSlet
  6. Jeg kan snildt følge din tankegang, men nu er vi jo også jævnaldrende...Med hensyn til om vi har flyttet os i retnning af kvidefrigørelse, så tror jeg desværre ikke vi har flyttet os særlig meget...fokus er måske nok skiftet, men fakta er det, at kvinder til satdighed undretrykker sig selv mere end det er mændene der er undertrykkerne! Det ka være du synes det er noget vrøvl jeg skriver, men det er sådan jeg opfatter det.
    Trille og Øjet gjorde voldsomt indtryk på mig.. Da den kom frem var jeg ganske ung! At du skråler med af fuld hals, det er fandme da som Anita skriver det, livsbekræftende!

    SvarSlet
  7. Hei og takk for kommentar hos meg. Ja, Jæren har mykje fin og variert natur å by på.

    Ha ein fin kveld.

    SvarSlet