På gå ben.

Jeg får gået alt for lidt, altså sådan gåturagtigt. I dag blev der så mulighed, da den gamle Berlingo, ikke har været helt stabil de sidste dage. Egentlig ville jeg bare kører til Søndersø, for at handle og gå på Biblioteket. Jeg fik dog temmelig varme fødder, inden jeg nåede så langt. Jeg var ude for at lufte motoren flere gange, glo ned i motorrummet, lytte og ikke blive meget klogere. Temperaturen stiger ret hurtigt, ret meget. Beslutningen blev dog at jeg kørte til Bo mekaniker straks.  Berlingoen skulle først på værksted i morgen, ny kobling, men det blev altså NU.

Så var der kun en vej, det var hjem, ad de små veje. Umiddelbart tænkte jeg, nu får du lige de lange ben i sving, du må ikke spilde dagen. Efter kort tid tillod jeg mig at kigge på mine omgivelser, der åbenbarede sig den fineste beplantning man kan tænke sig. Flottere sammensat end i nogens have, smukkere farvekombinationer og intet arbejde. Det er kommet helt af sig selv, kommer igen til næste år og vil forhåbentlig fortsætte sådan i al evighed.  

Det kom nu til at tage en fa..... til tid, med den der gå tur hjem, men jeg nød den i fulde drag og fik taget fotos af den smukke "have"Jeg mødte et par Asiatiske kvinder, som kravlede rundt på en ærtemark, fuldt beskæftiget med at fylde ærtebondens kasser. Der var grin og store smil.

Sammen bonde dyrker også kål, rødkålen står så smukt, hvidkålen, hvis det dog var det, var sølle at se til.

 

Der er fuld gang i landbrugsmaskinerne, det er noget af det, som er så dejligt ved at bo på landet, man kan virkelig følge årstidens skift. Toke bemærkede i går, da han lige var hjemme, at det da var tidligt der blev høstet, det har han ret i. Jeg mødte Farmer  som smilede over hele hovedet, kørende i sin traktor, ud på marken efter korn. Jeg kan lide at følge rytmen i arbejdet på jorden, det giver sammenhæng.