søndag den 2. oktober 2011

Pragtfulde dage.

Det er så sjældent at det sker, men i dag var så dagen, ret uventet, alle tre børn med kærester, næsten da, var lige samlet et par timer i eftermiddag. Det er næsten umuligt at finde et tidspunkt, hvor alle kan komme, så det var rigtig dejligt da Line og Jan meldte deres ankomst til eftermiddagskaffe. Medbringende deres hundehvalp Teodor, en herlig stor lodden hvalp. Rasmus og Bianca ankom i går, og har som sædvanlig overnattet i skurvognen. De sover så godt der, stille og roligt, i forhold til Frederiksberg, hvor de ellers bor. Toke kom også lige for at sige hej, det nyder Kim og jeg meget.
Ellers har jeg afholdt kursus her i mit værksted, det har været rigtig hyggeligt, gammelkendte ansigter, sådan stort set. Der blev flettet nogle flotte kurve, og alle gik her fra lidt klogere en da de kom, altså ud i fletteriet, derud over føler jeg mig ikke forpligtiget til at fylde på. Det betyder dog ikke, at vi ikke runder mange forskellige emner, på en sådan weekend. Nogle har siddet ude og flettet, vejret har jo været helt eventyrligt, også frokosten indtog vi på terrassen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar