torsdag den 16. august 2012

Snydt igen...

Det er hvad jeg er. Jeg har fri i dag, det har jeg selvfølgelig jævnligt, men som på mange andre fri dage, så har jeg inde i mit hoved, alen lange lister over alt det som jeg rigtig gerne vil udrette på sådan en dag. Egentlig går det jo meget godt, men desværre flytter tiden sig også, så fanden om ikke det er ved at være sen eftermiddag og jeg har ikke rigtig nået alt det jeg drømte om.



,


Men ny surdej er startet, den har jeg tænkt på længe. Jeg prøver at følge opskriften i bogen her, måske, jeg er ikke altid så god til at holde mig på sporet og gøre som der stå. Der kan jo altid improviceres  laves lidt her og der.





Oprydning i værkstedet, ja det bliver senere. Der skal simpelthen lidt system i alt mit rod. Jeg skal til at arbejde koncentreret med rammer og objekter, til den kommende udstilling med gruppen Baskets4life.



Min lille "Rulle Rønne" er stille og roligt under opbygning. Jeg nåede at få givet den træbeskyttelse, inden regne stod ned i stænger. Det er et fælles projekt som Kim har igangsat, på min opfordring. Jeg kan så godt lide små huse af forskellig slags. Denne laves på en gammel vogn, som har været brugt til traktoren. Nu bliver den til at sove middagslur i, eller til at sidde og kigge ud, på det som nu er der, hvor den bliver placeret. Vi har rigelig plads til flere små Rønner, jeg kan faktisk ikke forestille mig, at man kan få for mange. Dette er Kim og jeg ikke helt enige om, men jeg har mine kneb. Jeg kan evt. foreslå at vi går i gang med en grundig hovedrengøring, inde, hvor det trænger rigtig meget til det. Så skal i se hvem der lyn hurtigt er ude af døren, for at lave noget som er sjovere. Dette sjovere kan f.eks. være et lille hus på hjul. Eller en bænk oppe i et træ. Ja, ideer er der rigeligt af. Det er bare med at finde så meget rengøring som muligt.

 
Andre har været inde på, at det måske er Kim som er den smarteste af os, nu hvor der er hjul under sengen. Men jeg er ret sikker på at han vil fortryde når han bliver sulten. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar