søndag den 15. februar 2015

Det er op af bakke her lige nu, men vejen vil blive jævnet.



Bloggen ligger stille hen. Sådan er det nu og da. Der er tider hvor man har meget lyst til at lave indlæg. De seneste måneder, har jeg ikke lige været på "blog linjen"

Det er jo ikke ensbetydende med, at jeg har været helt fraværenden. Verden og liver er jo lige her. Lige præcis i dag, er der stor bevågenhed omkring skuddramaerne i København.  På nuværende tidspunkt, koges der på det som har kørt hele dagen. Ikke mere nyt under solen. Nu må vi vel bare vente, til politiet har fået undersøgt de nærmere omstændigheder omkring disse frygtelige hændelser.

Livet kan på ganske får øjeblikke ændre sig. Når man står op, kan tankerne kredse om hvad man skal lave i dag, måske hvad der skal spises o.s.v. I næste øjeblik er dette helt ligegyldigt. Sådan ser livet også ud.

Meningen med det som sker, er ikke altid til at finde. Måske er der ingen.  Måske skal man bare lade være med, altid at søge svar på alt. Nogle ting ligger helt uden for ens egen indflydelse. Når så familien rammes af sygdom, er det svært blot at give slip og håbe, at dem som ved hvad der skal ske, har helt styr på det. At holde fast i håbet og troen på, at alt nok skal ordne sig til det aller bedste.

Her er vi så lige nu. I håbet og troen på at alt vil gå godt. Vi prøver at holde almindelig hverdag, så ikke alle går helt i stå. For mig personligt, er det vigtigt at foretage mig noget, gøre "ting" så jeg ikke overmandes af spekulationer. Tankerne kan meget let kører fra mig, hvis jeg ikke holder mig beskæftiget. Skyerne hænger lavt her i denne tid. Men jeg tror på at de vil lette.





5 kommentarer:

  1. De letter, skyerne, og dagene bliver længere og længere. Det kan ingen galning ændre på.

    SvarSlet
  2. Her krydses der fingre og tankerne kredser..... Min mavefornemmelse er god.....

    SvarSlet
  3. Det er den også her Lene. Det bliver godt, men helt sikkert sejt. Mange måneders efterbehandling venter hende for ude.

    SvarSlet
  4. Heisann!
    Ja, det du skriver er klokt... vi får gjøre noe med det vi kan gjøre noe med , sa jeg til mannen min i morges. Det andre får vi overlate til andre!
    Jeg tar på meg genseren i morgen, den ligger lett tilgjengelig i skapet. Jo, det var han som forsøkte å fornye de tradisjonelle strikkemønsterne. Det har tatt sin tid, men nå er det ny "revolusjon" på den fronten.
    Ha fin søndag ;:OD)

    SvarSlet