Jeg fik værksteds besøg.

Jeg vil kun have kønne høns, ja jeg tillader her at vælge efter udseende. I den del af året, hvor de har overskud på kontoen lægger de æg, måske. Det er ikke anderledes med høns end med vi mennesker, vi kan jo ikke være frugtbare hele livet. Lige nu skifter de fjer så bliver det ikke rigtig til æg. Man kan jo ikke nå det hele.

Fjerene samler jeg sammen, man ved aldrig hvornår der bliver brug for dem.

I eftermiddags kunne jeg se, hvorfor der var lidt rod i de iris og dunhammer blad jeg har lagt til tørre i mit værksted, det var hønsene som var inde for at rokerer rundt på sagerne. Når vejret er smukt har jeg altid døren stående åben, så går de selv følgelig ind . Det er helt hyggeligt at de sådan kigger ind til mig, men de behøver ikke at flytte rundt på mine sager.

 I 

Blå agerpiber på rad.

Agerpiberne jeg samlede i skoven, er nu ved at blive vævet ind i et hør bånd.  Om det kommer til at fungerer, det må tiden vise. Jeg har en klar ide om hvad jeg vil med båndene, der skal være flere af dem.

 De små piber er blevet farvet blå indvendigt. Hyggeligt pillearbejde.

Der er pil i blød, så ind imellem fletteriet laver jeg også andre ting. Ja, jeg kan jo slet ikke lade være.

Lige nu fælder hønsene, så jeg samler fjer op.  Ingen kan jo vide, hvornår man lige står og mangler en hønsefjer.  Papirlers  "posen" brændte jeg i brændeovnen i går. Nu skal den poleres med bi voks, jeg skal bare lige have fat i noget først.   Der er flere i ovnen, som jeg håber overlever brændingen.

Alt mit skrammel på arbejdsbordet, er både inspirerende og distraherende.  Der er flere ting i gang , på en gang.  På et tidspunkt skal jeg rydde bordet for at få ro for øjet, det kommer, det ved jeg. Men lige nu leger jeg.  

På skovtur efter agernpiber.

Jeg benyttede mig af det smukke vejr, til at kører en tur i Langesø skov. Vi  har såmænd vores egen lille skov, men vi har ikke større egetræer af nogen betydning. Og betydning betyder dog emmer væk noget. 

Langesø ligger i dette tilfælde på Fyn, egentlig er det min barndoms skov. Jeg og den ene af mine søstre, har leget meget her, da vi var børn. Vi cyklede her over, med madpakke og saft. Der blev fisket skaller, fra de broer som var lavet spredt fordelt rundt om søen.   Det var når vi var på besøg , hos vores bedsteforældre som boede i landsbyen Morud. 

Der er nogle store flotte Duglas fyrretræer. De er meget smukke i stammerne og lige så når de er skåret op til planker. 

Der var en masse forskellige svampe , ikke alle lige spiselige, men den røde fluesvamp er jo fantastisk flot. Der mangler bare en alfe familie som bor nede under.

Skoven er hovedsagelig en bøgeskov, men jeg fandt dog et par egetræer som havde smidt deres agern med tilhørende piber.
Nu må vi se hvad jeg får ud af dem , måske virker det, måske ikke . Det ved jeg først når jeg har gjort det.